‘Thunderbolts*’ står stærkest med sin dysfunktionelle antihelte-dynamik
Biografanmeldelse: Med nedtonet farveskala og veloplagt gruppedynamik serverer Marvel den nyeste film i deres vildtvoksende franchise under titlen ’Thunderbolts*’. Det er også navnet på den umage gruppe af antihelte, som modvilligt må slå sig sammen i kampen mod en fælles fjende. Ikke nok med det, så bliver de også på deres mission sendt tilbage til deres mest dystre minder.
Med universelle temaer som sammenhold, venskab og familie ruller de både morsomt kække og alvorsdybe eskapader sig ud. Ganske vist vil filmen underholde i uforskammet grad, men den vil også sige noget om ovenstående temaer, mens vi undervejs ligeledes kommer med ind i karakterernes mørkeste fortid, som de her må konfrontere for at finde forløsning.
Selvom ’Thunderbolts*’ ikke for alvor kommer helt derind, hvor smerten rammer følelserne rent og dybt, er det nok til, at jeg hepper på vores hold af utraditionelle helte, der er kasseret af en verden, som har travlt med at hylde de renskurede af slagsen. Men af og til er de helte, vi har mest brug for også dem, vi mindst troede, vi kunne stole på.
Det er nemlig også tillid, der sættes på prøve hos helteholdet, hvor vi møder en vedkommende Florence Pugh som Yelena, der har mistet livsgnisten og retning i sit liv. Hendes far portrætteres veloplagt af David Harbour som den upassende begejstrede Red Guardian. De to er ren dynamit. Hertil kommer en cool Sebastian Stan som den sejlivede Bucky aka Winter Soldier.
Hannah John-Kamen portrætterer den mindre karakterstærke Ghost, mens der er stærkere komisk selvhad at finde i Wyatt Russells helt John Walker. Hertil kommer den selvudslettende Bob, der på mystisk vis bliver en del af Thunderbolts-holdet. Han spilles herligt tvetydigt af Lewis Pullman. Uanfægtet karakterernes forskellige styrker, er det et underholdende team.
Filmens svagheder ligger andre steder. Bl.a. mister filmens fremdrift momentum og dramatisk faldhøjde hen over en for lang midte, der leder op til en heldigvis mere interessant finale. Men filmen er med sine 2 timer og 6 minutter for lang for sit eget og historiens bedste. Det er primært i gruppedynamikken, at filmens engagerende motor findes og i flere lækre actionscener.
‘Thunderbolts*’ får 4 ud af 6 stjerner:
‘Thunderbolts*’ har biografpremiere den 30. maj.