Det ulmer med urovækkende intensitet i ‘De uskyldige’

Biografanmeldelse: De fleste af os kan vel godt huske det at være barn. Det at lege med vennerne under opsyn af forældre, men også uden de voksnes vagtsomme blikke. I Eskil Vogts dirrende grumme ’De uskyldige’ er det netop en gruppe børns leg væk fra forældrenes tilsyn, som er det plotmæssige udgangspunkt for en overnaturlig fortælling, der forener en grå virkelighed med det magisk urovækkende.

Ida, hendes mor, far og svært autistiske søster Anna flytter en sommer ind i deres nye hjem i et stort ejendomskompleks omgivet af grønne skove. På sin vej blandt boligområdets andre børn, møder hun drengen Ben. De to bliver snart venner, mens også pigen Aisha får en plads i trekløveret. Anna indlemmes, som filmen skrider frem, også i gruppen. Det til trods for, at Ida har et svært forhold til hende.

Noget mystisk begynder dog på sitrende vis at binde de fire børn sammen. Gådefulde kræfter slippes nemlig løs blandt vennerne, hvor de overraskende evner bl.a. kan sende sten på flyvende kurs. Snart udvikler legen sig dog i faretruende retning. Man følger således, hvordan de fire børn mødes udenfor de voksnes nysgerrige blikke, hvor de nu udforsker disse nye og underlige egenskaber.

Jeg vil ikke afsløre mere, men kan kun sige, at ’De uskyldige’ bevæger sig i et gribende roligt tempo, hvor intensiteten får lov til at dirre mere og mere foruroligende. For selvom filmens fortælling måske nok mister en smule fremdrift undervejs, hvor også scener synes at gentage visse pointer en smule, så er det bestemt en dragende fortælling, der vinder over disse skønhedspletter.

Instruktør og manuskriptforfatter Eskil Vogt har ganske enkelt et sikkert greb om sin fortælling og ikke mindst det at opbygge stemning og uhygge, som sitrer lige under virkelighedens kedelige overflade. Hertil kommer børnene, som på gribende vis spilles med troværdighed og engagerende intern dynamik. Fra de ubehagelige scener til de barnagtigt nysgerrige, det med en gysende dramatisk tvetydighed.

Rakel Lenora Fløttum forløser nuanceret sit portræt af den komplicerede Ida, mens Anna spilles af Alva Brynsmo Ramstad, der kryber helt rørende ind under huden på mig. Sam Ashraf bærer som Ben både et drenget nærvær og en mystisk tiltrækningskraft, mens Aisha på fin vis komplementerer vennegruppen. ’De uskyldige’ er kort fortalt et dirrende intenst portræt af magiske evner, ondskab og farlig barneleg.

’De uskyldige’ får 5 ud af 6 stjerner:

’De uskyldige’ har biografpremiere den 18. november.