‘Megalopolis’ er bristefuld af bombastiske ideer og visuel påhitsomhed

Biografanmeldelse: Det er med bredt udstrakte vinger, at den legendariske filmskaber Francis Ford Coppola flyver ambitiøst mod den filmiske himmel med sit nye storværk ’Megalopolis’. Han har en klar og stor science fiction-vision, der rummer så mange idéer, at det bombastiske bæst på det nærmeste har det med at briste under egen vægt.

’Megalopolis’ er nemlig en stor film på mange måder. En tematisk vægtig oplevelse, men også visuelt liflig, hvor karaktererne må jonglere med bl.a. højtravende replikker, teatralsk gestik og en dragende selvhøjtidelighed, der fint balanceres med filmens legesyge tilgang til sin billedside og historien, der går i flæsket på intet mindre end menneskets civilisation.

Man møder den excentriske arkitekt Cesar Catilina, der har store visioner om at genopbygge et fremtidigt New York aka New Rome, der er på randen af kollaps. Han vil skabe en utopisk by, men byens borgmester Franklyn Cicero står i vejen for hans planer. Mellem de to mænd finder man borgmesterens datter Julia, hvis loyalitet til de to udfordres.

Francis Ford Coppola har måske nok taget munden for fuld. Men hvilken mundfuld! Jeg beundrer i hvert fald galskaben, ambitionerne og de mange tossede indfald, karakterer og idéer, som den svulstige ’Megalopolis’ rummer. Her må jeg navigere i alt fra filosofiske referencer og storpolitik til menneskelig rivalisering, magtsyge og grådighed med meget mere.

En karismatisk Adam Driver spiller med fascinerende mystik Cesar. Ham kan jeg ikke tage øjnene fra. Giancarlo Esposito er borgmesteren, der må kæmpe om sin datters gunst. Hun spilles elegant og fagert af en sej Nathalie Emmanuel. Hertil kommer øvrige umage karakterer leveret af bl.a. Aubrey Plaza, Shia LaBeouf, Jon Voight, Laurence Fishburne og Dustin Hoffman. Vildt.

Karaktererne er ikke alle lige dybe, men om ikke andet er de kulørte eller blot dejligt kugleskøre. Filmen er for mig også i høj grad et virkeligt fascinerende univers at træde ind i. Her kan bl.a. selve tiden gå i stå, når der balanceres virilt mellem filmisk galskab og visuel påhitsomhed, mens den selvhøjtidelige alvorstone runger, dog på underholdende vis.

Francis Ford Coppola har med bl.a. Godfather-trilogien og ‘Apocalypse Now’ for længst sat sig solidt i filmhistorien. I så fald ’Megalopolis’ bliver den 85-årige filmskabers sidste film, er det en herligt pompøs måde at afslutte en filmisk karriere på. For han har satset hele butikken og fyldt filmbægeret op, så overfladespændingen brister på beundringsværdig vis.

’Megalopolis’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’Megalopolis’ har biografpremiere den 26. september.