Wes Craven er død, 76 år – et farvel til en af gysets mestre

En af gysets mestre er død.

Ja, Wes Craven kan bestemt godt leve op til den klichébeskrivelse. Han er nemlig blandt andet far til en af horrorgenrens absolut største ikoner – drømmemorderen Freddy Krueger (ham, der slog Johnny Depp ihjel i en gejser af blod tilbage i 1984 – forrygende).

Det er dog ikke kun horrorklassikeren A Nightmare on Elm Street, som Wes står bag. Han har nemlig givet mig flere og nogle af mine absolut bedste og stærkeste skrækfilmsoplevelser.

Det har han blandt andet også gjort med den bestialske og grumme The Last House on the Left, den brutale og beskidte The Hills Have Eyes samt den post-moderne tyggegummi-gyser Scream.

Hans brogede karriere har også affødt gode gysertimer og vilde videoaftener med eksempelvis The People Under the Stairs, The Serpent and the Rainbow og Deadly Blessing.

Ja, Wes har bestemt været med til at bygge fundamentet til min horror-begejstring og gennem mange år fodret min kærlighed til genren (særligt med sine tidligere film). Det er bestemt en horrorlegende, verden har mistet.

Tak for alle de fremragende mareridt, Wes.

FANTASTIC FOUR: Karakterdrevet fødsel af de fire helte – fra ung til voksen og fantastisk

Biografanmeldelse: Nej, ham der stenmanden har heller ikke i denne version en stenpik, men blot et bulet underliv. Mere voksen er dette nye forsøg på at bringe Fantastic Four til live heller ikke. Det er dog nedtonede farver og dramatisk alvor, som hersker mere end sprudlende farver og CGI-action. Her er det en karakterdrevet fødsel af de fire helte, vi får. Fra ung til voksen og fantastisk.

Og ja, der er faktisk en del spilletid, hvor de fire slet ikke er så fantastiske. For først sent i filmen bliver de udsat for det der uheld på deres rejse til en anden dimension (!), der gør, at de får hver af deres unikke evner: At kunne forlænge kroppen som en gummimand, at kunne flyve rundt med ild i, at kunne gøre sig usynlig samt at være lavet af sten og være mega stærk.

fantastic-four-biograf-01

Det er relationerne og menneske bag de fantastiske evner, som bærer filmen. I hvert fald i den første fine halvdel, inden der bukkes under for superheltegenrens noget trættende og obligatoriske CGI-larm, hvor hele kloden skal reddes. Her forsvinder dramaet, nærværet og menneskeligheden til fordel for de brede penselstrøg fyldt med dommedagsaction og hult rabalder.

Well, så er det vist på tide, jeg nævner det fine cast, der består af nogle af de mest interessante nye skuespillere i gamet. Miles Teller er den nørdede og geniale videnskabsmand i front med et ungdomsakavet godt øje til sin kollega, Sue Storm – en bestemt og målrettet Kate Mara. Michael B. Jordan er fyr og flamme (tøhø) som flabet og rebelsk Johnny Storm, mens Jamie Bell er god og solid som mut ven og kommende stenmand.

fantastic-four-biograf-02

Dynamikken i og fortællingen om kvartetten er vellykket – takket være castet og fordi, filmen ikke haster sig igennem en præsentation af holdet for stakåndet at nå til den fantastiske forvandling. Her er det faderopgør, at føle sig udenfor og misforstået, at forelske sig og at blive afvist, der bærer fortællingen. Altså indtil, der går computergeneret tomgang i den. Men flot computergeneret tomgang.

Desværre tynges filmen af lidt tynde personklichéer. Særligt i skurkens tilfælde. Victor (Toby Kebbell) er som Reed videnskabsmand, men blot brændt af verden og kærligheden. Så i stedet for at blive en helt, bliver han en skurk – den grumme Dr. Doom, der giver filmen sin uengagerende finale. En skam, at Fantastic Four i sidste ende ikke fastholder og formår at give karakterdramaet mere pondus. Men nu er de fantastisk fire ok vellykket på plads. Jeg glæder mig til to’eren.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Fantastic Four | Biografanmeldelse”]
fantastic-four-poster
Originaltitel: Fantastic Four, USA, 2015
Release: d. 6. august 2015
Instruktion: Josh Trank
Medvirkende: Miles Teller, Kate Mara, Michael B. Jordan, Jamie Bell, Toby Kebbell, Reg E. Cathey og Tim Blake Nelson m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

Tillykke med fødselsdagen, verdens bedste Kevin Smith

Tillykke med fødselsdagen, verdens bedste Kevin Smith. Du er en klar menneskelig favorit – og så har du oven i købet også lavet nogle af mine favoritfilm. Vildt.

Du ved, naturligvis Clerks, Mallrats, Chasing Amy og Dogma samt Jay and Silent Bob Strike Back og Clerks II.

Og ja, jeg kan sgu også godt lide Jersey Girl (fuck you haters + hulk og sødme + Steven Tylers datter + Ben Affleck, der siger “Okay. You can be a coked-out whore too” til Jennifer Lopez).

Og ikke mindst tak for at turde gå nye veje med fundamentalistiske kristne iført automatvåben i Red State samt grotesk og kvalmende hvalroshorror med Tusk (det er forresten også favoritfilm).

Ja, tak for i det hele taget at blive ved med at lave film – selvom du jo på et tidspunkt sagde, at du ville droppe det. Det er jeg glad for, at du ikke gjorde – selvom dine bøger, podcasts, foredrag and what not nu også er virkeligt gode.

Så hurra for dig, dine 45 år og for, at du gør tingene på ingen andres måde end din egen (*host* Cop Out *host*) samt for at have gjort mig klogere og mit liv bedre, sjovere og mere interessant.

Så til jer, der endnu ikke har: Få nu lige set nogle Kevin Smith-film – det vil både han og I sætte stor pris på. Og det vil jeg egentlig også. Og til jer, der har: Gense dem. Det gør jeg i hvert fald.