Anmeldelse: Det er et råt, brutalt og skånselsløst slag i maven, der bliver sat ind, når den intense fængselsfilm ’Wasteman’ bidder fra sig. Her er ikke plads til at vise svaghed, hvis ens position i fængslets indre magthierarki skal bevares eller opgraderes. Det står tydeligt frem fra første sekund af filmen og i mødet med den indadvendte fange Taylor.

Taylor har dog ikke drømme om at skulle avancere på hårdhedens trappestige indenfor murene. Han passer sig selv og har efter flere år bag tremmer kun ét mål for øje. Han vil nå friheden, der snart er indenfor rækkevidde, så han herved kan blive genforenet med sin søn, som han i fængslet ikke har kunnet være den far for, som han gerne ville være.

Der bliver imidlertid vendt op og ned på Taylors ellers rolige liv i sin fængselscelle, da den frembrusende, aggressive og impulsive Dee gør sin entré som ny cellekammerat. Han er modsat Taylor ikke bange for at råbe op, dele tæv ud og sigte efter at nå toppen af fødekæden blandt de indsatte. Den hensynsløse Dee sætter med ét også Taylors løsladelse over styr.

Instruktør og medforfatter Cal McMau vrider med stærk sikkerhed armen rundt på mig med en klaustrofobisk, ubehagelig og gribende film. Den er måske ikke just original i plot eller karakterer, men filmen lever i den grad engagerende gennem bl.a. skuespillernes præstationer, hvor David Jonsson og Tom Blyth imponerer som henholdsvis Taylor og Dee.

De er store karaktermæssige modsætninger, men deres skæbnefortællinger smelter medrivende sammen, når netop deres forskelligheder ramler mod hinanden. Desuden er fotograf Lorenzo Levrinis dynamiske, nærværende og viltre kameraarbejde en gribende fornøjelse, der får historiens nerve og karakterernes liv til at sparke iltert fra sig.

Selvom ’Wasteman’ altså ikke som sådan er original, er den pokkers velspillet, velfortalt og velskudt. Jeg bliver hevet ind i fængslets helvede af et liv, når instruktør Cal McMau formår at sætte ild til adrenalinen og få blodet til at pumpe i takt med, at relationen mellem bl.a. netop den forsigtige Taylor og den brutale Dee bliver farligere og farligere.

’Wasteman’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Wasteman’ har biografpremiere den 25. juni.

Anmeldelse: Jeg bliver med dramaet ’Couture – Modens skjulte tråde’ ført ind i modeverdenen på godt og ondt gennem forskellige kvinders historier og virke i industrien under modeugen i Paris. De tre hovedkarakterer står alle i skelsættende perioder i deres liv, hvor jeg kommer med ind bag facaden på både modebranchen, men også kvindernes liv.

Selvom det er en i udgangspunktet interessant scene at træde ind på i Paris med skæbnefortællinger af forskellig dramatisk tyngde, bliver følelserne ikke helt så engagerende forløst, som håbet må have været. Der er nemlig noget på spil for kvinderne. Ja, selve livet er endda på spil for den amerikanske filminstruktør Maxine, der diagnosticeres med brystkræft.

Herudover møder vi bl.a. også den franske og hårdtarbejdende makeupartist Angèle, der i ledige stunder skriver på en bog i håbet om at indfri sin forfatterdrøm og finde en anden levevej end i den kompromisløse modeverden. Der er også den spirende model Ada, der hives ud af sin hverdag og smides ind på catwalken, hvor hun nu forsøger at navigere i sit nye liv.

Filmens multiplotfortælling er egentlig et fint greb om det at ville belyse ikke kun en hård branche fra forskellige sider, men også at fortælle forskellige kvinders historier, som under modeugen kommer i berøring med hinanden. Alligevel føles filmen en smule uforløst i at hive mig grebet ind i sin modsætningsfulde verden af glamour og kynisme.

Det sagt, så er det overvejende gode præstationer, man finder foran kameraet, hvor Angelina Jolie bærer sig både stærkt og skrøbeligt gennem krisen, mens hun også slås med relationen til sin datter. Anyier Anei har en fin sarthed, naivitet og et stædigt gåpåmod som Ada. Det er for mig hende og Angèles historier, som griber mig mest.

Instruktør og manuskriptforfatter Alice Winocour løfter flere fine elementer i ’Couture – Modens skjulte tråde’, som dog desværre ikke helt forløser sit potentiale, men ender en kende ujævn. Temaer som bl.a. også håb og familie samt at gå efter sine drømme og tro på egne evner bliver ikke stærkt nok grebet hele vejen rundt, men løfter sig trods alt fint momentant.

’Couture – Modens skjulte tråde’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Couture – Modens skjulte tråde’ har biografpremiere den 25. juni.

Anmeldelse: I 1995 mødte vi første gang det levende legetøj ledt an af Woody og Buzz Lightyear. Siden er der kommet mange flere umage stykker legetøj til. Det er også tilfældet med fortsættelsen ’Toy Story 5’. Her tager særligt én karakter fokus i form af en tablet kaldet Lilypad. Den lysende skærm ses straks som en trussel mod det øvrige og analoge legetøj.

For ganske vist leger pigen Bolette stadig med sit legetøj i form af bl.a. dukken Jessie og hendes hest, men hun har svært ved at finde ligesindede venner, da de andre jævnaldrende sidder med hver deres tablet foran ansigtet og griner af, at Bolette stadig leger med dukker. Det bliver nu en mission for Jessie, Woody, Buzz & co. at sørge for, at Bolette får sig en ven.

Det store tema er teknologiens indtog i vores liv og børns hverdag. Her bliver skærmbrugere fremstillet som passive zombier lyst op af hver deres skærm. Det handler på den måde bl.a. også om, at vi skal og må bevare vores fantasi, legelyst og det sammenhold og fællesskab, der opstår i virkelighedens verden, når skærmene slippes og legetøjet findes frem.

Det er bestemt et interessant og godt set emne at tage op i Toy Story-universet. Desværre udebliver de større nuancer lidt i optegningen af skærm vs. øvrigt legetøj. Det sagt, så er filmen en veloplagt animeret fortælling, der måske nok er lidt ujævn i sin udfoldelse, men som vinder på bl.a. sine forskellige og ofte sjovt tænkte karakterer.

Det er dog ikke historiemæssig originalitet, der tynger dette femte kapitel i franchisen, men der leveres heldigvis flere veleksekverede jokes, der står skarpt gennem både nye som velkendte karakterer. Bl.a. er det fint set, hvordan Woody nu portrætteres som en midaldrende cowboy med hårtab og topmave. De store og gribende følelser får dog ikke helt luft under vingerne.

’Toy Story 5’ fremstår måske ikke just som en nødvendig tilføjelse til franchisen, men med sit tema om teknologi og skærmtid, rammer den fint ind i tiden, selvom problematikkerne bliver lige sort/hvidt nok grebet an. Det sagt, så er det stadig et morsomt og underholdende univers at træde ind i, selvom filmen ikke står helt så stærkt, som man kunne have håbet på.

’Toy Story 5’ vises med både engelsk og dansk tale.

’Toy Story 5’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Toy Story 5’ har biografpremiere den 18. juni.

Anmeldelse: Hvor lang tid skal man blive ved med at holde fast i en drøm og jagten på at forløse den? Det spørgsmål males engagerende op i den dejligt kaotisk iscenesatte komedie ’Nirvanna the Band the Show the Movie’. Man møder her de livslange venner Matt og Jay, der har et band sammen, som dog selv efter 17 år ikke har spillet én eneste koncert.

Drømmen er at indtage spillestedet The Rivoli i Toronto, hvor de bor. Matt er den visionære drømmer, der hele tiden har nye planer og store idéer for duoen, mens Jay er mere jordbunden, men som gang på gang går med på sin bedste vens påfund. I 2025 er de to dog strandet ved en afgørende skillevej i deres liv og sammenhold som band.

I hvert fald Jay, der har hemmelige planer om at gå solo, hvilket vil smadre venskabet. I mellemtiden folder Matt endnu en af sine vilde planer ud i livet. Han omdanner nemlig med forbillede i ’Back to the Future’ deres autocamper til en tidsmaskine for at rejse tilbage til 2008 og her ændre bandets skæbne, så succesen langt om længe vil indfinde sig i nutidens 2025.

Utroligt nok lykkes det Matt og Jay at rejse tilbage i tiden. Det viser sig dog, at det er sværere end som så at ændre fortiden, så fremtiden justeres og bandet får et spillejob på The Rivoli. Filmen er vellykket skudt i rå mockumentary-stil og leverer en herlig sprælsk, opfindsom og overraskende historie om et venskab, som er drevet af store drømme og en kærlighed til hinanden.

Det er både sjovt og charmerende at komme med på tidsrejsen i en film, der er skudt over en længere årrække, hvor både nye optagelser og gamle klippes sammen til et overbevisende hele, så vi rent faktisk møder både de yngre og ældre Matt og Jay. Det er elegant og dynamisk forløst. Ikke kun i klipperummet, men også i samspillet mellem de to venner.

Her finder man Matt Johnson og Jay McCarrol, der spiller alternative udgaver af sig selv, mens førstnævnte har instrueret. Selvom filmen måske nok er en smule ujævn i sin udfoldelse, overvinder den det på sin charme, legesyge og kemien mellem de to venner, der kommer på deres livs eventyr, som sætter venskabet på både rørende og morsom prøve.

‘Nirvanna the Band the Show the Movie’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

‘Nirvanna the Band the Show the Movie’ har biografpremiere den 11. juni.