‘Den store stilhed’ bringer gribende tro, tilgivelse og skam til live

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er nogle af de svære emner i livet, der bliver bragt afstemt dramatisk til live i ’Den store stilhed’. Det handler om tro, tilgivelse, fortrængning og skam. I centrum finder man den unge kvinde Alma, der lever et afdæmpet liv i et moderne katolsk kloster, hvor meningen med livet søges hos Gud og Jesus. Men en tragisk hændelse i fortiden indhenter snart den troende søster Alma.

Buldrende ind i klostret dukker hendes bror Erik nemlig op. Han vil som det første have del i den arv, deres afdøde far har efterladt sig. Så nemt er det dog ikke lige for Alma at sende sin bror videre med penge i lommerne. Den livsændrende begivenhed de to imellem sender nemlig lange skygger ind over deres komplicerede forhold samt også deres forhold til livet og dem selv.

Erik er endt ad en anden vej i livet. Han har været i behandling for alkoholisme og står med sin noget mere livlige facon i menneskelig kontrast til den fåmælte og dydige Alma. Men hvor forskellige er de to egentlig, når fortiden skal gøres op? Dagene op mod, at Alma skal aflægge sine evige løfter som nonne bliver med andre ord noget af en prøvelse for hende og hendes tro.

Fortalt med sikker hånd om portrættet af Alma og Erik, bæres jeg engagerende ind på fortællingens nuancerede scene, hvor også billede og lyd griber mig. Her bl.a. med fængslende komponerede billeder af fotograf Mia Mai Dengsø Graabæk, der bl.a. med dragende og smuk brug af kontraster, skygger og baglys, skaber et både kloster-klaustrofobisk og dramatisk dirrende univers.

Som den sjæleplagede Alma finder man en sart og fint afstemt spillende Kristine Kujath Thorp levere et gribende portræt, hvor følelserne ligger latent under den rolige overflade, hvorfra de bryder dynamisk frem undervejs. Hun gives eksplosivt og viltert modspil af Elliott Crosset Hove som den invasive Erik, der lige bag sin sprælske facade måske er præcis det, Alma har brug for, hvis hun skal finde sig selv.

Den spillefilmsdebuterende instruktør Katrine Brocks, der har skrevet manuskriptet med Marianne Lentz, lykkedes med ’Den store stilhed’ at fortælle en fin og tematisk komprimeret fortælling, der med gode præstationer foran og bag kameraet får følelserne i spil, mens billedsiden og den fint sitrende lydside bidrager med at bringe historien og skæbneportrætterne til live.

’Den store stilhed’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Den store stilhed’ har biografpremiere den 12. januar.