’Final Destination Bloodlines’ står stærkest via sine opfindsomme dødsfald
Biografanmeldelse: Selvom her er tale om den sjette film i det drabelige univers, så kan man godt stå på det blodige tog med ’Final Destination Bloodlines’, der ganske fermt tager den dræbende tete op efter den femte film i række med ’Final Destination 5’ fra 2011. Faktisk fylder franchisen 25 i år, da den første ’Final Destination’ er fra 2000. Nu fortsætter de opfindsomme dødsfald.
For som det også gælder de foregående kapitler, er en ikke-legemliggjort Døden atter på spil, når rækken af ofre dør foranlediget af kunstfærdige følgevirkninger, der leder til det ene både brutale og opfindsomme mord efter det andet. Ja, det er bl.a. netop de morbidt morsomme mord, der spiller en hovedrolle i filmene. Det gælder også dette sjette og delvist vellykkede indspark.
Her møder vi den universitetsstuderende Stefani, der plages af et tilbagevendende mareridt, hvor en række umiddelbart harmløse begivenheder ender med i massevis af splattede dødsfald. Hun står nu søvnløs og mentalt tyndslidt i en situation, hun kun kan se sig selv ud af ved at opsøge den eneste person, der måske kan afhjælpe mareridtet og stoppe Dødens gang.
Men hvordan snyder man Døden, som synes ustoppelig? Det er spørgsmålet, Stefani jagter i forsøget på at redde sig selv, sin familie og venner, der ellers står for skud. Så selvom der måske nok er detaljer, man misser i forhold til franchisen som helhed, er det nemt at følge med. Styrken findes nemlig ikke i historien eller karaktererne som sådan.
Det er de overraskende og originalt tænkte dødsfælder, der er filmens klare og underholdende styrke. Ganske vist gør bl.a. Kaitlyn Santa Juana god og ganske engagerende karakter som den desperate Stefani, hvor persongalleriet ellers mest består af generiske typer, som dog på fin vis udfylder deres respektive roller. Hverken mere eller mindre.
Men bl.a. gør en for filmserien tilbagevendende Tony Todd i en lille rolle atter karismatisk karakter som den mystiske Bludworth, der agerer hjælp for Stefani og følge. Desværre ender ’Final Destination Bloodlines’ med at være for lang og mister heraf flere gange momentum. Det gøres der dog ok op for gennem netop de sjaskede drab med morbid humoristisk kant. Splat!
’Final Destination Bloodlines’ får 3 ud af stjerner:
’Final Destination Bloodlines’ har biografpremiere den 15. maj.
