’The Stranger’ bliver hurtigt mere enerverende end reflekterende interessant
Biografanmeldelse: Delt op i nummererede kapitler og overvejede fortalt gennem en lang montage af VHS-knitrende levende billeder folder Simon Stahos kalejdoskopiske ‘The Stranger’ sig ud med dertilhørende kortklippede citater fra bl.a. filosoffer og religiøse tekster samt diverse informationer om alt fra befolkningsgrupper og verdenshistorie til indvandring med meget mere.
Der er nok at holde styr på, når man i filmens strittende puslespil mellem fiktion og fakta må forsøge at manøvrere i informationen, der præsenteres for en. Det er til en start ok pirrende at blive lukket ind i filmens verden, hvor der især tages tematisk hånd om det fremmede i en verden, som er blevet mindre og mindre i takt med globaliseringen.
Det gælder også de verdensomspændende problematikker og krige, filmen åbner låget til for at lade det flyde ud med tekstbidder, billedmateriale og tanker om særligt de fremmed helt konkret og mere abstrakt, videre til flygtningekriser og politisk splittelse. Det handler om både frygten for, men også fascinationen af det fremmede. Samt empati og mulig mangel på samme.
Heraf titlen ’The Stranger’. For med bl.a. sine citater fra også biblen og koranen sættes modsætninger og måske mere interessant ligheder op, hvor skellet i mørket ellers umiddelbart synes at ekkoe parternes modsætninger. Vi stammer jo alle fra det samme område i Afrika, som filmen lader os forstå. De mange refleksioner i filmen ender dog ofte som løse ender i et net, der ikke rigtigt fanger, men mere flagrer distancerende.
Filmens form bliver hurtigt mere enerverende end tankevækkende og fascinerende. På lydsiden bliver det i samspil med netop den filmiske form og de mange tekststykker hurtigt en art splittet monolog, der mister retning og slipper min interesse. Det er som en uforløst malstrøm af tanker om ovenstående, som man må forsøge at manøvrere i. Desværre ender det ikke som et værk, der rigtigt danner interessant grobund for eftertanke, indsigt og nye horisonter.
I stedet ender ‘The Stranger’ med at være mere anstrengende i sine retoriske, visuelle og lydmæssige virkemidler. Filmens videobåndsæstetik skaber mere distance end indfanger og fanger med sin myriade af information. Det selvom udgangspunktet med at tage favntag om mødet med det fremmede – med det vi ikke forstår – er interessant og universelt.
’The Stranger’ vil mange ting, men i stedet for at rykke mig ind i et uforudsigeligt og dragende univers af tanker, refleksion og information, bliver den forudsigelig i sine påpegninger. Jeg bliver aldrig rigtigt klogere på hverken indhold eller menneskelige mekanismer. Det meste af indholdet hives ind i en filmisk kontekst, hvor det mere ender med at baske løst rundt end at engagere. Grebet med mere at stille spørgsmål end at give svar kunne dog have lagt op til en udfordrende debat og nye konfronterende tanker. Det lykkedes desværre ikke.
‘The Stranger’ får 2 ud af 6 stjerner:
‘The Stranger’ har biografpremiere den 10. april.
