Lad os håbe, at ’Venom: The Last Dance’ nu også bliver den sidste dans
Biografanmeldelse: Jeg kan godt lide Tom Hardy. Jeg kan godt lide karakteren Venom. Det er derfor også en dobbelt skam, at den tredje solofilm med dobbeltkarakteren falder fladt på halen med ’Venom: The Last Dance’. Ja, det er måske meget godt, at det efter sigende er den sidste film i trilogien, der startede med ’Venom’ i 2018.
Tom Hardy er naturligvis tilbage i den fåmælte rolle som Eddie Brock, der denne gang er blevet jaget vildt. Sammen med sin iboende symbiot fra rummet – den sniksnakkende og festlige Venom med det mægtige bid – er han og symbioten nu på flugt fra fortiden, der kun haler mere og mere ind på dem.
Historien bygger videre på begivenhederne i forgængeren ’Venom: Let There Be Carnage’ fra 2021. Jeg vil dog vove den påstand, at de fleste nok godt vil kunne følge med, selvom film nummer to i trilogien måske ikke er videre frisk i erindringen. For historien sparkes her desværre på det nærmeste uinteressant ud af kurs for kun at kæntre.
Her er med andre ord tale om en ujævn fortalt omgang antihelte-løjer med en ikke videre spændende historie, der på underlig vis også lykkedes med at blive gjort unødvendig kompliceret. Flere plotmæssige indspark kommer desuden ikke rigtigt til at gå vildt vellykket i spænd med historien samt Eddie og Venoms fælles fortælling.
Duoen støder bl.a. på en lille hippie-familie på deres flugt. Det skulle måske give en form for dramatisk tyngde og følelsesmæssig pondus at se Eddie i samspil med det, han nok aldrig får selv, nemlig en familie. Dramaet får bare aldrig tyngde og nærvær, men lulles ind i fjogede oneliners og umotiverede gangs, der aldrig for alvor fungerer, hvilket gælder filmen som helhed.
Netop humoren er et hovedelement i universet, hvor netop samspillet mellem Eddie og Venom står centralt. Eddie, der forsøger at holde facaden, mens Venom glubsk har lyst til at bide hovedet af alle omkring sig, mens han konstant rabler løs om stort og småt. Desværre kommer samspillet ikke helt vellykket ud over rampen. Hverken humoren eller dramaet.
Det er dog på trods dejligt at se, hvordan Tom Hardy har haft en fest med bl.a. at kropsliggøre Eddies mimik og hektiske bevægelser, når Venom tager over. Ja, Tom Hardy lægger stemme til Venom. Den umage duo må dog kæmpe forgæves mod en kedelig historie og fesne jokes. Der leveres dog heldigvis en omgang ganske cool monsteraction som et lille plaster på kødsåret.
’Venom: The Last Dance’ får 2 ud af 6 stjerner:
’Venom: The Last Dance’ har biografpremiere den 24. oktober.
