’Strange Darling’ er et intenst katten-efter-musen-puslespil
Biografanmeldelse: Der lægges intenst fra start i katten-efter-musen-thrilleren ’Strange Darling’. En kvinde er her på flugt fra en gal seriemorder med et skarpladt gevær. Hun er forslået og såret med viltert hår og gråd i øjnene. Hvordan skal hun mon undslippe galningen her ude på landet? Der klippes nu i tid til de tos første møde, der byder på erotiske gnister.
Filmen fortælles således med ryk frem og tilbage i fortællingens kronologi, hvor man på tværs af tid altså ser, hvordan manden og kvindens ellers første hede møde udvikler sig til blodig overlevelse for kvinden. Netop denne legen kispus med kronologien er et ganske sjovt greb, men filmen kunne umiddelbart også have fungeret stærkt uden.
Det er nemlig nervepirrende seriemorder-ballade, jeg hives ind i. Det er måske nok klassisk skåret, men historien fortælles skarpt og effektivt, hvor der venter ganske fine drejninger og overraskelser i plottet, bl.a. afledt af den forskudte kronologi. Instruktør og manuskriptforfatter JT Mollner har bestemt en vision med netop forskydningen af tid. Det fungerer.
De to bærende roller indtages nærværende af Willa Fitzgerald som kvinden på flugt fra seriemorderen, der portrætteres sammenbidt af Kyle Gallner. Der er god dynamisk energi mellem de to, hvor Willa Fitzgerald kanaliserer en gribende skrøbelighed, mens man på den anden side finder en faretruende maskulin styrke. Logikken skal man nok ikke hænge sig så meget i.
Filmens fotograf Giovanni Ribisi fremtryller desuden elegant potente billeder, der emmer af nerve og spænding, hvilket understøttes sitrende af komponist Craig DeLeons pulserende musik. ’Strange Darling’ er måske nok en lille historie, men den er interessant fortalt og får et gribende liv gennem ikke mindst sine to hovedrolleportrætter.
’Strange Darling’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Strange Darling’ har biografpremiere den 19. december.
