‘Borderlands’ er dejlig kulørt, men desværre vildt kedelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er virkelig en skam, at det ikke lykkedes bedre for instruktør og medforfatter Eli Roth at få noget væsentligt mindeværdigt ud af det kulørte univers, man møder i actionfilmen ’Borderlands’, der er baseret på videospillet af samme navn. Desværre snubler science fiction-rabalderet gang på gang uden rigtigt at løfte sig fra jorden.

Man finder ellers en altid seværdig Cate Blanchett som den seje Lilith, der leder et lille hold af umage karakterer. De er på en mission på den farlige planet Pandora for at redde den kidnappede pige Tina, der muligvis er nøglen, som kan udløse alverdens utænkelig magt for den, der besidder den. Ja, intet mindre end universets skæbne er på spil.

Det er i sit udgangspunkt et dejlig simpelt plot, der kunne have affødt en omgang veloplagt rumsmadder med slimede monstre og maskerede voldspsykopater, der netop hærger på planeten. Det er desværre ikke tilfældet. Her er ganske vist både monstre og muskuløse psykopater, men det er sjældent underholdende eller særlig sjovt.

Der forsøges ellers med sin del af voldsgakkede scener og diverse oneliners. Her står en lille kæk robot for sin del af jokes og ironiske spydigheder. Det er dog symptomatisk for eskapaderne, at der mere rammes fladt ved siden af humormålet end oprigtigt plet. Man finder ellers en veloplagt Jack Black som stemmen bag robotten.

Udfoldelsen af jagten på Tina og flugten fra skurkene bliver bare ikke videre spændende, mens der spædes til med ikke særligt engagerende hovsaløsninger, så vores helte gang på gang klarer skærene. End ikke hovedskurken er vellykket intimiderende eller faretruende. Det er holdet af kulørte helte, der holder skruen nogenlunde kørende på det farverige bæst.

Her finder man også Jamie Lee Curtis som sej videnskabskvinde, mens Ariana Greenblatt gør sit for at gøre Tina til en rap overlever. Kevin Hart kommer aldrig til at overbevise som redningsmand og skydedygtig soldat. Så er der en smule mere pondus i Florian Munteanu som den muskelsvulmende Krieg. I sidste ende er ’Borderlands’ en forglemmelig og slatten sag.

’Borderlands’ får 2 ud af 6 stjerner:

’Borderlands’ har biografpremiere den 8. august.

‘Unicorns’ er sprængfyldt med modvillig romantik

/i , /af

Biografanmeldelse: Romantikken sitrer modvilligt i kroppen hos Luke, der ellers ikke synes at have svært ved at snakke med og score kvinder – og omvendt. Han bevæger sig hjemmevant i nattelivet med det modsatte køn. Det gælder også en skelsættende aften, hvor han på en natklub møder den smukke danser Aysha. Deres blikke mødes og noget helt særligt sker.

Aftenen for de to er lagt på score-skinner. Det bliver snart til et første hedt kys mellem de to. Kemien er absolut til at se og mærke. Tiltrækningen fra Lukes side til Aysha ender dog brat, da han til sin egen chokerende overraskelse opdager, at Aysha ikke er den ciskønnede kvinde, han troede, hun var. Aysha er derimod en yderst magnetisk forførende drag queen.

Så hvad gør Luke nu? For følelserne var ægte og kysset fyldt med fyrværkeri. Vender han Aysha ryggen for stedse? Det kunne man tro. Men de tos veje krydses igen, hvor Luke nu langsomt og usikkert begynder Aysha at kende og omvendt. Men hvad stiller han op med sit selvbillede og stålfaste tro på egen seksualitet og de følelser, der sitrer lige under overfladen?

Det er hans dilemma i en film, hvor romantikken til en start leveres fortryllende og visuelt dragende. Der er energisk energi mellem de to og deres umage historie. Desværre knækker det ellers varme, charmerende og tankevækkende drama nakken undervejs. Historien bliver mere generisk, dramaet mister faldhøjde og følelsesmæssig troværdighed.

Det er virkelig ærgerligt, da den ellers til en start romantisk sprængfarlige historie griber mig, men så taber mig til en noget forudsigelig udfoldet skæbnefortælling om også andre dilemmaer, der spænder ben for den ellers nuancerede og fint sarte historie om Luke og Aysha. Ben Hardy og Jason Patel er dog virkeligt gode både hver for sig og dynamisk gribende sammen.

Kærligheden som tema og fortælling i ’Unicorns’ ender med andre ord desværre med ikke helt at ramme dramatisk rent og følelsesmæssigt komplekst plet. Mindre kan også gøre det. Men formfuldendt ender ’Unicorns’ ikke med at være. Heldigvis står identitetsproblematikker og omverdenens syn på os som mennesker ganske stærkt filmens vaklen til trods.

’Unicorns’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Unicorns’ har biografpremiere den 8. august.