Syng med på de veloplagte klassikere med ‘Respect’
Et musikalsk drama på Blu-ray: Vi kender vel alle det musikalske soulikon Aretha Franklin og herunder blandt andet også hendes udødelige sange, hvor ikke mindst den legendariske ‘Respect’ er blevet en fast del af populærkulturen. Nu er der så landet en biografisk film, der netop fortæller sangerindens liv og her bl.a. netop tilblivelsen af denne musikklassiker.
Dramaet har fået den passende titel ‘Respect’. Det ikke alene referer til netop hittet, men også, hvad Aretha Franklin søger i sit liv, hvor man således følger hende fra barnsben og på vejen mod stjernerne. Det betyder desuden også sin del af modgang, inden de eftertragtede porte ind til netop legendestatus nås. Men vi ved som bekendt, at de nås.
Man følger således Aretha fra hun er barn, hvor hun synger talentfuldt i sin fars kirkekor, videre op gennem livet med alt, hvad det betyder at opture og nedture. Succes og nederlag. En rejse mod stjernerne, der ikke mindst krydres med netop soulet musik og naturligvis sin del af ørehængere. Her er således tale om et klassisk skåret drama, hvor det ikke er svært at heppe på vores hovedperson.
I rollen som soulsangerinden Arethe Franklin finder man den medrivende Jennifer Hudson, der fornemt indtager sin rolle med både musikalsk autoritet samt passioneret stålsathed, men også med skråbelighed på vejen gennem de svære udfordringer ikke kun hendes karriere byder på, men også i henes personlige liv.
Kort fortalt: Er du til en omgang veloplagt leveret soulmusik og en klassiskskåret biografisk fortælling, så er der nok ikke nogen vej udenom ‘Respect’ – og da slet ikke, hvis du er fan af netop Aretha Franklin og hendes musik. Hvem er i grunden ikke det? Der følger desværre ikke noget ekstramateriale med filmens Blu-ray-udgivelsen.
‘Respect’ udkommer på dvd og Blu-ray den 30. november.