Anmeldelse: Der er gået en håndfuld år siden, at Tom Holland i 2021 senest iklædte sig superheltedragten med sin tredje solofilm som spindelvævssvingeren i ’Spider-Man: No Way Home’. Vi befinder os med efterfølgeren ’Spider-Man: Brand New Day’ nu i en verden, hvor Peter Parker er glemt. Hans alter ego Spider-Man lever dog videre.

Der er bare det ’men’, at hvor Peter Parker er blevet glemt, så har han bestemt ikke glemt sine nærmeste. Særligt vennen Ned og ikke mindst kæresten MJ er svære ikke at have i livet længere. MJ og Ned lever nemlig fortsat videre uden at vide, hvem Peter er. Derfor har Spider-Man nu begravet sig i sit arbejde som New Yorks rappe helt.

Ensomheden banker dog hårdt på døren hos Peter, der kun har sværere og sværere ved at leve med savnet til sine nærmeste og særligt MJ, hvilket kaster ham ud på depressivt og dybt vand. Ikke nok med det, så begynder en mystisk fjende at røre på sig i byen. En fjende, der ikke lader sig afsløre, men som arbejder i skyggerne. Så hvad skal Spider-Man nu stille op?

’Spider-Man: Brand New Day’ er på den måde en film om bl.a. savn, sorg og ensomhed samt kærlighed og venskab, men også om at føle sig udenfor. Det underbygges yderligere af, at Peter begynder at mærke forandringer i sit indre og i sine evner, som han ikke formår at kontrollere. Han står på flere måder i en overgang fra en ting til noget andet.

Desværre kommer følelserne ikke helt i fuldt flor og sætter sig der, hvor smerten og savnet for alvor får krogen i fortællingen og karaktererne. Det sagt, så er Tom Holland fortsat en god, charmerende og menneskelig Spider-Man, der nu står med den ene fod i livet som voksen. Alvoren har indfundet sig, men humoren er stadig intakt, selvom tonen er mere mørk denne gang.

Desværre føles filmen lidt som en overgangsfilm. Jeg er dog stadig nysgerrig på, hvor Spider-Man og Peters rejse fører både helten og mennesket hen i fremtiden. Det er bare en skam, at løftestangen ind i den nye verden for vores helt ikke er det mere engagerende. Der leveres dog heldigvis et par vilde actionscener, hvor særligt scenen med en tank, der smadrer gennem byen, er cool.

En omgang hæsblæsende action og nogle ellers interessante tematikker kan dog desværre ikke redde filmen fra at føles en kende uforløst i sin fortælling og karakterer, hvor bl.a. en ellers sej Jon Bernthal som Punisher flagrer i vinden, mens heller ikke Peters forhold til MJ – atter i skikkelse af Zendaya – helt får den tyngde, dramaet tørster lidt efter.

’Spider-Man: Brand New Day’ er klart mest action-underholdende og står dramatisk stærkest i sin første halvdel, mens tredje og sidste akt i filmen ender en smule antiklimatisk. Balancegangen mellem rabalder og følelser lykkes desværre ikke helt, selvom der sparkes til følelserne med bl.a. fortabt kærlighed, tragisk død og selvopofrelse.

’Spider-Man: Brand New Day’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Spider-Man: Brand New Day’ har biografpremiere den 29. juli.

Anmeldelse: Det er ikke nemt for den unge teenager Ahmet at vokse op i en lille landsby i det nordlige Makedonien. Han har nemlig drømme, der rækker ud over, hvad hans far og samfundet omkring ham mener er det rette liv at leve. Ahmet går dog mod forventningerne til ham. Eller han forsøger så godt på det, som han kan i ’DJ Ahmet’.

Det handler om mødet mellem den ældre kontra nye generation, når tradition møder et moderne liv, der byder på mere og andet end, hvad fortiden umiddelbart lader den komme på banen med. Ahmet har nemlig andre planer for sit liv end at passe familiens fåreflok. Han vil spille og lytte til musik. Leve et liv væk fra at indfri sin fars forventning om at vogte får.

Ikke nok med det, så får Ahmet også et godt øje til den jævnaldrende Aya, der ligeledes forsøger at bryde med de strukturer, der ellers presses ned over hende i form af bl.a. at blive gift væk mod sin vilje. Ungdom, mønsterbrud og forbudt kærlighed væves her sammen med musik, humor og charme i en film, der også visuelt griber naturen og landsbymiljøet flot an.

15-årige Ahmet spilles naturligt af Arif Jakup, der på troværdig vis indkapsler ungdommens drømme, generthed og modet til at gå egne veje til trods for megen modstand. Det er en ungdom, hvor han må navigere mellem sin fars og et konservativt samfunds retningslinjer, mens livet med musikken leves i smug, hvilket også er tilfældet med Aya og hendes dansegruppe.

Instruktør og manuskriptforfatter Georgi M. Unkovski har en nænsom forståelse for ungdommens skrøbelighed, men også den styrke et ungt liv kommer med, når Ahmet ligeledes forsøger at håndtere tabet og sorgen af at have mistet sin mor og nu også tager sig af sin lillebror Naim, der ikke har ytret et ord, siden deres mor gik bort.

’DJ Ahmet’ er en musikalsk, hjertelig og skævt morsom fortælling om at følge sine drømme, at møde sin første kærlighed og mødet med den afgrund, der befinder sig mellem generationer. Det er ung flugt fra en rå og triviel virkelighed med musik, drømme og kærligheden som sejl på et skib, der lægger fra land mod nye horisonter, hvor livet ikke er mejslet i sten fra vugge til grav.

’DJ Ahmet’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’DJ Ahmet’ har biografpremiere den 9. juli.