CPH PIX 2015: Filmfesten lakker mod enden, men der er stadig mange gode film at se
CPH PIX 2015: Selvom filmfestivalen snart slutter, nu på onsdag den 22. april, er der stadig masser af film, du kan nu at fange på dette års udgave af CPH PIX. Jeg har selv været i biografen stort set dagligt, siden festen startede den 9. april. Og jeg har da også stadig et par titler, jeg skal nå at fange, inden det hele slutter. Det bør du altså også gøre. Altså fange et par film på CPH PIX. Tjek også festivalens ekstravisninger her.
Her kan jeg anbefale dig at tjekke blandt andet den smukke og brutale hunde-tager-magten-dystopi WHITE GOD, found footage-creeperen CREEP med to mænd i en øde hytte eller Quentin Dupieux’ absurde og absurd sjove syrekomedie REALITY. Du kan også nå at se skramlet 80’er-charme og low fi-effekter med den postapokalyptiske TURBO KID, monster-action med kæmpehvepse, der går amok i STUNG eller årets gysersucces – den krybende klamme IT FOLLOWS med et helt forrygende tungt og angstfyldt synthesizer-score.
Jeg har også fanget den tempofyldte og vanvittige TOKYO TRIBE. Det er en af de film, jeg har set mest frem til på dette års festival, da manden bag er en af mine japanske favoritter, nemlig instruktør og vildbasse Shion Sono. Han står bag en af verdens absolut bedste film (ja, hele verden) – nemlig den komplet vanvittige og mere end blodige COLD FISH fra 2010, som jeg har haft fornøjelse af også at se på CPH PIX.
TOKYO TRIBE er ét stort genremiskmask af den bedst tænkelige slags – action, drama, splatter, gangster, musical, komedie alt sammen tilsat japansk hiphop fra start til slut. Filmen handler nemlig om en række forskellige bander i Tokyo og deres interne stridigheder, hvor store dele af historien rappes af den ene mere outrere, bizarre eller blot cool karakter efter den anden. Et underholdende, gakket og medrivende japansk konfettihorn.
Der var dog ikke meget farvefest eller feel good over den østrigske gyser GOODNIGHT MOMMY. En kold, kalkuleret og isnende godt fortalt chiller om to tvillinger og deres mor i et stort hus ude på landet. Efter en operation er moderens ansigt forbundet med hvidt gazebind, der kun føjer plusser til filmens creepyness-faktor. Hendes to sønner er heller ikke just begejstrede for deres mor og hendes bandager – eller iltre temperament.
Stille og roligt udruller filmen sin depraverede og engagerende fortælling om barndom, angst og forældrekomplekser, hvor min empati blev bragt i bølgegang, mens filmen krøb sig sikkert mod sin intense finale. Der vakles måske en kende i en enkelt scene, der med lidt billige tricks forsøger at øge spændingen, mens filmen fint kunne have ladet flere spørgsmål stå ubesvarede hen. Men uanset hvad, er GOODNIGHT MOMMY en skræmmende smuk og bare skræmmende oplevelse.
– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.