Stærke præstationer i Oscar-vinderen ‘Judas and the Black Messiah’
Biografisk drama på dvd: Hvis du er til stærke skuespillerpræstationer og film baseret på sande begivenheder, så bør du nok lige spidse ører nu. For det to gange Oscar-vidende historiske drama ‘Judas and the Black Messiah’ kan nu nydes i hjemmebiografen. Instruktør og medforfatter Shaka King fortæller nemlig med sin film en yderst nærværende og stærk historie fra virkelighedens verden.
Man følger i filmen således tyven William O’Neal, der slår en handel af for at blive informant for FBI. O’Neal skal i sit nye arbejde således forsøge at infiltrere Illinois Black Panthers, hvor hans primære opgave er at holde et mere end vågent øje med den karismatiske leder Fred Hampton. Lederens støt stigende popularitet i befolkningen har nemlig fået FBI til at sætte luppen henover Hampton.
Men hvordan mon dette dobbeltliv for den unge O’Neal vil udfolde sig, når først han får en fod indenfor hos de såkaldte Plack Panthers? Vil han mon blindt følge sine ordrer fra FBI og tilsidesætte egne tanker og følelser? Eller vil han adlyde ordrerne og hermed sætte en stopper for Hampton – koste hvad det vil? Således er der lagt op til både et nervepirrende drama og stærke skuespillerpræstationer.
I de to hovedroller finder man da også to blomstrende talenter i skikkelse af LaKeith Stanfield og Daniel Kaluuya, der spiller henholdsvis informanten O’Neal og lederen Hampton. De to giver alt, hvad den kan trække i blandt andet intensitet, følelsesmæssige nuancer og indtagende intensitet. Daniel Kaluuya løb da også med en Oscar for Bedste mandlige birolle for sin præstation.
‘Judas and the Black Messiah’ var desuden nomineret til i alt hele seks statuetter af den gyldne mand, hvor den også fik en Oscar med hjem for Bedste originale sang. De øvrige nomineringer var for de store og eftertragtede kategorier Bedste film, Bedste originale manuskript, Bedste fotografering og ikke mindst også en nominering til LaKeith Stanfield for Bedste mandlige birolle.
Filmen er udkommet på dvd, hvor man udover netop selve ‘Judas and the Black Messiah’ desværre ikke finder videre meget ekstramateriale på udgivelsen. Her bliver det blot til en enkelt ekstra featurette, nemlig i form af den såkaldte ’Fred Hampton for the People’, der blandt andet kigger nærmere på virkelighedens Fred Hampton.
‘Judas and the Black Messiah’ er udkommet på på dvd.