BOHEMIAN RHAPSODY: En hyldest af Freddie Mercury og Queen

Biografanmeldelse: Jeg elsker virkelig det britiske band Queen. Musikken lever med andre ord fortsat i bedste velgående hos mig – og hos folk verden over. Det forstår jeg godt. Tænk blot på numre som ‘Killer Queen’, ‘We Will Rock You’, ‘Another One Bites the Dust’ og ikke mindst den episke ‘Bohemian Rhapsody’, som denne biografiske film er opkaldt efter.

Det er således historien om bandet og ikke mindst forsangeren Freddie Mercury, der her bringes til live. Opturen og nedturen. Succesen og fiaskoen. Fra starten i 70’erne og frem til den ikoniske optræden til Liv Aid på Wembley Stadium i 1985. Men mest af alt er dette en hyldest af bandet og Freddie. Af den udødelige musik. Af manden med det karakteristiske overskæg og overbid.

Ganske vist berøres her også problematiske og mørke sider af Freddies liv. Fra hans seksualitet til det svære forhold til hans familie og pakistanske ophav samt hans ensomhed og sygdommen AIDS. Dette er dog først og fremmest en fest og fejring af Queen, livet og musikken. Det gør desværre også, at ovenstående problematikker kommer til at flagre lidt tandløst hen.

Fortællingen er dertil også noget strømlinet og forudsigelig forløst – det selvom her jo er masser af drama at hente i både Freddie og bandets interne stridigheder. Men det til trods, så er filmen altså bestemt ganske underholdende i sin ok tempofyldte udfoldelse af den kulørte fortælling, der ikke mindst er dejlig fyldt med bandets medrivende, legende og dynamiske musik.

Hertil kommer en nærværende og intens Rami Malek, der indtager den karismatiske rolle som Freddie. Det gør han bestemt godt. Lige fra sceneoptrædener til nedture og følsomme øjeblikke. Men man skal ikke glemme, at han bakkes fint op af sit band, der ligeledes ligner rollerne, de spiller: Guitarist Brian May, trommeslager Roger Taylor og bassist John Deacon.

Lucy Boynton bringer desuden som Freddies store, men umulige kærlighed Mary Austin fin følelsesmæssig modvægt til sangeren. Filmen er dog ikke kun Freddies historie, men også den om et band, som ikke kan leve uden hinanden. En familie, som de selv kalder det. Den familie og det tilhørsforhold som Freddie søger. Anerkendelsen og kærligheden. Og ja, jeg elsker fortsat Queen.

– ‘Bohemian Rhapsody’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘Bohemian Rhapsody’ får biografpremiere den 1. november.

The Girl in the Spider’s Web: Hævneren Lisbeth Salander er hårdtslående tilbage

Biografanmeldelse: Den læderklædte hacker og hævner Lisbeth Salander er hårdtslående tilbage med den smukt iscenesatte og brutale ‘The Girl in the Spider’s Web’. Journalisten Mikael Blomkvist dukker naturligvis også op, når hun og han her bliver viklet ind i et farligt spil, der blandt andet involverer lyssky typer og et computerprogram, der ikke må falde i de forkerte hænder.

Salanders dystre fortid spiller også ind, mens der spædes til med skånselsløse skurke, intense biljagter og en plotlegende historie med schwung på både vold, forviklinger og lidt for vilde gadget-løsninger. For ganske vist er Salander ferm med en computer, men efterhånden som filmen skrider frem mister historien troværdighed og engagerende jordforbindelse. Desværre.

For selvom vi her befinder os i en form for højnet virkelighed, hvor alt er lidt mere bastant fortalt og visuelt potent iscenesat, så mister jeg simpelthen troen på nogle af plotdrejningerne, der af og til mere synes som lidt for lette manuskriptløsninger end egentligt medrivende idéer på historiefronten. Det gælder både Salanders hacker-evner, actionscener og karakterdramaet.

Det er virkelig en skam, da instruktør Fede Álvarez forløser historien med et dragende flot univers, der nærmest giver mindelser om dystre versioner af både Bond og Batman – her sat i et koldt og sneklædt Stockholm. Det er køligt og cool, mørkt og tungt. Álvarez har tidligere henrykket mig med sit blodige ‘Evil Dead’-remake samt den væmmelige home invasion-thriller ‘Don’t Breathe’.

Selvom her dog ikke ligefrem er blodsprøjtende splatter på menuen, danner filmens forlæg af David Lagercrantz afsæt for et par ganske grumme scener, der lugter af horror i hænderne på Álvarez. Det er altså ikke Stieg Larsson, der står som historiens afsender, selvom han fødte filmens duo med sine tre første bind i den populære Millennium-bogserie.

Claire Foy er på trods af filmens ujævnheder og historiemæssige lufthuller indtagende som den mutte og private Salander. Sverrir Gudnason får ikke så meget at arbejde med som Blomkvist, der mest synes at bevæge sig i filmens yderkant. ‘The Girl in the Spider’s Web’ ender kort fortalt som en flot og brutal filmoplevelse, der dog halter på historiesiden og et vedvarende engagement.

– ‘The Girl in the Spider’s Web’ får 3 ud af 6 stjerner:

– ‘The Girl in the Spider’s Web’ får premiere den 1. november.