Scrat er på æggejagt i Ice Age: Æggejagten og andre eventyr



Animations-eventyr på dvd: Det hele startede tilbage i 2002 med Ice Age – den første af i alt indtil videre hele fem animationsfilm om og med de muntre Scrat, Manny, Sid, Diego og alle de andre forhistoriske og fornøjelige figurer. Nu er alle vennerne så tilbage på ny med Ice Age: Æggejagten og andre eventyr, der er udkommet på dvd.

Her har dovendyret Sid startet en ægge-sitterservice – og den forretning går det faktisk helt godt med. Det fortsætter det dog ikke med at gøre, for der er en piratkanin på færde ved navn Squint – og Squint stjæler nemlig alle æggene. Så nu må Manny, Diego og resten af vennerne tage på en både farlig og sjov ægge-redningsaktion.

Ice Age, aeggejagten 01

Det er netop denne redningsaktion, der ender med at blive intet mindre end verdens aller første æggejagt. Ja, der kan man bare se. Udgivelsen byder dog også på andet end ægge-ballade, for man man finder nemlig en god portion ekstramateriale, hvor blandt andet den uheldige gnaver Scrat dukker op i hele seks kortfilm.

Så du kan altså roligt finde æggebakken frem og tage på en farverig og morsom redningsaktion med de forhistoriske venner, hvor der ligeledes venter en række andre muntre og sjovt animerede eventyr. Og ja, filmene kan opleves med både de danske og de fornemme engelske stemmer.

Ice Age, aeggejagten 02

Blandt de engelske stemmer finder man blandt andre og vanen tro en veltimet Ray Romano som mammutten Manny, en snusende John Leguizamo som Sid, mens Denis Leary igen er sabeltigeren Diego videre til stemmer fra altid morsomme Seann William Scott samt selveste Queen Latifah som mammutten Ellie.



- Ice Age: Æggejagten og andre eventyr udkommer den 6. april 2017.

Ice Age, aeggejagten cover