Den veloplagte ‘White Noise’ er en filmisk forrygende fornøjelse
Biografanmeldelse: Ok, kære læser. Lad mig foreslå dig at vide så lidt som muligt om Noah Baumbachs filmisk forrygende ’White Noise’. For bl.a. er fortællingens krumspring og overraskelser med til at gøre filmen til en virkeligt underholdende oplevelse. Uanset hvad, så er det en lækkerbisken. Jeg vil dog holde min plotbeskrivelse til et minimum og heraf mulige spoilers.
Vi følger en amerikansk familie, der med fire børn og fart på hverdagen, forsøger at holde styr på det alt sammen. Arbejdet, samværet, kærligheden og børnenes ve og vel. Det lyder måske ikke som sådan vildt medrivende. Men tag ikke fejl, for bl.a. med et i særdeleshed veloplagt manuskript på velsmurte skinner og anbragt engagerende i munden på de medvirkende, ruller det hele herligt afsted.
I front for familien finder man Adam Driver og Greta Gerwig som parret, der leder an i den en kende forpustede og skønt kaotiske hverdag, mens de også sammen fører interessante og intellektuelle samtaler om livet og døden samt alt derimellem. En dag vendes hele deres liv imidlertid på hovedet, da en overraskelse af de store indtræffer og filmen nu tager et medrivende sidespring.
Den intellektuelle og vittige samtale på kryds og tværs i familien leveres rapt og velskrevet, det uden at stå overanstrengt frem fra manuskriptets sider. Det er levende og dynamisk leveret, på samme måde som filmen i det hele taget er en levende og dynamisk fornøjelse, det bl.a. i fotografering og kameraføring, hvor man bliver sendt fængslende fra den ene scene til den næste.
Her er i hobetal af fine detaljer, både hvad angår karaktererne, men også i lyd og billede. Bl.a. underviser Adam Drivers far i Hitler-studier på det lokale college, hvilket på sitrende spændende vis bliver bundet sammen med en kollegas undervisning i Elvis, hvilket igen på fornem vis bindes sammen med fortællingen som helhed. Visuelt som narrativt. Det er svært underholdende.
’White Noise’ er desuden også en sorthumoristisk film i lyslevende vigør, der til trods for sin spilletid på 2 timer og 16 minutter ikke løber ind i nævneværdig dødvande. Det lykkedes kort fortalt Noah Baumbach at holde styr på både sit karaktergalleri, historien samt fortællingens dynamik i billede og lyd, det alt sammen baseret på Don DeLillos bog af samme navn fra 1985.
’White Noise’ får 5 ud af 6 stjerner:
’White Noise’ har biografpremiere den 8. december.
