’Demon Slayer: Mugen Train’ serverer storslået og dæmondræbende anime
Biografanmeldelse: Der er i den grad fart på anime-dæmonen og de helt store følelser i den heftige, japanske ’Demon Slayer: Mugen Train’. Filmen udspringer af og bygger videre på anime-serien ’Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba’, der tog sin begyndelse i 2019. Den serie har jeg dog ikke stiftet bekendtskab med, inden jeg satte mig i biografens mørke for at blive blæst igennem filmens vilde actonridt.
Jeg var med andre ord et blankt lærred, der snart skulle vise sig at blive udfyldt med vilde farver, drabelige dæmoner og ikke mindst fuld fart på. I filmen følger man drengen Tanjirô, der trænes til at blive dæmondræber. Sammen med et par venner – bl.a. en med menneskekrop og vildsvinehoved (!) – stiger han ombord på Mugen-toget, der gemmer på en fæl dæmon, som truer med at slå samtlige passagerer ihjel.
Det er derfor nu Tanjirô og vennernes mission at stoppe dæmonen, før det er for sent. Således er banen kort fortalt kridtet op til voldsom og action-fræsende anime for kampklar kedel. Speederen på toget – der suser gennem natten – er således trådt godt i bund, mens der bl.a. leges med en cool vekselvirkning mellem drøm og virkelighed. Det kommer der nogle ret så imponerende og opfindsomme scener ud af, hvor bl.a. skønheden spirer i drømmene – modsat i virkeligheden, hvor dæmoner hærger toget.
’Demon Slayer: Mugen Train’ lever bl.a. netop af sin visuelle opfindsomhed og energiske billedside, hvor jeg både tages med op blandt dragende skyscenarier, videre til – ikke mindst – vilde kampscener med isnende brutale eller blot dejligt kødskvulpende dæmoner. Jeg hives ganske enkelt med rundt i op til flere voldsomme scener, men også scener, som emmer af sart sødme og menneskelig skønhed.
Det er dog filmens action, der for mig står stærkest. Det sammen med særligt to af dæmonerne, hvoraf den ene har en bizart talende hånd (!) – herligt! Mens også vores helte har fin og veloplagt intern dynamik. Men ja, ganske vist spilles der på de helt store følelser – særligt filmens store finale går all in på det storslåede drama. Problemet for mig er bare, at jeg aldrig gribes rent følelsesmæssigt af dramaet.
Karakterernes følelser og begivenhedernes dramatiske klangbund får aldrig sit tag i mig, selvom filmen i den grad forsøger at få bl.a. tårerne frem hos mig. ’Demon Slayer: Mugen Train’ fungerer kort fortalt bedst for mig, når den deler dæmonsmadder ud samt i scenerne, hvor drøm og virkelighed blandes. Visuelt er det dynamisk og veloplagt leveret anime, men jeg bliver bare ikke engageret følelsesmæssigt i vore heltes kamp mod ondskaben, selvom jeg faktisk godt kan lide et svulstigt melodrama.
’Demon Slayer: Mugen Train’ får 4 ud af 6 stjerner:
’Demon Slayer: Mugen Train’ bliver vist ved eksklusive eventvisninger fra den 20. maj.
