‘Cruella’ langer en ufarlig skurkinde over Disney-disken
Biografanmeldelse: Hvem er Cruella de Vil egentlig? Eller måske rettere, hvordan blev den fashionable skurkinde til den, hun er? Det forsøger filmen ’Cruella’ at finde ud af, når den fortæller historien om den sort og hvid-hårede tøjdesigner, som man kender fra Disneys ’101 Dalmatinere’. I den rebelske titelrolle finder man en cool Emma Stone, der desværre ikke har et videre interessant manuskript at arbejde med.
Det hele starter ellers ganske veloplagt med Cruellas fødsel, videre til at, man følger hendes første unge år som oprørsk skolepige med to sider – den artige Estella og så den meget mindre artige Cruella. Det er kampen mellem de to sider, som vores titelkarakter kæmper med filmen igennem, hvor en anden central konflikt er at finde i hendes rivalisering med den legendariske tøjskaber Baronesse von Hellman.
Der er bare aldrig for alvor nok dramatisk drivkraft i denne kamp om tronen som den bedste modeskaber, hvorfor også en stor del af filmens momentum fiser ud af de momentvise – trods alt – heftige scener med en energisk og dynamisk Emma Stone i front som den egenrådige kvinde Cruella, der har sin gang i 1970’ernes vilde London, hvor punken banker energisk på døren – ikke mindst i Cruellas tøjdesigns.
Fortællingen om Estellas forvandling til den yderst fashionable og desuden hævngerrige Cruella bidder bare ikke rigtigt fra sig. Både fortællingen, de dramatiske knudepunkter og ikke mindst titelkarakteren forbliver ufarlig. Det er virkelig en skam, at filmen ikke har turdet at omfavne mere af den veloplagte vildskab og ondskab, der ellers er på spil hos Cruella og hendes indre kamp mellem det gode og det onde.
Desuden – og uden at afsløre noget – er indblikket i Cruellas psykologi og motivation for sin forvandling ret så unuanceret. Det selvom her gemmer sig et par overraskelser undervejs. Det egentlige trækplaster er altså Emma Stone som Cruella, de mange spektakulære outfits og ikke mindst filmens formidable brug af musik, der bl.a. tæller numre af Supertramp, The Doors, Queen, Blondie og The Clash. Skønt!
Emma Thompson leverer en hæderlig, men også noget generisk præstation som Cruellas modenemesis Baronesse von Hellman. Det er virkelig en skam, at de to kvinders duellering ikke har mere saft og kraft. Det er ellers Craig Gillespie, instruktøren bag den fandenivoldske ‘I, Tonya’, der instruerer. Samme uhæmmede energi finder man ikke her, men derimod en film, der på trods af en skurk i centrum forbliver ufarlig.
’Cruella’ får 3 ud af 6 stjerner:
’Cruella’ har biografpremiere den 28. maj.
