‘Mean Girls’ er et forglemmeligt ekko af nyklassikeren fra 2004
Biografanmeldelse: Det er i år 20 år siden, at nyklassikeren ’Mean Girls’ havde premiere. High school-filmen, der tryllebandt en generation med alt fra ikoniske outfits til skarpe oneliners og mindeværdige karakterer. Nu kommer en opdateret version af filmen. Denne gang som musical og med nye skuespillere i rollerne som bl.a. outsideren Cady og den iskolde klike The Plastics.
Cady flytter til USA efter en opvækst i Afrika med hjemmeskoling og sin mor. Kontrasten til det nye high school-liv er med andre ord virkelig stor. Jungleloven blandt teenagerne lever dog i bedste velgående. Den stærkeste indtager toppen af hierarkiet. Det er vejen til toppen, som vi følger Cady i, der til en start bliver venner med de ligesindede outsidere Janis og Damian.
Der går dog ikke længe, inden den hierarkisk overlegne klike The Plastics får øje på tilflytteren. Nu starter et i udgangspunktet morsomt dobbeltspil. For fra at blive optaget i kliken, forsøger Cady for sine venner Janis og Damian også at infiltrere The Plastics. Men hvilken side skal Cady vælge? Hvem er hun i grunden? Hvordan passer hun ind? Hvem har hun lyst til at være?
Cady forsøger først at opfylde klikens leder Regina Georges strenge regler. Men Cady er samtidig faldet for Reginas ekskæreste Aaron, hvilket kun komplicerer det hele for alle involverede. Det lyder til at være en veloplagt high school-film med alt, hvad det indebærer af kliker, komik, bevidste klicheer og kærlighedsknuder. Det hele ender desværre bare som en glat forglemmlighed.
Det er som med originalen Tina Fey, der agerer manuskriptforfatter. Men filmen føles på en eller anden måde ikke videre frisk eller troværdigt ung. Filmen emmer mere af at være skrevet af nogle ægte voksne, der forsøger at være cool med de unge. Det lykkedes ikke rigtigt. Selvom her trods alt er et par skarpe replikker indimellem, mens castet gør deres bedste med, hvad de har at arbejde med.
Der er måske nok fut i filmens mange sange, men de sparker den ikke rigtigt i mål, hvor størstedelen lyder til at være blevet rettet til i en glat computer. Avantika er dog komisk god som det blanke The Plastics-medlem Karen, mens Angourie Rice rammer både det nørdede og cool på fin vis som Cady og så er en spydigt god Reneé Rapp kynisk bagtalende som Regina.
Desværre gør det virkeligt vellykkede forlæg fra 2004 ikke nok til at kunne genskabe magien her 20 år senere. Mindre kan også gøre det. Men ’Mean Girls’ anno 2024 mangler charme og troværdig ungdommelighed. Det hele bliver forglemmeligt, lidt for glat og med meta-ironisk afstand til følelserne, der ekkoer originalens ikoniske replikker.
’Mean Girls’ får 2 ud af 6 hjerter:
’Mean Girls’ har biografpremiere den 11. januar.
