‘Longlegs’ er som et ondt mareridt på den bedste måde

Biografanmeldelse: Det er som at træde ind i et konstant ulmende og ondt mareridt med instruktør og manuskriptforfatter Oz Perkins’ seriemorder-thriller ’Longlegs’. Her flettes traumer og usagte hemmeligheder elegant og faretruende grumt ind og ud mellem hinanden, når vi møder den unge FBI-agent Lee Harker. Hun sættes på sagen at fange seriemorderen Longlegs.

Filmen udspiller sig i midten af 1990’erne i en verden, hvor mørket på klaustrofobisk vis omkranser vores agent i smukt komponerede billeder af dunkelhed, hvor symmetriske kameraindstillinger præger den melankolske billedside, der dragende gør brug af lys, mørke og kontrasten herimellem. For i mørket og i det usagte rumsterer uroen og uhyggen fermt.

Jeg holdes hen i en anspændt uvished om seriemorderens ildevarslende udseende og motiv. Her gives kun brudstykker af en sandhed i det mørke hjerte af fortællingen, der kryber rundt i tid og sted. Mareridt og virkelighed går gribende hånd i hånd, når man følger Lee Harker på morderjagt i et sirligt opklaringsarbejde, der bl.a. involverer mystiske symboler efterladt af Longlegs.

Maika Monroe er afdæmpet engagerende som agenten, der ikke rigtigt synes at finde sig til rette i den verden, hun lever i. I endnu mere ekstrem grad gør denne utilpassethed sig også gældende for Longlegs, der ikke synes at være en del af vores verden og virkelighed. Det lykkedes på skræmmende vis at skabe et nærmest overnaturligt rum omkring morderen.

Det er bl.a. gennem Oz Perkins’ klare vision for portrættet af seriemorderen og hans visuelle tilgang til ham, at Nicolas Cage får lov til at boltre sig på oprigtigt skræmmende vis. Han er som trådt ud af et mareridt og direkte ind i mit hoved. Han får skabt et grufuldt portræt af et menneske, der nærmest får mytisk karakter. Faretruende, uforudsigelig og farlig.

’Longlegs’ er en fabulerende og ondt legende fortælling om jagten på en morder. En jagt, der går grumt ind i kroppen og sætter sig tungt i hjertet og maven på mig, hvor bl.a. også den detaljerige lydside og den dirrende musik af Elvis Perkins sætter trumf og tyngde på uhyggen i samspil med fotografen Andres Arochis billedbrillante gyserverden.

’Longlegs’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Longlegs’ har biografpremiere den 8. august.