september 2014 – Filmskribenten

BLODIG WEEKEND 2014: Kannibal-legende, franske fristelser og en hel masse død

Blodig Weekend 2014: I år strækker genrefilmsfestivalen Blodig Weekend sig over to weekender. Første weekend, der fandt sted i Cinemateket i København, er nu veloverstået. Gruen fortsætter dog allerede fra onsdag den 2. oktober med visningen af den danske found footage-gyser Encounters, mens også Århus lægger krop til festivalen i weekend nummer to. Du finder programmet herunder og hos Blodig Weekend her.

Jeg har rapporteret fra festivalens to første dage her, men nu gælder det anden del af første weekend. Hvor fredagen ubetinget stod i Troma-kongen Llyod Kaufman og The Toxic Avengers navn, så ejede den kontroversielle Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980 lørdagen, hvor den 75-årige, italienske instruktør Ruggero Deodato var til stede til en q&a.

Der gnaskes løs i Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980

Inden kannibalklassikeren indtog lærredet lørdag aften, var Cinemateket indtaget af diverse boder, hvor man kunne købe plakater, film og merchandise. Der var virkelig mange spændende sager, og så var det hyggeligt at møde andre gore hounds. Deodato og Kaufman var selvfølgelig også til stede, så man kunne få taget et billede med dem og signeret sine film og filmplakater.

Der var syv film på programmet om lørdagen. Jeg fik set beskedne tre. Først den vellykkede vampyr-mocumentary-komedie What We Do in the Shadows. Her følger et dokumentarhold livet i et vampyrbofællesskab i New Zealand, hvilket selv sagt ikke er problemfrit, når nu man er vampyr. Ikke altid lige komisk vellykket, men vampyrerne var hele vejen godt selskab.

Den overhøflige vampyr i mocumentary-komedien What We Do in the Shadows

Lige fra den overhøflige Viago (Taika Waititi) til den lidt for selvsikre Deacon (Jonathan Brugh) og den dameglade Vladislav (Jemaine Clement). Grotesk, sjov, blodig, herligt tåbelig og hele vejen leveret med en kærlighed til genren. Efterfølgende var det tid til Kannibalmassakren – og det i propfyldt sal. Helt forrygende fedt.

Selvom den grumme klassiker er mere end 30 år gammel, er det fortsat en brutal og trøstesløs oplevelse med sine dyredrab, voldtægter og generelt blodig omgang med menneskekroppen. En af mine all time favourites. Det var derfor også stort at møde Deodato, der introducerede filmen og efterfølgende deltog i en q&a. Han var en noget uforudsigelig blanding af morsom, veloplagt og vrissen. Men utvivlsomt en fornøjelse – i hvert fald for mig.

Instruktør Ruggero Deodato fortæller om sin kannibalklassiker Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren

Lørdagen sluttede med Bustillo og Maurys ret så fremragende Among the Living, efter at jeg havde stammet mig sortsnakkende igennem min introduktion af den franske horrorfilm. En genrebevidst sag i slasherland, der ligger et sted imellem de to franskmænds to forrige film, den blodig Inside og den overnaturlige Livid. I Among the Living følger man tre drenge, der får enden på komedie, da de møder en mystisk maskeret mand. Brutal, eventyrlig og tung af horror-stemning.

Om søndagen var der fire film på programmet. Den schweiziske vampyrfilm Chimères samt en 20-års jubilæumsvisning af Ole Bornedals Nattevagten med besøg af instruktøren. Selv så jeg ABCs of Death 2, hvor hvert bogstav i alfabet udgjorde udgangspunktet for filmens 26 indslag fra forskellige instruktører.

Halvt betjent, halvt varulv – 100% WolfCop

Et opfindsomt, vanvittigt og blodigt kludetæppe af måder, man kan dø på. Niveauet var højere og mindre ujævnt end forgængeren. Så selvom det er mange kortfilm at tage ind på én gang, var det en ret så forrygende og forrygende skizofren oplevelse. Jeg sluttede søndagen af med den fjollede horrorkomedie WolfCop, der er præcis det, du tror den er – en film om en varulvebetjent.

En film, der er nem at elske, men som jeg gerne ville have elsket endnu mere. For selvom folkene bag utvivlsomt har horrorhjertet på rette sted, var filmen ikke lige veloplagt fortalt, mens ikke alle jokes ramte lige godt plet. Men den var præcis sjov nok til at komme i mål – og så var det en fornøjelse med filmens praktiske effekter. Jeg ser bestemt frem til WolfCop 2, der allerede er på vej.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2014 her, og første del her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Programmet for resten af Blodig Weekend 2014:

ONSDAG DEN 1. OKTOBER 2014
21.00 | ENCOUNTERS | CinemaxX KBH

TORSDAG DEN 4. OKTOBER 2014
21:00 | Den officielle Blodig Weekend-fest. Filmen Nightsatan and the Loops of Doom vises og efterfølgende er der koncert med bandet Nightsatan.

BLODIG WEEKEND 2014: Amish-slasher, besøg af en legende og sjasket giftaffaldsklassiker

Blodig Weekend 2014: Genrefilmsfestivalen Blodig Weekend åbnede i torsdags med verdenspremieren på Christian E. Christiansens nyeste film, den amerikanske amish-og-teen-slasher Devil’s Hand. Instruktøren introducerede filmen med en ærlig q&a om blandt andet sin kærlighed til genren og erfaringer med, at Hollywood klipper personligheden ud hans film.

Her i landet er han nok mest kendt for Lev stærkt og Råzone. Nå ja, og det der thriller-flop, vi ikke taler om (host, ID:A). I USA har han dyrket horrorgenren med hans økonomisk succesfulde, men på alle andre måder meget lidt succesfulde gys The Roommate. Med Devil’s Hand er han nu hjemvendt med endnu et gys, der heldigvis en langt bedre end The Roommate (ikke at det siger så meget).

Christian E. Christiansen i q&a før sin amish-slasher Devil’s Hand

Men Christian E. Christiansen ved, hvad det er, han laver – nemlig letbenet popcornsunderholdning. Og det leverer denne velpacede, klichéfulde og sine steder fint stemningsfulde gyser, der foregår i et lille Amish-samfund. Her nærmer en profeti sin opfyldelse og hermed djævelens komme, hvilket involverer en flok piger (der alle selvfølgelig er meget pæne). De må derfor forsøge at overleve en mystisk morder, der hærger i det religiøse samfund.

Nej, den er på ingen måde original. Men hul i det. Filmen fungerer nemlig på sine egne, letbenede præmisser og kommer fint i mål som det den er. En middelmådig slasher, der dog ikke er uhyggelig, men bestemt ok underholdende. Her trækker et par groteske – om end ublodige – drab op, sammen med solide præstationer fra blandt andet en olm Colm Meaney som fanatisk præst.

En kysk pige, der helt sikkert dør i Devil’s Hand

Modsat torsdagens kun ene visning, var der fem film at kaste sig over om fredagen, plus en live-opførsel af udvalgte scener fra The Toxic Avenger, der ligeledes blev vist på 35 mm om aftenen (fuck yeah). En dag med både home invasion-gys (The Torment), science fiction-action (The Anormaly), varulvegru (Late Phases) og ja, den snaskede klassiker The Toxic Avenger fra 1984.

Jeg fik kun set The Toxic Avenger – et tidligt højdepunkt på festivalen, og et højdepunkt for mig i 2014. For det var selv sagt en fornøjelse at gense 80’er-sjaskeren i en fyldt sal med et engageret publikum, der også kom i audiens hos selveste Lloyld Kaudman. Medstifteren af det berygtede filmselskab Troma, der i snart 40 år har produceret den ene smattede film efter den anden, hvor hans The Toxic Avenger fortsat står som pejlemærket. Det forstår jeg godt.

Legenden Lloyld Kaudman filmer og instruerer et tydeligt begejstret publikum før visningen af den forrygende The Toxic Avenger

En forrygende grotesk, snasket og politisk ukorrekt film om en giftaffaldsskabt hævner, der rydder ud i alle slynglerne i det korrupte Tromaville. Legenden Kaufman var veloplagt og som altid i hopla i sin introduktion af filmen og den efterfølgende q&a, der selvfølgelig involverede lumre jokes, men også en ubetinget begejstring for filmmediet. Nå ja, og så fik han den fyldte sal til at danse rundt, så han kunne få skudt materiale til introduktionen på den kommende Blu-ray-udgivelse af The Toxic Avenger 2. I sandhed en legende og en legendarisk aften.

– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs også om mine filmanbefalinger på Blodig Weekend 2014 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

BLODIG WEEKEND 2014: Genrefilmsfestival er klar med herlig gru, horror og bizarre film

24. september 2014/i Blodig Weekend, Blodig Weekend 2014 /af Bjarke Friis Kristensen

Blodig Weekend 2014: Så kan vi for tredje gang mæske os i grum horror og andre både bizarre og brutale genrefilm. For filmfestivallen Blodig Weekend indtager nemlig biografer i både København og Århus fra den 25.-28. september samt fra den 2.-5. oktober. Ja, hele to weekender bliver det til i år, modsat de to første års ene weekend.

Igen i år er der flere spændende film på programmet, og ja, du kan roligt sætte godt med tid af til at krybe ind i biografmørket for at blive slagtet, kvalt og gnasket i. Nej, der er vel ingen grund til at fortælle, hvor skønt det er at kunne mæske sig i klamme indvolde, blodtørstige vampyrer og vamle kannibaler i hele to weekender.

The Toxic Avenger, 1984

Jeg vil her lige komme med et par af de titler, jeg særligt ser frem til, mens du nederst her på siden finder hele programmet. Nå ja, og jeg har fornøjelsen af at skulle introducere franske Alexandre Bustillo og Julien Maurys Aux yeux des vivants aka Among the Living. Yes, jeg kan varmt anbefale filmen – en både stemningsfuld, grum og genrebevidst sag. Det er på lørdag den 27. klokken 21:45 i Cinemateket i København.

Du kan også glæde dig gæsterne på Blodig Weekend. Blandt andet ingen ringere end italienske Ruggero Deodato, der står bag en af mine absolutte favoritter, nemlig Cannibal Holocaust, eller Kannibalmassakren på dansk, fra 1980. Du kan også møde den evigt oplagte Lloyd Kaufman, der grundlagde det berygtede filmstudie Troma, som blandt andet har affødt den forrygende The Toxic Avenger samt Tromeo & Juliet. Dem introducerer han den 26. og 27. september.

Among the Living, 2014

Et par anbefalinger fra min hånd
Ja, det giver sig selv, at jeg lige igen gør opmærksom på The Toxic Avenger fra 1984, for det kan kun blive en forrygende oplevelse af se denne sjasker i en forhåbentlig fyldt sal med Lloyd Kaufmans introduktion (26. sept., kl. 19:15, Cinemateket). Og så er der løbet ydert positive ord i forvejen på vampyrkomedien What We Do in the Shadows – den glæder jeg mig i hvert fald til samt selvfølgelig den skelsættende Kannibalmassakren (27. sept., kl. 19:15, Cinemateket).

Forhåbentlig har kannibalerne ikke ædt alle publikummer, for det er herefter, at jeg siger et par ord inden den brutale og skrækfilmselskende Among the Living (kl. 21:45, Cinemateket). Videre vil jeg også pege på antologi-filmen ABCs of Death 2, hvor hele 26 instruktører hver giver deres bud på, hvordan man kan dø, mens det uden tvivl bliver både fjollet og blodigt med Wolfcop.

Cannibal Holocaust, 1980

Sidste år indtog de tornado-dræbende hajer CinmaxX og de blev modtaget af et engageret publikum. Så selvfølgelig viser Blodig Weekend Sharknado 2: The Second One. Den er helt sikkert lige så dum – men forhåbentlig også underholdende. Og så indtager Elijah Wood (ja, Elijah Wood) teknologi-thrilleren (ja, teknologi-thrilleren) Open Windows, som jeg også ser spændt frem til.

Og så er selve Jordens undergang også på programmet, det er klart. Ja, jeg skal selvfølglig se dommedagsfilmen These Final Hours. Afslutningsvis lige et par hurtige andre titler: Nattevagten med introduktion af Ole Bornedal, vampyrfilmen Chimères, bæver-mæskende-zombie-gru (!!!) med Zombeavers og varulvehorror med Last Phases. Få så købt dine billetter.

What We Do in the Shadows, 2014

Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Herunder det fulde program for festivalen:

TORSDAG DEN 25. SEPTEMBER 2014
21:30 | THE DEVIL’s HAND – Verdenspremiere! | Cinemateket

ONSDAG DEN 1. OKTOBER 2014
21.00 | ENCOUNTERS | CinemaxX KBH

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

24. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Zombieserien The Walking Dead fortsætter ufortrødent med at levere postapokalyptisk håbløshed og menneskelig desperation i fjerde sæson. En sæson, der i den grad rykker rundt på persongalleriet og situationen for de overlevende. Folk dør, nye kommer til og de blodsjaskende zombier truer konstant med at gnave sig igennem samtlige medvirkende.

Der er altså ikke mange rolige øjeblikke for de hårdtprøvede helte, antihelte og skurke. Særligt i anden del af sæsonens 16 afsnit, bliver der i den grad rykket rundt på det hele. En art nulstilling af serien, hvor alt igen er på spil og intet bliver som det var før. Serien excellerer altså fortsat i det uforudsigelige og ubehagelige – og det er en sand fornøjelse.

Godt nok er det en zombieserie, men det handler egentlig slet ikke om de blodsjaskende og stavrende kadavere, men om menneskene. Zombierne danner blot et yderst foruroligende bagtæppe, hvor døden og undergangen konstant lurer. Og som man allerede har erfaret i forrige sæsoner, er menneskene mindst lige så stor en trussel som de menneskeædende døde.

Man finder igen Norman Reedus som den mutte, evigt seje og armbryst-skydende Daryl Dixon, mens Steven Yeun og Lauren Cohan stadig er det elskende par, der må kæmpe for livet. Og som de øvrige medvirkende, kommer der også flere nuancer i spil hos den samuraisværdssvingende og ellers lukkede Michonne (Danai Gurira). I det hele taget er det interessant at følge hver og en af karaktererne, og hvordan de håndterer det umenneskelig pres, de er under.

Hvor det hidtil har været den stålsatte sherif Rick Grimes (Andrew Lincoln), der har været den rolige leder, bliver han i denne sæson i den grad skudt ud af kurs, hvor også forholdet til hans søn (Chandler Riggs) når til et nervepirrende vendepunkt. Men fordi, gruppen i denne sæson bliver brudt op, har den også en noget fragmentarisk struktur. Det er med til at understrege håbløsheden, men det suger også af og til lidt momentum ud af dramaet og relationerne.

Sæsonen bevarer dog sit brutale sortsyn, hvor følelserne banker løs, så man helt udmattes af de grumme begivenheder. Det følelsesmæssige engagement fastholdes i zombiegnaskerierne. Sæsonen fungerer blandt andet netop fordi, den ikke er bange for at udsætte sine karakterer for situationer, der ændrer dem radikalt. Ja, og aflive nøglekarakterer. Jeg ser bestemt frem til femte sæson.

The Walking Dead sæson 3 – 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Både de sjaskede zombier, blodsprøjt og det dystre univers gengives virkelig flot og med en lækker stoflighed – der af og til gør at billedet fremstår lidt, det er dog ikke graverende. For generelt er billedet både skarpt, detaljerigt og farvemættet. Lydsporet er ligeledes godt og dynamisk og i den med til at underbygge uhyggen og den trykkede stemning. Ekstramaterialet er både informativt og spændende.

Her får man seks både veloplagte og informative kommentarspor til seks afsnit med blandt andet producere, instruktører, effektfolk, skuespillere, forfattere. De er værd at bruge tid på. Videre er der indslag om hvert snit af omkring fem minutters varighed hver, hvor seriens temaer, historien og karaktererne diskuteres (i alt 90 min.). Videre er det en ’making of’, der på samme måde kommer omkring afsnittene med behind the scenes-materiale og kig på blandt andet action-sekvensers tilblivelse (i alt 75 min.).

Vindere finder man fearuretter, der kigger på seriens inspiration fra Robert Kirkman og Tony Moores tegneserier, som serien er baseret på (6 min.), et kig å karakteren Hershel (8 min.), guvernøren (9 min.), akademikere og professorer, der diskuterer serien ud fra et videnskabeligt synspunkt (6 min.), et kig på seriens splattede effekter, blandt andet de forskellige zombier (18 min.), et kig på Rick Grimes samt en håndfuld slettede scener (11 min.). Alt i alt et både et solidt supplement til serien.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6 [tabgroup][tab title=”The Walking Dead sæson 4 | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: The Walking Dead fourth season, USA, 2013-2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Greg Nicotero m.fl.
Medvirkende: Daryl Dixon, Yeun, Lauren Cohan, Danai Gurira, Andrew Lincoln, Chandler Riggs m.fl.
Spilletid: 696 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

NYMPHOMANIAC – Director’s Cut: Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest

9. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Endelig er den her. Lars’ egen, dobbeltpenetrerende, abortudrivende, kneppeglade og ucensurerede director’s cut af Nymphomaniac. 90 minutter længere end versionen, der ramte verden tidligere i år. Rejsen gennem Joes utallige seksuelle eskapader – fra barnsben til hun er 50 – når hermed op på hele fem en halv times spilletid. Wow – og et stort ja tak til hr. Lars von Trier.

Men hvor anderledes er Lars’ egen version så? Måske ikke just radikalt anderledes. Og så alligevel. For her deler han nu med rund hånd ud af flere stive pikke, våde vaginaer, sæddryppende mundvige og on screen penetration. Også den dobbelte af slagsen. Umph. Mere om den ekstra spilletid senere. Filmen udfoldes selvfølgelig også i denne version med Charlotte Gainsbourg i centrum som den selvbetitlede nymfoman Joe.

Hun bliver fundet forslået i en baggård af den intellektuelle Seligman, spillet med fin tilbageholdenhed af Stellan Skarsgård. Han tager hende med op i sin lejlighed, hvor hun nu fortæller sin livshistorie, der er fyldt med seksuelle møder – men også jagten på kærlighed – for utrætteligt at få Seligman til at et fordømme hende som et dårligt og moralsk fordærvet menneske. Jeg sidder også med. Intenst lyttende, mens hendes historie rulles saftigt ud – i Lars’ egen version.

Ja, der kneppes mere i denne version – men…
Og så tilbage til de ekstra 90 minutter. For udover ovenstående, saftige tilføjelser, får blandt andet også Joes forhold til sin milde far (Christian Slater) mere plads, og så er her også flere nuancer – blandt andet i samtalerne mellem Joe og Seligman. Filmen føles mere dynamisk, mere naturligt flydende. Og ja, så er der lige den der ekstra scene. En grum, blodig og minutiøs abortscene, der giver Joes forsøg på at få Seligmans fordømmelse ekstra brutalt pondus.

Ja, drop lige de forbehold, du måtte have mod Lars von Trier. For han er også en både morsom og drillesyg herre, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med denne seksuelle dobbeltdækker, der drypper af drilskhed og intellekt. Måske Danmarks sjoveste mand. Blandt andet er Trier i sorthumoristisk hopla i den absurde scene, hvor Uma Thurman som passiv aggressiv og grådkvalt hustru aflægger Joe og sin utro mand et tåkrummende besøg.

Og nu må jeg ikke glemme Stacy Martin, der lægger krop til Joe som ung. Hun balancerer helt forrygende mellem det uskyldige og kalkulerede, det følsomme og iskolde. En kvindekarakter, der ganske enkelt er fængslende at følge hele vejen. Det er desuden et vildt cast, der lægger krop til Triers løjer. Blandt andet med Willem Dafoe som lyssky forretningsmand, Shia LaBeouf (ja, Shia LaBeouf) som Joes langvarige flamme og Jamie Bell i en bondageudøvende rolle. Smæk.

Du skal selvfølgelig se Lars’ egen og ekstra lange version
Nymphomaniac er et fascinerende, dragende og tankevækkende opus, der ganske vist har seksualiteten som motor, men i lige så høj grad handler om ensomhed og afhængighed. At søge relationer og nærvær, at mærke sig selv og sine følelser. Nej, de eksplicitte scener er ikke tomme provokationer, men fungerer som nødvendige scener i forståelsen af Joe, seksualiteten og forholdet mellem mand og kvinde.

Det, at filmen udspilles i tilbageblik med kapitler omhandlende perioder i Joes liv, giver desuden filmen en nærmest litterær karakter, ikke mindst grundet Seligman, der intellektuelt dissekerer Joes liv og filmens tematikker. Og med fem en halv times spilletid er det oplagt at gense dette skønne bæst af en film et kapitel hist og her, når den lander på hylderne i din videobutik. Men ja, du skal selvfølgelig først se den i biografen i ét utrætteligt stræk.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Nymphomaniac – Director’s Cut | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Nymphomaniac – Director’s Cut, Dansk | Tysk | Svensk | Fransk | Britisk, 2013.
Premiere: d. 10. september 2014
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Charlotte Gainsbourg Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Jamie Bell, Willem Dafoe, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Udo Kier m.fl.
Spilletid: 4 timer
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

8. september 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Hollywoods superheltemaskine holder ikke igen på bulder, brag og effekter, når Andrew Garfield atter trækker i den rød/blå-spandexdragt med The Amazing Spider-Man 2. Her synes mantraet nemlig at være større, vildere og flere plottråde. En typisk to’er om man vil. Heldigvis er det også en underholdende to’er, der bag farveladen og de kække replikker gemmer på et menneskeligt mørke.

Det dystre skygger dog aldrig for den farverige og energiske superhelteunderholdning, men skyggesiderne er med til at give karaktererne tyngde og dramaet et fint menneskeligt nærvær. Så selvom her er mange effekter, der skal fyres af, og ting, der skal eksplodere – som i rigtig mange. Så finder man midt i eskapaderne også et drama, der gør actionbulderet til mere end blot tom staffage.

Peter Parkers forhold til Gwen Stacy er anspændt, da han har svoret at holde hende på sikker afstand af Spider Mans farlige strabadser. Det er dog ikke let. Hun spilles igen rapt af Emma Stone, der får kærlighedsknaset til at fungere. Samtidig melder en ny trussel sig på banen, da den underkuede videnskabsmand Max tilsættes strøm og genfødes som den hævngerrige Electro. En gnistrende Jamie Foxx, der overspiller Max-rollen, men får urovækkende pondus efter sin forvandling til überskurk.

Det er dog ikke den eneste trussel, Spider Man står overfor. Dane DeHaan melder nemlig sin entré som Peters tvetydige og uforudsigelige barndomsven Harry Osborne. Han har arvet sin fars kæmpe forretningsimperium, men mørket sniger sig ondt ind på den vandkæmmede knægt. Lige så meget som det er ydre omstændigheder, der er grund til Peter søvnløse nætter, tumler han også med indre dæmoner og frustrationer.

Blandt andet indhentes den ellers kække spindvævssvinger på ny af sin fortid, hvor hans døde forældre står centralt som et traume, han må bearbejde – særligt da der her kommer nye oplysninger om dem i spil. Osbourne kæmper med faderkomplekser, mens Electro slås med mindreværd. Læg hertil temaer som skyldfølelse, ensomhed, og afmagt. En alvor, der balanceres fint med de kulørte løjer.

The Amazing Spider Man 2 har ganske enkelt mange ting kørende for sig, men også lidt for mange ting kørende – sådan generelt. Her er lidt for mange plottråde i spil til at de alle forløses lige elegant, mens spilletiden med fordel kunne være klippet lidt. Det er dog ikke noget, der vælter dette veloplagte superheltelæs fra at være både medrivende, flot og underholdende edderkoppeaction med Peter og Gwens ombruste forhold fint placeret midt i løjerne.

Filmen, The Amazing Spider-Man 2, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig helt forrygende godt på Blu-ray. Det sprudlende univers kommer i den grad til sin ret med et veldefineret billede, der hele vejen står skarpt, farvemættet og detaljerigt. Lydsporet er ligeledes en sand fornøjelse med sin velbalancerede brug af sine elementer – alt fra eksplosioner til de helt sagte momenter gengives klart, dynamisk og levende.

Ekstramaterialet byder på flere gode sager. Man får et informativt, muntert og engagerende kommentarspor, hvor manuskriptforfatterne Alex Kurtzman og Jeff Pinkner samt produerne Matt Tolmach og Avi Arad kommer tilfredsstillende omkring filmens tilblivelse. Videre er der 13 slettede/alternative scener med eller uden kommentarspor af instruktør Marc Webb (23 min.), hvilket er med til at gøre også de mindre interessante scener værd at se.

Man får en virkelig solid seks-delt making of (104 min.). Her er interviews med cast og crew, kig på karaktererne, filmens temaer, det at optage i New York, et kig på actionscenerne, et kig på hvordan man har skabt The Green Goblin og Electro, videre til special effects – både CGI og praktiske – samt et kig på scoret af Hans Zimmer og lyddesignet. Sluttet et kort indslag med Marc Webb om scoret (8 min.) og musikvideoen for It’s On Again med Alicia Keys (4 min.).

Ekstramateriale 5/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Amazing Spider-Man 2 | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 5/6:

Originaltitel:The Amazing Spider-Man 2, USA, 2014
Release: d. 29. august 2014
Instruktion: Marc Webb
Medvirkende: Andrew Garfield, Emma Stone, Jamie Foxx, Dane DeHaan, Paul Giamatti, Sally Field m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør:Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

4. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, jeg læste tegneserierne, så tegnefilmene og filmene, havde klistermærkerne og figurerne som knægt. Det har jeg sådan set stadig, og det er stadig noget af det flotteste legetøj around. Jeg har dog ikke et så nostalgisk forhold til Teenage Mutant Ninja Turtles, at jeg har ligget søvnløs over, hvordan denne Michael Bay-producerede ninjapadde-film skulle blive.

Men lad mig blot få sagt, at her er tale om en underholdende omgang tegneserieaction. Nej, den er ikke just historiemæssig original eller uden sine skavanker. Men som farverig og fjollet skildpaddeaction, var jeg (stort set) hele vejen i godt selskab med de fire grønne teenagere – lederen Leonardo, den hidsige Rafael, opfinderen Donatello og den kække Michelangelo.

Men ja, man skal dog tygge sig igennem sin del af klichéer og forudsigeligheder i den uopfindsomme historie. Her forsøger den onde Shredder og en skrupelløs rigmand at lægge New York for deres fødder ved hjælp af en farlig gas og den maskerede fodklan. Simpelt og ligetil – cool nok. Desværre er historien bare uden næveværdige overraskelser. Oh well.

Filmen gør dog op for sine forudsigeligheder med et veloplagt tempo, veldoseret humor og flere velskabte actionscener – blandt andet en heftig tur ned af en bjergskråning med eksplosioner og hvinende køretøjer, der medrivende forener humor og action. Nå ja, og yderst afgørende for filmen, så er de fire padder velskabte CGI-skabninger. De er brutale, seje og har tyngde.

Når de deler slag ud, er der vægt bag. De har troværdigt nærvær i filmens univers, hvor padders individualitet også kommer til sin ret. Jeg savnede dog lidt mere ping pong mellem dem, og lidt mindre CGI-rabalder. Megan Fox er mest bare irriterende som reporteren April O’Neil (men jeg overlever). Desværre får William Fichtner som skurk ikke helt fylde nok, mens ikoniske Shredder reduceres til en robotlignende krigs-samurai.

Ja, selvfølgelig kunne Teenage Mutant Ninja Turtles have været en bedre film – i hvert fald mere historiemæssig opfindsom. Men padderne fungerer, humoren er (oftest) veltimet og tempoet medrivende. Og fuck nu, om filmen indfrier barndomsminder og nostalgi. For fuck sake, der skal skabes nye minder, og det er denne film sgu et solidt afsæt for at gøre. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Teenage Mutant Ninja Turtles | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: Teenage Mutant Ninja Turtles, USA, 2014
Release: d. 4. september 2014
Instruktion: Jonathan Liebesman
Medvirkende: Megan Fox, Alan Ritchson, Noel Fisher, Jeremy Howard, Pete Ploszek, Will Arnett, Danny Woodburn, Will Arnett, William Fichtner m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

4. september 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, du ved jo godt, det kun går én vej – og det er vejen mod graven. Så er der bare lige det der liv, som skal leves, inden dødens kendsgerning ikke længere kan holdes på afstand – hvor hovedet må forsøges holdt oven vande. Både livet og døden står lysende klart frem i Richard Linklaters Boyhood, der er som se selve livet og tiden rulle hastigt af sted for øjnene af en.

Filmen er nemlig skudt over en periode på 12 år og følger Masons opvækst som skilsmissebarn – fra han er seks til han fylder 18. Man ser altså reelt Ellar Coltrane i hovedrollen gå fra at være et småbuttet barn til en ranglet teenager – hvordan han formes som menneske af det liv, vi alle ufravigeligt er en del af. På godt, ondt og alt derimellem.

For nej, her er det nemlig ikke kun højdepunkter og lavpunkter, der udfoldes i filmens godt tre timer lange rejse gennem de 12 år, men også hverdagen. De stille og øjensynligt udramatiske timer, der fylder livet op indtil graven åbner sig. Det er på en gang udramatisk og dramatisk, almindeligt og ualmindeligt fantastisk – og hele vejen aldeles gribende.

En fortælling fri af filmmediets ellers slagne dramaturgi – livet følger jo sjældent en skabelon. Her bølger minutterne sig gennem livets små og store begivenheder, kriser og succeser, kærligheder og knæk. En film om alt og intet. Om barndom, opvækst og alderdom, kærlighed og familie, livet, døden og lykken ved at slå smut med en sten. Du ved, det at være til – at være menneske.

Det måske på overfladen banale og simple får med Boyhood et nærvær og en menneskelig tyngde, uden at gøre det store væsen af sig. Richard Linklater indfanger her ubesværet et stykke af livet. Det er ganske enkelt medrivende og fascinerende. Ikke kun i kraft af filmens 12 år lange tilblivelsesproces, men også fordi de medvirkende så naturligt indgår i filmens virkelighed.

Ellar Coltrane er den sagte og hele vejen nærværende Mason, Linklaters egen datter spiller Masons snarrådige søster, mens Patricia Arquette udgør deres mor, som slås med dårlige valg i mænd, og Ethan Hawke er den frihedssøgende far, der med filmens tilbagelagte minutter får nye indsigter om sig selv, livet og dem omkring sig. Præcis som de andre medvirkende og mig selv i biografmørket.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Boyhood | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel:Boyhood, USA, 2014
Release: den 4. september 2014
Instruktion: Richard Linklater
Medvirkende: Ellar Coltrane, Patricia Arquette, Ethan Hawke, Lorelei Linklater m.fl.
Spilletid: 165 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

BLODIG WEEKEND 2014: Kannibal-legende, franske fristelser og en hel masse død

BLODIG WEEKEND 2014: Amish-slasher, besøg af en legende og sjasket giftaffaldsklassiker

BLODIG WEEKEND 2014: Genrefilmsfestival er klar med herlig gru, horror og bizarre film

THE WALKING DEAD SÆSON 4: Zombierne gnaver intenst videre i menneskeheden

NYMPHOMANIAC – Director’s Cut: Lars skruer drilsk op for safterne med sin egen, ekstra lange version af den intellektuelle og sæddryppende bollefest

THE AMAZING SPIDER-MAN 2: En kulørt edderkop med mange kastanjer at rage ud af ilden

TEENAGE MUTANT NINJA TURTLES: Jeg siger ’cowabunga’ og glæder mig allerede til 2’eren

BOYHOOD: Som at se livet udfoldet for øjnene af sig

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV