Blodig Weekend 2024: Fredagen på årets udgave af genrefilmfestivalen Blodig Weekend, der specialiserer sig særligt i gys og grumme film i filmlandskabet, havde linet tre film op til dagen og aftenen med. Jeg så dem alle tre.

Blodig Weekend afholdes den 6.-10. november i Empire Bio i København og i år også i Øst for Paradis i Aarhus med et mindre antal titler, men stadig godt med gys.

Første blodpølse på menuen var David Moreaus franske dynamitstang ’MadS’, der gav den fuld æde kl. 16:30 i en forventningsfuld sal i Empire Bio. Der var smæk på!

Filmen er lavet, så den ser ud til at være optaget i ét enkelt skud, en såkaldt single-shot-film.

Dette filmiske greb var ikke kun teknisk ret så imponerende, men var også med til engagerende at fastholde mig i den nervepirrende fortælling.

Her møder man en ung fyr, der er godt høj på stoffer og på vej til fest. På vejen støder han dog ind i lidt af en udfordring i skikkelse af en traumatiseret kvinde. Hvem er hun? Og hvad har hun været udsat for?

Herfra rullede løjerne sig energisk rundt i historien, mens det hele kun tog til i intensitet og vildhed, mens natten tager til og ubehagelighederne tager sit greb mere og mere i mig. Stærkt.

Efter den vilde tur ind i det franske var der lige tid til at trække lidt frisk luft og lufte tankerne om filmen med de andre gæster på Blodig Weekend, inden turen atter gik ind i mørket, hvor der ventede sin del af overraskelser med den argentinske ’1978’.

Jeg blev her bragt tilbage Argentina anno 1978. Her udspiller verdensmesterskabsfinalen sig i fodbold mellem netop Argentina og modstanderne fra Holland.

Landet befinder sig i disse år i en tid med militærdiktatur, hvor vi nu møder en gruppe sadistiske torturbødler, der kidnapper en gruppe unge mennesker for at banke sandheden om deres politiske virke ud af dem. Alt imens fodboldkampen kører på tv.

Filmskaberne og brødrene bag, Luciano Onetti og Nicolás Onetti, giver den her fuld gas med ubehag, mishandling og magtmisbrug, men gemmer det bedste til sidst, da historien tager en dejlig og dejlig blodig overraskende drejning.

For hvad der runger tungt af politisk kritik og kritik af de umenneskelige begivenheder i fortiden, bliver mere og andet, hvilket i den grad gav den historisk inspirerede fortælling et nyt og vildt kapitel.

Efter to vilde filmiske slag i maven var der heldigvis lidt længere tid til nu at puste ud, inden dagens sidste og tredje film skulle indtage biografen i form af den danske ’Englebørn’.

Tiden blev slået ihjel med nogle gode mednørder og en øl, hvor filmene blev vendt, drejet og diskuteret, mens der blev nørdet gysende godt igennem om stort og småt.

Da glassene var tomme, var det perfekt timet med, at ’Englebørn’ skulle til at starte kl. 21:45 i en godt fyldt sal. For ikke nok med, at vi skulle opleve det danske gys, så var en stor del af holdet bag filmen til stede for kort at introducere filmen og efterfølgende deltage i en spændende Q&A.

Historien tager sit udgangspunkt i den unge kunstner Freya og hendes mand, der sammen har købt en lejlighed, de nu sammen flytter sammen i for at lade kærligheden spire.

Men fortiden ligger som en olm skygge over parret, særligt Freya. De har nemlig tabt et barn, hvilket i den grad har sat sig som en mare i sindet på Freya og kun tager til, da den nye lejlighed begynder at røre mystisk på sig.

For det er ikke kun Freya, der kommer med en traumatisk fortid i bagagen. Lejligheden huser også en dyster fortid, hvor den unge kunstner begynder at høre lyde af en grædende baby fra et sted i bygningen. Men hvad er virkelighed og hvad er fantasi?

Agnes Born spiller den usikre kunstner, der slås med både sin kreativitet og et skrøbeligt sind. Hun er virkelig god i rollen og er med til at bære fortællingen, selv når den desværre går lidt i ring om sig selv.

Her bør bl.a. også filmens alsidige musik af Kenneth Bager og Tolga Böyük fremhæves, mens vanviddet i historien heldigvis også får lov til at spille lidt mere med musklerne henimod filmens finale, der dog lod vente lidt på sig.

Efter filmen blev scenen indtaget af en stor del af filmens dedikerede hold, herunder den spillefilmsdebuterende instruktør Peder Pedersen, manuskriptforfatter Jan Lundager Iversen, fotograf Marcel Zyskind, komponist Kenneth Bager, lysdesignere Torsten Larsen og Kaspar Ardenkjær-Husted og bl.a. skuespillerne Micki Stoltt og Ali Abdul Amir Najei.

Det blev til en længere og ganske spændende Q&A, der gjorde mig klogere på hele filmens tilblivelse, arbejdet med den og samarbejdet på kryds og tværs af de medvirkende. En sand fornøjelse at møde et hold af filmskabere, der brænder for deres projekt og får lavet en film mod økonomiske odds.

Blodig Weekend afholdes den 6.-10. november i Empire Bio og i Øst for Paradis.