‘Nitram’ er tankevækkende, brutal og svær at blive klog på
Biografanmeldelse: Den tungt sitrende ’Nitram’ er ikke en nem film at se. Den er rå, urovækkende og brutal. Dog ikke på en grafisk udpenslet måde. Fortællingen lever derimod et underspillet liv, hvor uroen konstant rumler dybt lige under overfladen i historien og ikke mindst hos filmens hovedkarakter Nitram, der bor hjemme hos sin mor og far, selvom han er i slut-20’erne.
Nitram har det ikke godt. Han kæmper med et plaget sind og et svingende humør. Han har ingen venner eller et arbejde. Hans sociale kontakt er akavet og ikke videre succesfuld. Han bærer på en konstant dirrende frustration og vrede omsluttet af en nærmest kvælende ensomhed. Han passer kort fortalt ikke ind nogen steder. Hverken derhjemme eller i den verden, som omgiver ham.
Filmen er baseret på et masseskyderi, der fandt sted på øen Tasmanien i Australien i 1996, hvor mere end 30 mennesker blev dræbt, mens yderligere blev såret. Manden bag tragedien var den 29-årige Martin Bryant. Det er ham og dette massemord, filmen er baseret på. Vi oplever ikke selve skyderiet, men følger derimod Nitram – Martin stavet bagfra – og hans liv, der leder op til tragedien.
Her er tale om Nitrams historie, hvor man finder en dragende god Caleb Landry Jones indtage den svære rolle med krop og sjæl. Han er uafrysteligt god. Jeg mærker hans indre konflikt. Hans frustration, smerte og ensomhed. Mens jeg også ser hans higen efter at blive elsket og omfavnet. Nuancerne foldes i hans skikkelse ud i både det rolige og det udadreagerende. Helt forrygende!
Filmen brillerer endvidere i den tilbageholdende måde, hvormed historien foldes ud af instruktør Justin Kurzel efter et velafstemt manuskript af Shaun Grant. Jeg suges roligt, men yderst sikkert ind i Nitrams verden og komplekse liv. I hans kamp med sig selv og verden omkring ham. Her er ingen store armbevægelser, men et konstant uroligt øje på den tragedie, der lurer i horisonten.
Hertil kommer den subtilt gribende måde, hvorpå fotografen Germain McMicking indfanger historien. Både i sitrende nærbilleder af Nitram og i totaler af den verden, som omklamrer ham. Anthony LaPaglia og Judy Davis udgør som forældrene et komplekst parløb med sønnen, mens Essie Davis bibringer et øjebliks lys i mørket. ’Nitram’ er hård kost. Tankevækkende, skræmmende og svær at blive klog på.
’Nitram’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Nitram’ har biografpremiere den 7. april.
