Biografanmeldelse: Med vanlig sans for sirligt iscenesatte tableauer af symmetrisk akkuratesse og nøje udvalgte farveskalaer, folder filmskaberen Wes Anderson sig visuelt engagerende ud med ’The Phoenician Scheme’. Her møder vi den mystiske, skruppelløse og entreprenante Zsa-zsa Korda, der gennem sit liv har fået en lang række fjender på nakken.

Zsa-zsa Korda lever nemlig på den forkerte side af loven, så han skal konstant være på vagt overfor at blive snigmyrdet. Han har derfor besluttet, at hans datter Liesl skal overtage hans store og omfattende forretning og virke med et erhvervseventyr lagt på skinner til forløsning i fremtiden. Hvis da ikke hans fjender lykkedes med at spænde ben for foretagendet.

Det handler således bl.a. om en fraværende far og hans dysfunktionelle familie, hvor bl.a. forholdet til sine mange sønner er så godt som ikkeeksisterende, mens Liesl er blevet overset i en lang årrække. Det er en karismatisk Benicio Del Toro, der leder an som den megalomane Zsa-zsa Korda. Han er stærk i rollen, men får gennem instruktion og manuskript et lettere mekanisk udtryk.

Denne lidt kølige tilstedeværelse gælder for alle karaktererne, der indfinder sig i det sært dragende univers, der udspiller sig for flere årtier siden i en virkelighed, der på fascinerende og pertentlig vis er iscenesat med kyndig hånd af Wes Anderson og fotograf Bruno Delbonnels velkomponerede billeder og momentan dynamisk kameraarbejde.

Mia Threapleton gør ligeledes god karakter som den egenrådige Liesl, der står for at få lagt sin faders virke på sine spinkle skuldre. Vanen tro for Wes Anderson indfinder der sig i det hele taget en perlerække af skuespillere i umage roller. Bl.a. også en morsomt underspillet Michael Cera som akavet svensk professor.

Kender man til Wes Andersons øvrige virke, er der ikke just de store nye landvindinger at hente i ’The Phoenician Scheme’, der spiller på auteurens signaturer visuelt så vel som tematisk. Det er dog stadig et både charmerende, morsomt og dragende filmisk univers at træde ind i, hvor mindre roller indtages af bl.a. Willem Dafoe, Scarlett Johansson og Tom Hanks m.fl.

’The Phoenician Scheme’ får 4 ud af 6 stjerner:

’The Phoenician Scheme’ har biografpremiere den 29. maj.

Biografanmeldelse: Det hele startede med den klassiske ’The Karate Kid’ i 1984. Den fik flere efterfølgere og i 2010 landede et reboot med samme titel. I 80’er-filmen var det Ralph Macchio, der indtog den charmerende rolle som karateknægten Daniel LaRusso overfor sin læremester Mr. Miyagi portrætteret ikonisk af Pat Morita.

Nu mere end 40 år efter originalen får vi ’Karate Kid Legends’, der bringer Ralph Macchio sammen med Jackie Chan som martial arts-mesteren Mr. Han, som han også spillede i det 15 år gamle reboot. Denne gang skal de to mestre træne et nyt talent udi i kampsportens verden. Her møder vi Li, der grundet sin mors arbejde flytter fra Beijing til New York for at starte på en frisk.

Li får snart ufrivilligt rodet sig udi en kamp med en skurkagtig type fra sin skole, hvor den seje og søde Mia står fanget mellem de to kamphaner. Li har nemlig mødt Mia i et lokalt pizzeria, hvor hun arbejder med sin far, der sjovt nok også skal have kamphandskerne på. Han skylder nemlig penge til de forkerte og må derfor i ringen for at vinde penge til betalingen af sit lån.

Hvorom alting er: Det hele leder op til træningen af Li med ikonet Jackie Chan og karate-originalen Ralph Macchio i ringhjørnet, når knægten skal besejre sit nemesis – og måske også vinde Mias hjerte? For mon ikke, der opstår mere end blot et platonisk venskab mellem de to? Ja, det er ikke just den historiemæssige originalitet, man finder i ’Karate Kid Legends’.

Det har det som sådan heller ikke været i de andre film i franchisen, hvilket bestemt ikke har spændt ben for, at særligt den første film i 1984 er en ovenud skøn klassiker. Det bedste ved rebootet i 2010 vil jeg dog nok sige er netop Jackie Chan som den både bestemte og varme Mr. Han. Jackie Chan er stadig et charmerende selskab i denne film. Tak for ham.

Desværre løfter dramaet sig aldrig rigtigt ind i hjertet for her at sætte følelser og adrenalin i gang. Men bl.a. er også gensynet med Ralph Macchio sødt, mens Ben Wang gør god karakter som den målrettede Li og Sadie Stanley bringer hjerte til historien. ’Karate Kid Legends’ forbliver dog en noget fersk omgang, der dog ikke er uden sin del af kampklar underholdningsværdi.

’Karate Kid Legends’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Karate Kid Legends’ har biografpremiere den 29. maj.

Biografanmeldelse: Der er i den grad schwung på det store drama og dyster dommedagsstemning i den ottende film i agent-franchisen med ’Mission: Impossible – The Final Reckoning’. Tom Cruise er naturligvis tilbage i rollen som den egenrådige agent Ethan Hunt, der siden den første film i 1996 har klaret adskillige strabadser for fuld underholdning.

Det er absolut stadig action-underholdende at være i selskab med Hunt og hans team, som denne gang står overfor deres vel nok største trussel mod menneskeheden. For som vi så i forgængeren ’Mission: Impossible – Dead Reckoning’ fra 2023, er en civilisationstruende kunstig intelligens på spil, den såkaldte ’The Entity’. Den må og skal stoppes, inden Jorden står for fald.

Det er altså blevet stor, større og størst i dette nye kapitel i den medrivende filmserie. Måske for stort? Der sker i hvert fald meget i filmens små tre timer lange spilletid. Så meget, at historien til tider truer med at rode unødvendigt rundt i sig selv. Det er dog aldrig mere end, at Tom Cruise får rettet den action-virile skude op med potente scener med halsbrækkende stunts.

For selvom dette bæst af en film er pustet op til bristepunktet med stort drama og vild action, får de nære relationer også fin plads og giver følelserne hos de involverede parter engagerende liv. Særligt det umage team imellem, hvor vi igen bl.a. finder Ving Rhames som det godmodige computergeni Luther, Simon Pegg som den optimistiske Benji og Hayley Atwell som den seje Grace.

Christopher McQuarrie har som med de tre forgængere instrueret og medforfattet de bombastiske eskapader. Han har atter et stærkt flair for at skabe nervepirrende spænding og fysisk nærværende action. Til vands, til lands og i luften. For selvom de store ambitioner momentant måske er ved at give under for sin egen vægt, holdes action-pedalen og det menneskelige drama ved lige.

Tom Cruise leverer igen et intenst portræt af Ethan, hvor der er plads til både skrøbelighed og målrettet sejhed, mens der vanen tro også spædes til med velbalanceret humor, selvom dette nok er den mest alvorlige film i rækken. Ja, ’Mission: Impossible – The Final Reckoning’ er et stort bæst at gabe over, men hvilket bæst! Ambitiøs historiefortælling og storstilet action-rabalder.

’Mission: Impossible – The Final Reckoning’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Mission: Impossible – The Final Reckoning’ har biografpremiere den 22. maj.

Biografanmeldelse: Det er kontrasterne, der mødes i det franske komediedrama ’For fuld musik’. Her finder den klassiske dirigent og komponist Thibaut nemlig ad skæbnens lunefulde veje ud af, at han har en bror. Broderen Jimmy arbejder i en skolekantine, hvor der skovles kartoffelmos op på elevernes tallerkener dag ud og dag ind.

De to brødre kunne ved første øjekast altså ikke være meget mere forskellige. Thibaut finder dog ud af, at der er andet og mere end blodets bånd, som binder dem sammen. Jimmy har nemlig også en passion for musik som trombonespiller i et lille, lokalt marchorkester. Netop det umage møde mellem de to verdener, er en del af filmens drama og komik.

Kontrasten kommer dog til at fremstå en kende for kalkuleret i forhold til dramaets oprigtighed. Den heraf affødte komik bliver ligeledes også lidt for forudsigelig. Man lurer meget hurtigt, at Thibaut er af det bedre borgerskab og skolet de fineste steder, mens Jimmy og vennerne er af ringere sociale kår og med en mere frivol jargon.

Dermed ikke sagt, at noget af humoren og dramaet ikke fungerer. Det gør det. Det bliver desværre bare i sidste ende for forudsigeligt leveret, hvor den følelsesmæssige oprigtighed får skrammer på vejen, hvilket bl.a. er med til at underminere engagementet i de to brødres nyfundne relation og dramaet imellem dem.

Der lægges dog til med nogle ganske fine takter, hvor dramaet får lidt mere flyvehøjde og livet står skrøbeligt frem. Vi kan ikke vide, hvornår døden gør sit indtog. Vi må gribe livet og omfavne det netop nu – på trods af ens skæbne og vores forskelligheder. En måske nok slidt pointe, men her leveret ikke helt uden charme og nærvær.

Benjamin Lavernhe vinder efterhånden som filmen skrider frem ok levende ind i rollen som den succesfulde dirigent, mens samspillet med Pierre Lottin som knudemanden Jimmy sine steder lykkedes helt fint. ’For fuld musik’ tyngdes desværre bare af en generisk forudsigelighed, hvor drama og komik flere steder aldrig rigtigt får oprigtigt fat i følelserne.

’For fuld musik’ får 3 ud af 6 stjerner:

’For fuld musik’ har biografpremiere den 22. maj.

Biografanmeldelse: Med sart skrøbelighed, menneskeligt nærvær og følelsesfine nuancer folder den liflige ’Sommerbogen’ sin fortælling roligt ud på en lille ubeboet og naturskøn ø i skærgården. Her følger vi en både solsmuk og regnvåd sommer 9-årige Sophia, hendes far og gamle farmor. Der hviler dog i de billedskønne omgivelser en sorg over de tre, da Sophias mor er gået bort.

Dette triste aspekt ved historien ligger som et usagt og vibrerende stille drama bag Sophias blik og i farens fordybelse i sit arbejde. Det er først og fremmest relationen mellem barnebarnet og hendes farmor, som er det centrale omdrejningspunkt, hvor jeg mærker tiden, der er løbet gennem farmorens årer og som kun lige er begyndt for Sophia.

Der er et yderst fint parløb mellem den unge pige og den aldrende kvinde, hvor mine tanker får lov til at få liv og bevæge sig bagud i tid. Tilbage til barndommens somre med teltture og sommerhusbesøg. Filmen finder sig nemlig til rette i sit helt eget tålmodige tempo, hvor instruktør Charlie McDowell ikke er bange for at hvile i scenerne, så nuet mærkes.

Det er befriende, at tiden får luft og plads til at folde sig ud. De brede vidder af blåt hav og uendeligheden over hovedet på trekløveret besidder sit helt eget rolige drama. For selvom der måske ikke sker meget på overfladen, ruller livet sig blidt og uundgåeligt afsted. Jeg drages engageret ind i denne sommer sammen med Sophia og farmoren.

Emily Matthews beriger portrættet af den eventyrlystne og egenrådige Sophia med nærvær, hvilket går dynamisk fint i spil med en vedkommende Glenn Closes eftertænksomme og varme farmor, som med et levet liv bag sig, står dramatisk engagerende op imod barnebarnet og sønnen, hvor sidstnævnte får forknyt menneskelighed af Anders Danielsen Lie.

’Sommerbogen’ er baseret på Tove Janssons bog af samme navn fra 1972 og bringes her billedgribende til live gennem fotograf Sturla Brandth Grøvlens sans for både det nære og det naturstore udtryk. Fortalt lige så meget gennem det usagte, som de fint skrevne ord, der står troværdigt frem i filmens virkelighed, hvor eventyret gemmer sig i sprækkerne.

’Sommerbogen’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Sommerbogen’ har biografpremiere den 15. maj.