’The Substance’ boltrer sig med satirisk vid og blodigt bid i kropsklamheden
Biografanmeldelse: Et ungdomsfikseret Hollywood spytter den aldrende stjerne Elisabeth Sparkle ud på røv og albuer, da rynkerne rammer og årene overstiger de 50. Ja, der er jo altid et nyt frisk ansigt – og en ny krop – klar til at tage over i drømmenes by, som i den satiriske body horror-fabel ’The Substance’ bliver et sandt mareridt for den engang så succesrige skuespiller.
Elisabeth står nu tilbage. Alene. Efterladt. Glemt. Så hvad gør hun? Jo, skæbnen vil, at hun kommer i besiddelse af en mystisk grøn substans, der skal injiceres i kroppen, hvorved ungdommen kan fortsætte. På bizar og forskruet vis. For ud af ryggen på Elisabeth fødes (!) nu en yngre, strammere og smukkere udgave af hende, nemlig den unge kvinde Sue.
Den umage duo skal dog leve efter strenge regler – angivet af folkene bag substansen – hvis deres simultane liv skal fungere uden problemer og kropslige defekter. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort. Snart begynder Sue nemlig at spille efter egne regler, da hun hurtigt får succes og sultne blikke efter sig i den branche, som Elisabeth blev ladt i stikken af.
Med satirisk vid og kropssjasket bid boltrer instruktør og manuskriptforfatter Coralie Fargeats grumt morsomme og kulørt underholdende eskapader sig afsted for fuld kødelighed. Det er dejlig kropsklamt og morbidt fascinerende, når der åbnes for kroppens runkne forfald i samspil med en desperat Elisabeth, der ser misundeligt efter sit yngre jeg i form af Sue.
Demi Moore indtager troværdigt, intenst og hjerteskærende grumt rollen som den faldne stjerne, som må vige pladsen i spotlyset pga. sin alder. Hun får veloplagt og charmerende modspil af Margaret Qualley som den energiske, virile og naive Sue. De to udgør en dragende duo, hvis historier er medrivende, spændende og overraskende at følge.
Særligt da de tos liv begynder at filtre sig problemfyldt sammen, kommer der tryk på kropsgruen i en fabel om umuligheden af evig ungdom. Om frygten for ensomhed, angsten for at blive glemt og ikke at have betydning. Midt i de kødsnaskede og lydmæssigt opfindsomme morbiditeter er der nemlig en skrøbelig menneskelig kerne, der holder gribende sammen på det blævrende kadaver.
’The Substance’ får 5 ud af 6 stjerner:
’The Substance’ har biografpremiere den 24. oktober.
