Hell yeah! ‘Titane’ er fucked up snask i billedbrillant indpakning
Biografanmeldelse: Hvad pokker er det lige, der sker her? Altså i den potente genrebastard ’Titane’. For det er med en overraskende vredet fortælling, at instruktør og manuskriptforfatter Julia Ducournaus sexede sjasker bugter sig gennem sine vilde eskapader, der byder på lidt af hvert og mere til. Det er nemlig ikke sådan at forudse, hvor filmen tager en hen, når den sparker speederen ufortrødent i bund.
Her bliver man således vidne til alt fra sensuel bolleomgang med biler til barndomstraumer og en titaniumplade i kraniet på vores hovedperson. Og det er kun filmens spæde start. Man følger danseren Alexia, der med et traume i baghovedet bugter sig i sexet forening med en flammemalet bil foran et sultent publikum. Alexia er dog ikke kun danser og en forpint sjæl, hun er også seriemorder.
For på sin gang gennem natten gør hun som vindens tilfældige susen det af med mænd og kvinder. Brutalt og blodigt. Koldt og kynisk. Grumt og grotesk. Helt på samme måde, som filmen også er det. En medrivende snasket og fucked up bizar rejse ind i en kvindes syge sjæl, der tog mig i uventede retninger med sin originale fortælling, der kanthugger sig gennem sorg, afsavn, sex, familierelationer og traumer.
I front for de virile løjer finder man en hele vejen dragende Agathe Rousselle som Alexia. Hun har ganske enkelt et sådant nærvær og intensitet, at jeg ikke kan andet end at lade hende føre mig gennem alle filmens voldsomme og vilde begivenheder. Det takket være bl.a. også den uforudsigelige historie, der sine steder helt sætter virkeligheden ud af spil og indsætter groteskheden i al sin snaskede vælde.
Jeg bliver nødt til også at nævne Vincent Lindon, der i en betydningsfuld rolle – hvilken vil jeg dog ikke afsløre – er engagerende i al sin maskuline sårbarhed. ’Titane’ er nemlig mange ting. Det er blodigt gys. Det er traumeramt drama. Det er far-søn-sorg. Det er ildpåsættende galskab. Det er sexondulerende exploitation. Det er kropsklamt snask. Det er fucked up. Det er helt forrygende!
Julia Ducournau har med sin grusomme og billedbrillante ’Titane’ skabt et værk, der tør trampe sig gennem uforudsete sumpområder af råd, ubehag og voldsomme overraskelser. Det er som om, at den franske film er lavet direkte til mig, men samtidig er ’Titane’ også en film alle bør opleve, høre og mærke. Helt ind i kraniet, kroppen og ned i maven. Det er i hvert fald en fucked up oplevelse, man ikke glemmer.
’Titane’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Titane’ har biografpremiere den 11. november.