GAME OF THRONES SÆSON 4: Kampen om magten i Westeros er forrygende serieunderholdning

EN SERIE DU SKAL SE | BLU-RAY: Det er ganske enkelt et imponerende højt niveau, der holdes med fjerde sæson af HBO-serien Game of Thrones. Her taler jeg ikke kun om den imponerende og detaljerige produktion, hvor man tages rundt i det store rige Westeros, men også den flergrenede fortælling. For her udfoldes de mange karakterer, magtkampe og interne stridigheder fortsat gribende og med overraskende drejninger hele vejen gennem sæsonens 10 afsnit.

For ingen kan vide sig sikre i denne sæson, hvor nærmest hvert afsnit både afliver faste karakterer eller tilføjer nye bekendtskaber. Og som seriens foregående sæsoner er også denne fjerde sæson også virkelig god til at balancere sit store persongalleri på en måde, så jeg holdes engageret i de mange relationer og historier, der løber på kryds og tvær. Ja, hele vejen mod sæsonens mildt sagt nervepirrende finale.

game of thrones 4 01

Her er dog på ingen måde tale om ét langt forspil mod sæsonafslutningen, for her bugter magtkampene sig fra det ene højdepunkt til det andet – lige fra stridighederne i syd til kampene i nord. Et længere referat af handlingen vil jeg ikke her begive mig ud i, da det hurtigt vil blive for omsiggribende og fordi, jeg ikke vil afsløre unødige detaljer af fortællingen. For en af seriens fortsatte styrker er nemlig uforudsigeligheden. For lige som man tror at have regnet en karakter ud, lægges der nye og overraskende nuancer til.

Men uden at afsløre noget, kan jeg dog godt sige, at blandt andet er dværgen Tyrion Lannister (Peter Dinklage). Han er stadig en af seriens mest interessante karakterer – underkuet af sin far og med en kompleks blanding empati og magtfuld beslutsomhed. Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) trådte for alvor i karalter i tredje sæson – fra blidt fruentimmer til beslutsom hærfører. Hun er en af mine fortsatte favoritter at følge, hvor både hun og hendes drager kommer yderligere i spil i denne sæson.

game of thrones 4 02

Nikolaj Coster-Waldaus selvsikre Jaime Lannister led et knæk i tredje sæson – mildt sagt – og bliver er her ligeledes kun en endnu mere interessant karakter at følge. Men for at gøre det ganske kort, så er 4. sæson af Game of Thrones serieunderholdning af den fineste, blodigste og mest magthungrende slags. En serie, der fortsat imponerer med sit gennemførte middelalder- og fantasy-univers og et medrivende karaktergalleri.

Serien gør sig desuden forrygende godt på Blu-ray med et veldefineret og skarpt billede samt et klart og velbalanceret lydspor. Udgivelsen indeholder også et både interessant og informativt ekstramateriale, hvor man blandt andet får en række kommentarspor mes cast og crew, indblik i det store univers og mange karakterer samt behind the scenes og slettede scener.

Game of Thronessæson 4 er udkommet på dvd og Blu-ray den 16. februar 2015.  [tabgroup][tab title=”Game of Thrones sæson 4 | En serie du skal se”]
game of thrones 4 cover
Originaltitel: Game of Thrones Fourth Season, USA, 2014
Udgivelse: d. 16. februar 2015
Instruktion: D. B. Weiss m.fl.
Medvirkende: Peter Dinklage, Nikolaj Coster-Waldau, Lena Headey, Emilia Clarke m.fl.
Spilletid: 560 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

NIGHTCRAWLER: Jake Gyllenhaal kører dig lige lukt ind i helvede

Blu-ray-anmeldelse: Der er intet så godt som et blodigt trafikuheld i bedste sendetid. For er der noget, der trækker seere til, så er det død, blod og lemlæstelse. I Nightcrawler er Jake Gyllenhaal pænt creepy og pænt udmagret som reporteren Lou Bloom, der opsøger og filmer ulykker, så gruen kan ende i nyhederne. Jo blodigere, jo bedre.

For vi kigger alle med. Også dig. Vi glor sultent, når døden viser sig – og Lou har et skarpt øje for at indfange gruen med sin linse. Han cruiser således utrætteligt rundt i Los Angeles-natten med politiradioen tændt i sin jagt på næste blodige nærbillede. Jeg indtager med glæde passagersædet ved siden af en hypnotiserende god og koldt stirrende Jake Gyllenhaal. Du bør gøre det samme.

nightcrawler biograf 01

For Jake Gyllenhaal ejer filmen, som Lou Bloom ejer den neonoplyste nat. En karakter, der er som dumpet ned fra en anden planet. Helt umenneskelig med sit gennemborende blik, mørke render under øjnene og kameraet i favnen. Jeg aner ikke, hvem Lou er. Jeg kan kun observere, men ikke forstå ham. I hvert fald ikke til fulde. Et mysterium, der ikke lader sig afkode, men hele vejen fascinerer.

Filmens tematikker og mediekritik er derimod langt mindre uigennemskuelig. For hvor Jake Gyllenhaal trækker nuancer frem i en enigmatisk Lou, leveres filmens sarkastiske pointer om mediernes amoralske jagt efter seertal sort på hvidt. Som når tv-redaktøren koldt kræver mere blod og mindre moral. Grotesk satire, der skarpt spyer sort humor ind i det i forvejen mørke univers.

nightcrawler biograf 02

Netop filmens univers, det mørklagte og neonoplyste Los Angeles, er en karakter i sig selv. Plottet læner sig nemlig tilbage og lader Lous natlige ture i byen tage over. Her er ikke et på forhånd determineret endemål. Man må, som Lou, lade sig indhylle af natten og stilheden. Evigt søgende og på evig jagt. Og så holde godt fast, når volden skifter nattens slumren ud med et klart mål for Lous kamera.

Nightcrawler er altså ikke en pænt afviklet thriller. Det er i høj grad også en atmosfære af usikkerhed og død, man træder ind i. Dragende og fascinerende. Det skyldes i høj grad Jake Gyllenhaal som Lou, der veltalende og kalkuleret skaber sig en vej mod toppen af tv-fødekæden. Rene Russo er desuden et godt modspil til Lou som vampet tv-redaktør, men det er Jake Gyllenhaal, der ejer filmen og overvinder dens af og til lidt ujævne fortælling.

Filmen, Nightcrawler, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

nightcrawler 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedet står veldefineret, skarpt og detaljerigt både i de mange mørke nattescener og de klare dagsscener. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, solide bund og medrivende panoreringer. Ekstramaterialet begrænser sig til en kort og overfladisk making of (5 min.) samt et solidt kommentarspor med manusforfatter og instruktør Dan Gilroy samt hans brødre Tony og John, der er henholdsvis producer og klipper på filmen.

Et godt kommentarspor, der fint kommer omkring filmens forskellige aspekter, lige fra inspirationen fra virkeligheden, til manuskripskrivning og arbejdet med Jake Gyllenhaal, videre til filmens temaer, billedside med mere. Det lykkedes altså de tre at holde en engagerende, entusiastisk og informativ samtale kørende filmen igennem.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Nightcrawler | Blu-ray-anmeldelse”]
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Nightcrawler, USA, 2014
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Dan Gilroy
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Michael Papajohn, Bill Paxton m.fl.
Spilletid: 118 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

9. APRIL: De cykler virkelig meget i den her krigsfilm, selvom det er svært at se sej ud på en cykel

Biografanmeldelse: De cykler virkelig meget i 9. april. De lapper også rigtig mange cykeldæk. Fordi sådan var det i 1940, da de onde nazister rullede ind over grænsen i Sønderjylland og krigen kom til Danmark. Her er Pilou Asbæk en flink sekondløjtnant, der skal lede sin lille deling af cyklende soldater i kamp mod tysken. Ja, cykler versus tanks. Good luck with that.

Det er denne ulige kamp, vi følger det skæbnesvangre døgn, hvor Danmark blev invaderet og 2. Verdenskrig fik sit tag i landet. De rå kampe er således henlagt til det fotogene Sønderjylland – og nej, sønderjyderne er ikke tekstet. High five for det. Og high five til den spillefilmsdebuterende instruktør Roni Ezra for at holde filmen i øjenhøjde og fri for svulstig krigsmusik (sådan cirka).

9 april biograf 01

For jeg sidder næsten med på cyklen, når Pilou og delingen cykler mod fjenden. Også selvom det til tider bliver ufrivillig komisk – blandt andet, da de raske drenge skal lappe cykler på tid. Her finder man blandt andet en cocky Gustav Dyekjær Giese, en pligtopfyldende Jannik Lorenzen og en nervøs Elliott Crosset Hove, mens Joachim Fjelstrup som sergent har fået en motorcykel. Heldige ham. Det er dog først og fremmest cykeldrengenes kamp, vi følger.

Det er sådan set også ret spændende at følge de unge knægte, der pludselig sendes i krig. På cykel. I hvert fald er optakten mod det første heftige møde med fjenden intens. Dramaet bygges underspillet op og stridighederne i delingen kridtes op, hvor også første skududveksling med fjenden fungerer. Det er beskidt, intenst og ok pulsforstærkende. Men her fra mister filmen pondus.

9 april biograf 02

Der cykles en smule i tomgang frem mod finalen, hvor filmen desværre har mistet sit tag i mig og egentlig er blevet lidt kedelig. Jeg kommer kun overfladisk ind på livet af drengene, der mest bare udfylder deres kasser: Den cocky, den nervøse, den pligtopfylde og så videre. Men det gør de nu også ganske godt. Men min følelsesmæssige involvering er altså til at overse. Ja, jeg er faktisk ligeglad med, hvem der måtte blive nakket af nazisterne.

9. april bliver derfor også en lidt ufarlig og uengaerende film. Men bestemt en flot film, der i nedtonede farver tør udfolde sin historie nøgternt og herligt fri for en overgjort lydside. Tematiske nuancer er det dog også småt med, hvor blandt andet spørgsmålet om danskhed lige vendes på to sekunder af Pilou og en gammel dame. Og krigens meningsløshed illustreres lige med et billigt trick – mini-spoiler ahead – nemlig ved at tysken skyder et uskyldigt barn. Yes, jeg har fattet det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”9. april | Biografanmeldelse”]
9 april poster
Originaltitel: 9. april, Danark, 2015
Release: d. 12. marts 2015
Instruktion: Roni Ezra
Medvirkende:
Pilou Asbæk, Gustav Dyekjær Giese, Jannik Lorenzen, Elliott Crosset Hove, Joachim Fjelstrup, Lars Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 97 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

ANNABELLE: Et olmt dukkegys, der gav mig gåsehud og et godt grundlag for mareridt

Blu-ray-anmeldelse: Okay, hør lige her. Jeg er en habil horrorfan. Jeg har med andre ord set min del af gyserfilm og er efterhånden ret hærdet, så er altså ikke så nem at skræmme. Men holy fuck, dukkegyset Annabelle fik sgu skovlen under mig. Flere gange. Ja, filmen formår at gøre en symaskine uhyggelig. Ja, en fucking symaskine. Så kan en gyserfilm altså noget.

Filmen er en prequel-skråstreg-spin-off til James Wans The Conjuring, der ligeledes gav mig gåsehud og klamme håndfalder. I Annabelle er en klam dukke omdrejningspunktet for gruen. Den spillede som bekendt en mindre rolle i The Conjuring, og er også her virkelig klam. Og virkelig uhyggelig. Ja, en dukke. En fucking dukke iført kjole og med fletninger. Gisp og gys.

annabelle biograf 02

Der er selv sagt noget uldent ved Annabelle. Det finder en lille familie i den grad ud af. Vi befinder os – som i The Conjuring – i 1970’erne, hvor den højgravide Mia og hendes mand John er lykkelige og smaskforelskede. Men som du ved, hvis du har set din del af gyserfilm, så er en højgravid kvinde sårbar og det perfekte mål for grusomheder. Det er også tilfældet her.

For det viser sig nemlig snart, at der hviler en ondskab i dukken. Den slippes fri og terroriserer det lille hjem. Først ved små uskyldige lyde i natten. Men det tager selv sagt til og bliver snart til et spørgsmål om liv og død. Ja, et helt klassisk gyser-setup, hvor genrens faste klichéer kommer i spil. Men klichéerne fungerer, da de bruges med et sikkert og veloplagt greb om genren.

annabelle biograf 01

Klichéerne i Annabelle er mest af alt til stede, fordi genren har sin del af faste konventioner. For klichéerne – eller måske mere præcist genrens spilleregler – bliver aldrig klodsede, kedelige eller dovne. De leveres overraskende, med overskud og pondus. Ellers ville jeg jo for pokker ikke være blevet så skræmt. Jeg savnede dog et lidt mere nuanceret portræt af ægteparret.

Ward Horton i rollen som John forbliver endimensionel, mens Annabelle Wallis som Mia har flere følelser at spille på. Jeg blev da bestemt også følelsesmæssigt engageret. Og det er jo vigtigt, for jeg skal føle, at noget er på spil. Men altså, den manglende psykologiske tyngde, et par plothuller og et par jump scares for meget underminerede bestemt ikke gruen, gyset og grundlaget for mine efterfølgende mareridt. BØH!

Filmen, Annabelle, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

annabelle 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Den dunkle gru kommer virkelig flot til sin ret på Blu-ray, hvor billedet leveres veldefineret, detaljerigt og med en solid kontrast, hvor både de helt mærke skygger og de klare dagscener står indtagende skarpt. Lydsporet er ligeledes en grufuld fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, klare detaljer og solide bund. Ekstramaterialet er desværre en noget slap omgang.

Her får man en række korte featuretter, der noget overfladisk ser på de forskellige aspekter af filmen. Lidt om de virkelige begivenheder, der har inspireret filmen (6 min.), om filmens billedside (6 min.), om filmens uhyggelige dukke (4 min.), om filmens dæmon (5 min.) samt otte slettede, men ikke vildt spændende scener (21 min.) – alt sammen med interviews og skamros af cast of crew.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Annabelle | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
annabelle cover
Originaltitel:
Annabelle, USA, 2014
Release: d. 16. februar 2015
Instruktion: John R. Leonetti
Medvirkende: Annabelle Wallis, Alfre Woodard, Eric Ladin, Tony Amendola m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Warner Bros. Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

Blu-ray-anmeldelse: Ja, du ved jo godt, at det kun går én vej – og det er vejen mod graven. Så er der bare lige det der liv, som skal leves, inden dødens kendsgerning ikke længere kan holdes på afstand. Både livet og døden står lysende klart frem i Richard Linklaters Boyhood, der er som se selve livet og tiden rulle hastigt af sted for øjnene af en.

Filmen er nemlig skudt over en periode på 12 år og følger Masons opvækst som skilsmissebarn – fra han er seks til han fylder 18. Man ser altså reelt Ellar Coltrane i hovedrollen gå fra at være et småbuttet barn til at være en ranglet teenager – og altså hvordan han formes som menneske af det liv, vi alle ufravigeligt er en del af. På godt, ondt og alt derimellem.

Boyhood biograf 01

For nej, her er det nemlig ikke kun højdepunkter og lavpunkter, der udfoldes i filmens godt tre timer lange rejse gennem de 12 år, men også hverdagen. De stille og øjensynligt udramatiske timer, der fylder livet op indtil graven åbner sig. Det er på en gang udramatisk og dramatisk, almindeligt og ualmindeligt fantastisk – og hele vejen aldeles gribende.

En fortælling fri af filmmediets ellers slagne dramaturgi – livet følger jo sjældent en skabelon. Her bølger minutterne sig gennem livets små og store begivenheder, kriser og succeser, kærligheder og knæk. En film om alt og intet. Om barndom, opvækst og alderdom, kærlighed og familie, livet, døden og lykken ved at slå smut med en sten. Du ved, det at være til. At være menneske.

Boyhood biograf 02

Det måske på overfladen banale og simple får med Boyhood et nærvær og en menneskelig tyngde, uden at gøre det store væsen af sig. Richard Linklater indfanger her ubesværet et stykke af livet. Det er ganske enkelt fascinerende. Ikke kun i kraft af filmens 12 år lange tilblivelsesproces, men også fordi de medvirkende så naturligt indgår i filmens virkelighed.

Ellar Coltrane er den sagte og hele vejen nærværende Mason, Linklaters egen datter spiller Masons snarrådige lillesøster, mens Patricia Arquette udgør deres mor, der slås med dårlige valg i mænd, og Ethan Hawke er den frihedssøgende far, som med filmens tilbagelagte minutter får nye indsigter om sig selv. Præcis som de andre medvirkende – og mig som tilskuer.

Filmen, Boyhood, 5/6:5_6 - stars_LILLE

Boyhood biograf 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Selvom filmen er optaget over 12 år, er både billed- og lydsiden solid og sammenhængende. Billedet står skarpt, veldefineret og med en naturlig farvepalet, mens også lydsporet spiller overbevisende med både klar dialog og fin plads til de øvrige elementer. Ekstramaterialet begrænser sig desværre til en ligegyldig promo-featurette om filmen.

Ekstramateriale 1/6 1_6 - stars_LILLE | Billede 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Boyhood | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Boyhood cover
Originaltitel:
Boyhood, USA, 2014
Release: d. 20. februar 2014
Instruktion: Richard Linklater
Medvirkende: Ellar Coltrane, Patricia Arquette, Ethan Hawke, Lorelei Linklater m.fl.
Spilletid: 165 min.
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

FURY: Brad Pitt taler tysk, er gnaven og slår nazister ihjel

Blu-ray-anmeldelse: Brad Pitt fik åbenbart ikke nok af at slå nazister ihjel i Inglourious Basterds. Det var han jo også ret god til, så jeg under ham da gerne endnu tur tilbage til 2. Verdenskrig. Og kombinationen af Brad Pitt i en tank og døde nazister er da også en god idé. Desværre indløser David Ayers Fury bare ikke den idé til meget mere end en flot, men også halvkedelig krigsbøvs.

Vi dumper ned i Brad Pitts tank i 1945, hvor han som Sergent Don leder en lille trup an i krigens sidste krampetrækninger. Shia LaBeouf har overskæg, er følsom og min favorit, Logan Lerman er den uskyldige newbie, der selvfølgelig ødelægges af krigen, mens Michael Peña falder igennem sammen med Jon Bernthal, der begge tror, at de er seje og lidt ’crazy’, men bare er irriterende.

fury biograf 01

Bestemt en intens og klaustrofobisk potent præmis for en krigsfilm. Jeg mener, en flok mænd klemt inde i en tank omgivet af krig. Jeg bliver bare aldrig for alvor revet med af den buldrende krigsaction eller følelsesmæssigt engageret i Brad Pitt og resten af gruppens ellers ret dramatiske strabadser bag fjendens linjer i det smadrede Europa.

Det forbliver en noget pulssvag køretur i et nazibefængt Tyskland, da jeg altså ikke rigtigt bekymrer mig for tankens mandskab. Det hele er lidt for forudsigeligt og lidt for unuanceret. Den eneste, vi nærmest ser forandre sig under krigens pres er Logan Lermans karakter, der så bare er uinspirerende klichétung. Fra uskyldig bogorm til ødelagt krigsmaskine. Du ved.

fury biograf 02

Men ja, filmens pointer om krig er for evigt vigtige. Krigen ødelægger folk, og ja, fjenderne er jo også bare mennesker. Men for at have effekt og gøre mindeværdigt indtryk skal pointerne leveres med støre pondus end tilfældet er her. Men Brad Pitt ser sej ud i en tank og det ser sejt ud, når der bliver skudt et hoved af.

Ja, Fury ligner en rigtig krigsfilm. En brutal, blodig og bumlet krig. Folk får skudt lemmerne af, så blodet sprøjter fra kroppene. Alle er beskidte, arrede og slidte – også Brad Piit, der dog stadig er pæn at se på. Men Fury forbliver ved at være et vellykket krigsydre, som jeg dog ikke rigtigt påvirkes af eller engageres i.

Filmen, Fury, 3/6:3_6 - stars_LILLE

Fury 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det beskidte og rå krigsunivers kommer flot til sin ret på Blu-ray, hvor hvert et ar i ansigtet på Brad Pitt og hvert et mudret hul i vejen gengives nuanceret, klart og skarpt med en naturlig og nedtonet farvepalet. En fornøjelse. Lydsiden fungerer også forrygende godt med sine velbalancerede niveauer, solide bund og klare klang. Ekstramaterialet er ok, men også noget overfladisk.

Her får man en 16 slettede scener, hvoraf man finder flere virkeligt stærke imellem. Et par af dem kunne man med fordel have beholdt i filmen (56 min.). Videre finder man en række korte featuretter, der giver et kig på produktionen med interviews af cast og crew (11 min.), instruktør David Ayers tanker om filmen (18 min.), interviews med rigtige veteraner fra 2. Verdenskrig (12 min.) og noget om tanks (13 min.) samt et fotogalleri. Ok underholdende, men altså også noget overfladisk.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Fury | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
fury cover
Originaltitel:
Fury, USA | England | Kina, 2014
Release: d. 20. februar 2015
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Brad Pitt, Shia LaBeouf, Logan Lerman, Michael Peña, Jon Bernthal, Jason Isaacs, Scott Eastwood m.fl.
Spilletid: 135 min.
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

GONE GIRL: Ben Affleck har nederen på, og jeg har det nederen over, han har nederen på

Blu-ray-anmeldelse: Jamen altså, David. Altså David Fincher. Nu har jeg gået her og glædet mig til din nye film, Gone Girl. Nu sidder jeg så her efter filmen med samme følelse, som da rulleteksterne startede at rulle. En fersk følelse af uforløst potentiale. Og tomhed. Og træthed. Øv.

Men du har bestemt gjort dig umage, David. Det gør du altid. Det hele ser virkelig flot ud. Som en stilfuld krydsning mellem Zodiac og The Social Network. Kølige, kolde farver og kamerabevægelser, der glider gennem forstadens fintklippede haver og evigt nymalede huse. Og du har igen fået Trent Reznor til at stå for scoret. Det gør han igen elegant, foruroligende og tilbagelænet dramatisk.

gone girl biograf 01

Et ulmende forstadsunivers, jeg synker ind i. Omfavnes af. Men jeg gribes ikke. Blodet forbliver i ro – det samme gør min puls. Og det er vel i grunden ikke meningen. Jeg mener, her er tale om en thriller. I hvert fald et stykke af vejen. For din film er mere end ”blot” en thriller. Men det er afsættet. For en dag og ud af det blå forsvinder Nicks kone Amy. Pist væk. Hvad pokker er der sket?

Ben Affleck indtager med alvor over øjenbrynene rollen som Nick, der i kølvandet på konens forsvinden pludselig finder sig i en mediestorm. Alle vil selv sagt have en bid af manden, der har mistet sin kone – hun spilles af en sart og selvsikker Rosamund Pike. Et simpelt setup, der roligt, tålmodigt og med sikker fremdrift foldes nuanceret, overraskende og komplekst ud.

gone girl biograf 02

For selvfølgelig er alt ikke, hvad det giver sig ud for. Men selvom filmen altså har sin del af plottwists, forbliver det hele lidt for pænt. For gnidningsløst. For sikkert. Både Nick og Amy forbliver for endimensionelle, for uengagerende. At det så kan være en pointe i sig selv i forhold til filmes satiriske tematikker om ægteskab og facader ændrer ikke på, at filmen også er kedelig.

Plottets udvikling i filmens første del er dog besnærende og elegant udfoldet, scoret dragende og universet fuldendt. Ben Affleck formidler fint desperationen, mens her også er sin del af æggende krimitæft. Men det er bare uengagerende. Her er ingen følelser på spil. David, jeg blev sgu aldrig grebet, men forblev følelsesmæssigt upåvirket – og jeg er sgu ellers en følsom fyr. Øv.

Filmen, Gone Girl, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

gone girl 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen kommer virkelig til sin ret på Blu-ray-udgivelse. De smukke og kølige billeder står veldefineret, klart og skarpt med solid kontrast og nuanceret farvepalet. Lydsporet er også en sand fornøjelse med sine velbalancerede niveauer og fine detaljer, der også gør TrentReznors score ære. Formidabelt. Ekstramaterialet begrænser sig desværre kun til et kommentarspor med David Fincher. Det er til gengæld godt. Informativt med både tanker om filmens tekniske aspekter samt tematikker og produktionen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE   | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kvinden der forsvandt | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
Gone Girl cover
Originaltitel:
Gone Girl, USA, 2014
Release: d. 26. februar 2015
Instruktion: David Fincher
Medvirkende: Ben Affleck, Rosamund Pike, Neil Patrick Harris, Tyler Perry, Carrie Coon, Kim Dickens m.fl.
Spilletid: 145 min.
Distributør: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

 

 

CHAPPIE: Charmerende robot, heftig kugleregn og babysitterne Die Antwoord med store guns

Biografanmeldelse: Hvem har ikke ønsket sig sin egen robot? Ja, det har alle. Og heldigvis er der er vildt mange robotter i Neill Blomkamps nye film Chappie – fordi det jo er en film af Neill Blomkamp. Du ved, Dictrict 9 og Elysium. Vi er her i en nær fremtid i et beskidt Johannesburg i Sydafrika, hvor loven håndhæves af robotter. Her stjæler et par kriminelle en politirobot og installerer en ny form for avanceret kunstig intelligens i den for at bruge den til deres fordel.

Inden jeg dog lige går videre, så lad mig præsentere filmens hovedroller. For nej, det er hverken Sigourney Weaver som barsk chef for våbenfremstillingen, Hugh Jackman som barsk robotskaber eller en mindre barsk Dev Patel som nørdet robotskaber, men derimod Sharlto Copley som robotten Chappie og ikke mindst duoen Die Antwoord, der spiller sig selv. Dog nok mere kriminelle udgaver af sig selv. Ja, filmen burde egentlig havde heddet Chappie & Die Antwoord.

chappie biograf 01

Well, og så er filmens rå, beskidte og robotfyldte univers en karakter i sig selv. Det er i denne fascinerende verden, vi følger karaktererne på kryds og tværs, dog med Chappie i centrum. For med den nye og uprøvede kunstige intelligens installeret, bliver han som et nyfødt barn, vi således følger vokse op og få sin egen personlighed – påvirket af sine omgivelser og miljøet hos gangsterduoen Die Antwoord, den aggressive Ninja og noget sødere Yo-Landi Vi$$er.

Her er altså tematikker som menneske versus robot i spil. Du ved, spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske. Mens også mere sociale og politiske tematikker flettes ind i de heftige skududvekslinger mellem den robotiserede politistyrke, gangstere, Chappie og Die Antwoord. For det er actionscenerne og filmens potente tempo, der løfter filmen medrivende af sted.

chappie biograf 02

Filmens historie stritter nemlig i alle mulige retninger, hvor jeg aldrig rigtigt når at blive rodfæstet i karaktererne mere end overfladisk – men nok til, at jeg er involveret i eskapaderne hele vejen. For plottet afvikles altså ujævnt og snubler flere gange undervejs, men rejser sig op gang på gang for at tumle sig anarkistisk videre blandt seje robotter, vilde idéer og medrivende action.

Chappie er med andre ord ikke en strømlinet film. Den tumler rundt, så jeg aldrig helt ved, hvad næste scene byder på eller hvilke karakterer, jeg skal engagere mig i. Heri består filmens fortumlede styrke, men også svaghed. For jeg savner et mere dramatisk engagerende hjerte i fortællingen, der kan få mig mere følelsesmæssigt engageret og ikke kun duperes af action, robotter og våben, hvor Neill Blomkamp for resten godt kunne være gået lidt mere amok. Men Chappie er altså en charmerende, fortumlet og herligt rodet science fiction-bastard.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Chappie | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
57014_Chappie_plakat_685x1015.indd
Originaltitel: Chappie, USA | Mexico, 2015
Release: d. 5. marts 2015
Instruktion: Neill Blomkamp
Medvirkende:
Sharlto Copley, Dev Patel, Ninja, Yo-Landi Vi$$er, Jose Pablo Cantillo, Sigourney Weaver, Hugh Jackman m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

KINGSMAN – THE SECRET SERVICE: Fucker agentfilmen op på en virkelig god og voldelig måde

Biografanmeldelse: Hvis du læser andre anmeldelser af Kingsman: The Secret Service end den her (hvilket du jo gør), vil du falde over uopfindsomme anmeldere, der enten A) Skriver noget om, at det er en film for drengerøve eller B) Skriver noget om, hvor fornærmende plat den er. Det skal du ikke tage dig af, for at kalde noget drengerøvsfilm er dumt, og den er ikke fornærmende plat.

Jeg vil derfor forsøge at sætte bedre ord på min begejstrede anmeldelse af den her agent-og-action-fuckfinger-af-en-fortumlet-farverig-og-klichébevidst-film. Ja, det er vel en ok dækkende beskrivelse. Men lad mig lige ridse filmens plot op, inden jeg går videre. Du ved, så er den formalitet på plads. Vi er i England, hvor middelklasseknægten Eggsy lever et noget udsigtsløst liv.

kingsman biograf 02

Men, men, men – så er der lige det, at hans far var en hemmelig agent, der døde under en mission, da Eggsy var lille og her reddede livet på sin kollega, den velklæde Harry Hart. Selvfølgelig spillet af Colin Firth. Hart skal år senere rekruttere en ny agent. Yes, en nu ung Eggsy hives ind. Og hopla, væk fra baglandet med druk, vold og dumhed på pubben og ind i en kultiveret elite af agenter. En klassisk forvandling fra kasketbærende knægt til stilfuld agent.

Og ja, der venter en überskurk forude – en megalomanisk og læspende Samuel L. Jackson. Han når dog ikke helt i mål med den rolle. Han er mere Samuel L. Jackson end egentlig underholdende. Fred med det, for film boltrer sig veloplagt i genrens klichéer – og ikke mindst fucker med dem. Blandt andet leverer instruktør Matthew Vaughn (manden bag Kick Ass) volden veloplagt, blodsprøjtende og morsomt. Eksempelvis en kirkeforsamling, der forvandles til en flok psykopater i mordrus med økser og knive. Kapow, splat og yikes.

kingsman biograf 01

Humoren er måske ikke altid lige i skabet og filmens tone ikke helt til at blive klog på. Men netop det, at eskapaderne ikke helt lader sig fastlåse er en del af charmen. For jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente af næste scene, Eggsys flabede kæft, eller hvornår filmen holder sig til genrens konventioner. Men ja, kvinderne er stadig villige objekter (de fleste i hvert fald).

At de mere alvorlige temaer forbliver i baggrunden – Eggsys faderkompleks og voldelige stedfar samt underklasse versus overklasse – er til at leve med. Kingsman: The Secret Service er nemlig et fun ride, der vælter sig tempofyldt, men lidt ujævnt gennem sine fandenivoldske strabadser med en iver efter at fucke med spionfilmsgenren – og gør det medrivende godt. Nå ja, Michael Cane er også med.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kingsman: The Secret Service | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
Kingsman poster
Originaltitel: Kingsman: The Secret Service, USA, 2014
Release: d. 26. februar 2015
Instruktion: Matthew Vaughn
Medvirkende:
Colin Firth, Taron Egerton, Samuel L. Jackson, Michael Caine, Mark Strong m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]