’Madame Ida’ forener på gribende vis tre generationer af kvinder

Biografanmeldelse: Fortalt i dragende nedtonet stil og med en afdæmpet farvepalette, hvor mørket dramatisk møder lyset, finder man i ’Madame Ida’ den sagte Cecilia, der 15 år gammel er blevet uønsket gravid. Faderen kendes ikke. Cecilia får imidlertid ikke lov til at beholde barnet, men skal derimod efter fødslen give det til den ældre Ida, som hun nu flytter ind hos.

Vi befinder os i 1950’erne, hvor Cecilia således sendes væk fra sit børnehjem for at bo på det store og fornemme gods sammen med den småexcentriske Ida, der bor alene, kun i selskab med sin livslange tjenestepige Alma. Tre kvinder og tre generationer, som nu er samlet under samme tag. Historien foldes da stort set også ene og alene ud i det stearinlysfyldte palæ.

(Foto: Henrik Ohsten)

Klaustrofobien i bygningens dunkle gange med de lange skygger, tager kun mere og mere til, efterhånden som dramaet vrides ind i de nye relationer, der ikke alle er lige sunde. Cecilia er forknyt, men løsner stille og roligt op i selskab med den ganske vist uforudsigelige, men også fantasifulde og legende Ida. Alma forsøger derimod at holde hovedet koldt og bevare overblikket.

I de centrale roller finder man et engagerende trekløver. Flora Ofelia Hofmann Lindahl leverer med skrøbeligt nærvær og afdæmpet vildskab et fint portræt af Cecilia, Christine Albeck Børge har et ansigt, der er rig på følelsesmæssige nuancer i sit spil som den plagede Ida, mens Karen-Lise Mynster har en autoritær ro og stærk bestemthed som Alma.

(Foto: Henrik Ohsten)

De tre kvinder er måske nok væsensforskellige, men sammen opstår der måske et samhørigt fællesskab? Mørket og tragedien dirrer dog lige der i skyggerne, som smyger sig langs panelerne og sætter sig i ansigternes folder, hvilket instruktør og manuskriptforfatter Jacob Møller forløser dynamisk og med kun få falske toner undervejs i følelsesregistret og filmens struktur.

Fortællingen om moderskab og tilhørsforhold, håb og drømme, tragedie og ulykke bringes gennem sit trekløver gribende til live, mens fotograf Stroud Rohde Pearce elegant indrammer dramaet på visuelt fascinerende vis, hvor et opfindsomt lyddesign af Mathias Dehn Middelhart harmonerer flot med den elegant dirrende musik af Kaspar Kaae.

’Madame Ida’ får 4 ud 6 stjerner:

 

 

’Madame Ida’ har biografpremiere den 2. december.