CPH PIX: ensomme bekendelser og sløv smugler
DAG 6: Endnu en dag på festivalen, hvor jeg gik fra den ene yderlighed til den anden. Herligt. Først et mere end skrabet selvportræt af min personlige favorit, den koreanske filmskaber Kim Ki-duk og herefter lunken ramasjang-action. Men vi starter lige med den meta-drilske dokumentar Arirang, hvor en ensom instruktør bekender sig til et snurrende kamera i en kold bjerghytte.
Den ellers produktive Kim Ki-duk har ikke lavet en film siden 2008 og bruger bl.a. denne minimalistiske dokumentar til at reflektere over sin krise og sit virke – både som instruktør og menneske. Deprimeret, opgivende og med indbyggede bekendelser – men bestemt ikke uden humor. For filmen igennem stilles der spørgsmål ved hvor ægte og oprigtigt det hele er – hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed går.
For fx da det hele er ved at blive for selvudslettende og kunstner-kvalmt, klipper Kim Ki-duk væk fra sin egen grådkvalte bekendelse og man ser ham side i hytten og fnise over sin egen opførsel. Drilsk, tvetydig og selvironisk. Jeg tænker dog, at man nok vil finde filmen mest interessant, hvis man har et forhold til Kim Ki-duk og hans fantastiske film, hvor Forår, sommer, efterår, vinter… og forår nok er mest kendt, men bl.a. er den smukke Tomme huse og den knugende The Isle også blandt mine favoritter.
Og så blev bøtten så at sige vendt. For med Smuggler stod den på tegneserievold i slowmotion og gakkede karakterer. Desværre var denne japanske manga-filmatisering en noget træg affære. Man følger her den unge slacker Kinuta, der vikles ind i at arbejde på den forkerte side af loven. Jep, her er både farverige lejemordere, brutale kriminelle og vanvittig action – men desværre også for lidt spark i historien og de medvirkende til at filmen holder sig flyvende.
Et sprælsk og ofte bizart miks af vold, tortur, humor og action – men altså uden den fornødne historie og karakterer til at drive løjerne engagerende frem. Ingen af de medvirkende blev for alvor interessante, men kun glimtvis sjove eller blot aparte bekendtskaber. Det gælder bl.a. den adrætte lejemorder Vertebrae og en vanvittig sadist, som hver især stod for et par spændstige scener. Well, der venter forhåbentlig mere medrivende smæk i The Raid: Redemption i aften.
