Westerndramaet ’Til verdens ende’ drager mig ind i lovløshedens land

Biografanmeldelse: Kærligheden og dramaet, livet og døden er alle håndgribelige størrelser i mulighedernes land her i det vestlige USA i 1860’erne, når det smukt underspillede westerndrama ’Til verdens ende’ foldes ud. Ganske vist forsagt på overfladen, men højdramatisk og potent under det alt sammen. Her finder man både roen, men også de trukne seksløbere.

Vi møder den danske immigrant Olsen, der med dæmpet gemyt og venlige øjne gør sit for at skabe et liv, han har ro med. Hans verden udvides, da han møder den egenrådige Vivienne. De to indleder et forhold og sammen bosætter de sig et stykke udenfor en lille flække i et beskedent og vindblæst hjem, der trænger til både en kærlig hånd og hårdt arbejde. Livet sammen begynder.

Lykken varer dog ikke ved. Skæbnen vil nemlig, at deres forhold bliver testet, mens skumle typer i byen gør deres for at livet hos Olsen og Vivienne bliver skudt ud af kurs. Så der må tages affære, hvis lykken skal bestå og livet opretholdes. Her er både slagsmål på den lokale saloon, korrupte politikere og drønfarlige individer på vilde vover i det øjensynligt lovløse vesten.

Viggo Mortensen har skrevet, instrueret og spiller den ene af filmens hovedroller som Olsen. Det gør han nuanceret og manøvrerer sig stærkt vej gennem sin veliscenesatte fortælling om en mand, der søger lykken samt ikke mindst også portrættet af en kvinde, der ved, hvad hun vil i livet og står fast på sin selvstændighed, selvom omstændighederne er svære.

Vicky Krieps spiller med vid og bid, nærvær og charme den bestemte og kærlighedsgivende Vivienne. Hun og Olsen sammen er to interessante karakterer, hvor det dog er netop Vivienne, der får lov til at folde sig mere komplekst ud, selvom Viggo Mortensen med fine facetter i underspillet mimik og gestik drager mig ind i en forknyt mands verden og livssyn.

’Til verdens ende’ besidder en sjælelighed gennem bl.a. sine billedpirrende tableauer af den vilde natur, men også via nærbilleder af hårde ansigter og blide øjne. Selvom filmen instrueres sikkert, er den overordnede fortælling en smule ujævn i kanterne, mens følelserne hos karakterer på trods af gode præstationer ikke kommer helt ind og forløser sit dramatiske potentiale til fulde.

’Til verdens ende’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Til verdens ende’ har biografpremiere den 13. juni.