X-MEN COLLECTION: Marvels mutanter leverer farverig og medrivende superhelteaction

BLU-RAY-ANBEFALING: Der er efterhånden lavet en håndfuld film med Marvels mange mutanter. Indtil videre er det blevet til seks X-Men-film. Nu er disse seks film så blevet samlet i en Blu-ray-boks, der har fået den passende titel X-Men Collection. Ikke alle film er lige gode, men universet er hele vejen herligt kulørt.

X-Men (2000, instr. Bryan Singer)
Bryan Singer instruerede den første film fra 2000. En underholdende og vellykket film, der fornemt introducerer universet og flere af de mange mutanter, heriblandt Hugh Jackman som Wolverine, Anna Paquin som Rogue og Halle Berry som Storm samt selvfølgelig Patrick Stewart, der som Professor Xavier er i front for de gode X-Men, mens Ian McKellen som Magneto leder det onde Brotherhood of Mutants.

x-men collection x-men 1

X-Men 2 (2003, instr. Bryan Singer)
Bryan Singer instruerede også den succesfulde opfølger, hvor de to parter, Magnetos hær af mutanter og Professor Xaviers X-Men må finde sammen i kampen mod en fælles fjende i skikkelse af William Stryker, der ønsker at udrydde alle mutanter. To på mange måde solide X-Men-film, der gav forhåbninger om endnu vellykket film i serien. Det blev dog ikke til alle gode gange tre.

x-men collection X-men 2

X-Men: The Last Stand (2006, instr. Brett Ratner)
For med denne klodsede rodebutik af en mutant-massakre blev håbet om en vellykket trilogi skudt ned med et brag. Brian Singer var smuttet fra instruktør-tjansen for at instruere Superman Returns, så Brett Ratner tog over – ja, det kunne næsten kun gå galt. Således blev det både til en Superman-fuser og en X-Men-fuser. Det er næsten ikke til at bære.

x-men collection x-men last stand

X-Men: First Class (2011, instr. Matthew Vaughn)
Men lige som man havde opgivet håbet om en ny, vellykket X-Men-film kom instruktør Matthew Vaughn på banen, manden bag Kick-Ass. Han fik i den grad rettet mutant-skuden op med denne fremragende prequel. Her fortælles historien om forholdet mellem Xavier (James McAvoy) og Magneto (Michael Fassbender) samt tilblivelsen af to fraktioner, X-Men og the Brotherhood of Mutants. Castet består blandt andet også af Kevin Bacon, Jennifer Lawrence og January Jones.

x-men collection x-men first class

X-Men: Days of Future Past, (2014, instr. Bryan Singer)
Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendinge. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karaktererne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

x-men days of furture past 01

X-Men: Apocalypse, (2016, instr. Bryan Singer)
Det seneste kapitel i franchisen lader til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”.  Sandheden er dog, at Bryan Singers X-Men: Apocalypse er en rodet og keeedelig omgang mutant-vælling. Her vælter de kulørte løjer ufokuseret rundt i flere plottråde og karakterer end, hvad det kulørte bæst kan bære – og desværre får end ikke überskurken Apocalypse det skræmmende nærvær, han fortjener.

x-men-apocalypse-biograf-anmeldelse-05

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

x-men-saga-collection-bd-cover

[tabgroup][tab title=”X-Men: Collection | Blu-ray”]
Udgivelse: X-Men: Collection, 2016.
Indeholder: X-Men (2000), X-Men 2 (2003), X-Men: The Last Stand (2006), X-Men: First Class (2011), X-Men: Days of Future Past, (2014), X-Men: Apocalypse (2016).
Release:
den 20. oktober 2016
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]