’Min kære’ fortæller tyst om kærlighedens storhed og forfald

Anmeldelse: Kærligheden rammer hurtigt og hårdt, da musikeren Asle og hans band spiller et job i en lille vindblæst by tæt på det brusende hav i Norge. Efter koncerten kommer den charmerende Gerd nemlig hen til ham og de to ender sammen den aften. Snart er de et par i det fåmælte parforholdsdrama ’Min kære’.

Lykken og kærligheden vakler dog efter noget tid mellem de to. Intimiteten og nærværet lider et langsomt knæk. Hvor den forknytte Asle har svært ved at sætte ord på sine følelser, mens der også rumsterer en udlængsel i ham, så er Gerd mere i ro med sig selv og deres stille liv i pagt med naturen.

Instruktør Erik Poppe tager sig god tid. Han fortæller med tålmodighed og rolig hånd om historien det desværre også lidt forudsigelige drama, som har manuskript af Jon Fosse. Det er gennem de menneskelige portrætter og miljøbeskrivelserne af natur og lillebymiljø, at filmen står stærkest.

Det er en fortælling, der på sit ydre ikke gør det store væsen af sig. Det er et sart drama, hvor bl.a. netop stilheden spiller en dramatisk lavmælt rolle i fortællingen og beskrivelsen af relationen. Både den intense kærlighed og den kærlighed, der nærmest som i slowmotion visner og falmer.

Filmen bliver desværre lige langsom nok for sit eget ellers fint og skrøbeligt fortalte bedste. Fortællingen tenderer det en smule kærlighedstrivielle i både den første romantiske gnist og i kærlighedens forudsigelige forfald. Det er skam, da Leo Magnus de la Nuez og Kristi-Helene Engeberg ellers er gribende i hovedrollerne.

Jeg ville så gerne, at ’Min kære’ ramte følelsesfint og dramatisk nuanceret stærkere. Men historien mister noget af det ellers fine nærvær, man finder i spillet mellem de to elskende. Filmens sitrende elegante musik af Roy Westad skal dog bl.a. også fremhæves i samme åndedrag som fotograf Andreas Johannessens livsvibrerende billeder.

’Min kære’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Min kære’ har biografpremiere den 17. september.