’The Legend of Ochi’ er et fortryllende, fascinerende og forførende eventyr

/i , /af

Biografanmeldelse: Med et fortryllende nærvær, bringes jeg med den eventyrlige ’The Legend of Ochi’ ind i en verden, hvor faunaen er fremmedartet og hvor, der lever farlige abelignende væsner dybt i skovene. Vi møder her den tilbagetrukne pige Yuri, der lever i en lille afsidesliggende landsby i bjergene, hvor det simple liv praktiseres.

Hun og resten af byen lever under formaninger om ikke at bevæge sig udenfor efter mørkets frembrud, da de såkaldte Ochier kan gøre det af med en på et splitsekund. Det har været børnelærdom for Yuri, der dog snart kommer til at stille spørgsmål ved, om skovbæsterne nu også er så farlige, som historierne om dem forlyder.

For da en lille Ochi-unge ved et uheld efterlades af dens flok, kommer det nuttede væsen i hænderne på Yuri, der tager det kærligt til sig. Hun beslutter sig for at bringe dyret sikkert tilbage til dens hjem. Sideløbende møder vi Yuris skråsikre far – en karismatisk Willem Dafoe – der forsøger sit bedste for at stoppe datterens foretagende med en flok drenge og unge mænd ved sin side.

Isaiah Saxon spillefilmsdebuterer som instruktør og manusforfatter på vellykket vis, hvor 80’ernes eventyrfilm som ’E.T.’ og ’Gremlins’ ekkoer på smukkeste vis. Det er desuden en troværdig og betagende verden at træde ind i. Naturen er levende og dragende, hvor historien om forholdet mellem Yuri og den lille Ochi males nænsomt og nærværende op.

Her er Helena Zengel som Yuri et stærkt fund til rollen. Hun har en til tider helt overjordisk aura omkring sig. Jeg tror på hende og det eventyr, hun begiver sig ud på. Det også takket være overbevisende realiserede Ochi-væsner, hvor der spædes til med velbalancerede dryp af humor midt i det menneskelige drama, som også fornemt er i spil.

Det handler bl.a. om afsavn, familie og om at finde sin vej i en verden, der måske slet ikke er så farlig, som ellers antaget. Hertil kommer sitrende og svævende elegant musik af komponist David Longstreth, der på gribende vis går i spænd med fotograf Evan Prosofskys smukt komponerede billeder, der både lykkedes med at skabe intimitet og favne store naturvidder.

’The Legend of Ochi’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’The Legend of Ochi’ har biografpremiere den 8. maj.

’Wild Diamond’ er hjerteskærende og dybt rørende

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er en dybfølt melankoli i skildringen af den 19-årige Lianes drøm og jagt på at blive en kendt influencer i det franske drama ’Wild Diamond’. Her gælder det nemlig ikke lykkelig glamour og økonomisk overskud. Tværtimod må Liane hver dag kæmpe hårdt for at få livet til at styre i retning af berømmelsen. Mod anerkendelsen. Mod at blive elsket.

For dybest set synes Lianes jagt på at blive kendt som en jagt efter netop at blive elsket. Efter at blive set for den, hun er. Som et menneske, der har ret til og fortjener omsorg, nærvær og kærlighed. Her er således mere på spil end hurtige likes og tusindvis af følgere. Det er et portræt af en søgende og bebyrdet sjæl, der er ved at finde sin vej i et liv med trange kår og store drømme.

På den måde formår ‘Wild Diamond’ også nærværende og nuanceret at handle om at finde sin identitet på tærsklen ind i de for alvor voksnes rækker. Det er med imponerende troværdighed, at en dragende Malou Khebizi her portrætterer den både skrøbelige og målrettede Liane. Jeg tror på hende som et helt menneske på slingrekurs i et svært liv.

’Wild Diamond’ er gennem Liane på sin vis også et generationsportræt. Som en flig af en ungdomsvirkelighed, der er uløseligt flettet sammen med sociale medier. Deres betydning for og indvirken på det liv, vi lever. Filmen bliver heldigvis aldrig en stift løftet pegefinger, men fanger med indlevelse og ømhed Liane lige der, hvor hun. På gyngende grund.

I sin jagt på at flyve mod kendishimlen går Liane til casting på et populært realityshow, hvilket sender hende videre ind i en hvirvelstrøm af usikkerhed på sig selv. På sit udseende. På sig selv som et menneske, der er god nok, som hun er. For vil hun blive valgt eller vraget? Berømmelseskulturen hviler tungt på hendes usikre skuldre. Det er rørende og dybt gribende.

Coming-of-age-filmen er et hjerteskærende portræt af en ung kvinde, der famlende forsøger at finde sig selv i livet, mens hun også må kæmpe med et komplekst forhold til sin mor og en nær relation til sin lillesøster. Agathe Riedinger er på yderst sikker vis lykkedes med en stærk og vedkommende spillefilmsdebut som instruktør og manuskriptforfatter.

’Wild Diamond’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’Wild Diamond’ har biografpremiere den 1. maj.

’El Jockey’ er en syret, symbolladet og sanselig sjælerejse

/i , /af

Biografanmeldelse: Syret, symbolladet og sanselig film forfører med sin skæve tilgang til sin historie om alt fra livet, døden og genfødslen. Ja, instruktør og medforfatter Luis Ortegas originale og overraskende ’El Jockey’ jonglerer stilfuldt sine elementer og krøllede idéer med et visuelt opfindsomt billedsprog.

Publikum ankommer her til et eklektisk Buenos Aires, hvor vi møder den fallerede jockey Remo. Han er faldet dybt i gryden med druk og stoffer. Han formår kort sagt ikke længere at levere varen på hesteryg. Tidligere tiders sejre er afløst af faldet fra tinderne i en spiral af selvdestruktivitet.

Han havde ellers verden for sine fødder som respekteret jockey. Nu fortsætter faldet ned i mørket, hvor end ikke hans kollega Abril kan hjælpe ham op af hullet. Ikke nok med det. Remo står også i gæld til den brutale gangster Sirena, der utroligt nok satser på, at rytteren kan genvinde sin sejrende position på ny.

Herlig fortællermæssig opfindsomhed matches her billedskønt af visuelt stimulerende idéer, der er indfanget dynamisk af fotograf Timo Salminen. Filmen beror nemlig også på sin visuelle historiefortælling, hvor bl.a. tyngdeloven trodses og skarpt skårne indstillinger beriger plottet med symbolladet schwung.

Med en tiltagende fascinerende samt mere og mere obskur historie, bringes jeg ind i en verden af umage karakterer, hvor intet nødvendigvis er, hvad det umiddelbart giver sig ud for at være. ’El Jockey’ er således også en legende filmoplevelse, der drilsk udfordrer på mening og plot.

Der bliver nemlig ikke givet ved dørene, hvilket er forfriskende i en film, der snor sig ind i sig selv, hvor Nahuel Pérez Biscayart som Remo undergår en dragende forvandling, mens Úrsula Corberó er en cool modspiller som Abril. Luis Ortega har med andre ord skabt en dejligt aparte, overraskende og filmisk fascinerende sjælerejse.

‘El Jockey’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

‘El Jockey’ har biografpremiere den 1. maj.

‘Det sidste paradis på jord’ forener stærkt mut mine med brusende natur

/i , /af

Biografanmeldelse: Livet går sin stille gang og næsten i stå for den unge Kári i en lille landsby på Færøerne. Her bor han med sin yngre søster Silja og en mut far. De snakker ikke rigtigt sammen og slet ikke om moderens død. De lever i forknyt samhørighed, mens naturen berusende knejser sig op udenfor med imponerende vidder, der strækker sig mod uendeligheden.

Her leves det enkle liv, hvor der ikke sker en dyt. I hvert fald ikke for Kári, der nærmest som en søvndrukken zombie troligt stiller sig ved samlebåndet på den lokale fiskefabrik. Her forsvinder tankerne, mens tiden bare går. Netop tiden er en vigtig spiller i dramaet ’Det sidste paradis på jord’. Både i fortællingens rolige væsen, men også for Kári.

Tiden synes nemlig at løbe Kári af hænde i et liv, hvor venner og bekendte søger væk fra byen. Ud i verden og videre til en fremtid, der rummer flere muligheder end, hvad den lille vindblæste stad kan indfri. Fiskefabrikken er lukningstruet og håbet om et bedre liv ligeledes truet af at blive slukket for Kári, der ikke får gjort noget ved sin stillestående tilværelse.

Det er på en fint fortalt måde, at den færøske instruktør Sakaris Stórá får sat sine karakterer og fortælling i spil. Den brusende natur over for den ordknappe Kári, hvis ansigt næsten er lagt i samme følelsesløse folder filmen igennem. Han er fanget. Han sidder fast. Men følelserne sitrer under overfladen. Det er elegant indfanget i kontrasten til netop den vilde natur.

Sámal H. Hansen er med underspillet gestik den triste Kári med et forslået sind. Han siger måske ikke meget, men nok til, at jeg mærker hans sorg og følelsen af en fremtid, der er slut, allerede inden den fik mulighed for at komme i gang. Samtidig er relationen til den udadreagerende søster kompleks. Det er ikke nemt at være de to med en fraværende far, der stikker til søs.

’Det sidste paradis på jord’ er måske ikke formfuldendt, men det er en vedkommende og gribende historie om at være ung og fanget i et liv, hvor fremtiden synes håbløs og drømmene umulige at nå. Filmen står stærkest, når dramaet på dynamisk vis forener den bjergtagende færøske natur med sine karakterers liv, hvor netop temaer som håb, sorg og identitet får engagerende liv.

‘Det sidste paradis på jord’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

‘Det sidste paradis på jord’ har biografpremiere den 1. maj.