Når fortiden indhenter stjernerne

Det kan være svært for skuespillere og andre filmfolk, at holde tvivlsomme opgaver fra starten af karrieren skjulte. De fleste er startet i det små og nogle har mere eller mindre bizarre opgaver stående nederst på CV’et. Det gælder også instruktøren Guillermo del Toro, som har flere fantastiske film bag sig, bl.a. vampyrfilmen Cronos, den eventyrlige Pans Labyrint og de to hårdtslående Hellboy-film.

Men han har også slået sine folder i reklamebranchen – og oven i købet også foran kameraet. Er netop faldet over en reklame fra 1991, hvor del Toro giver den som behåret varulv (!). Ret bizart, men måske ikke så mærkeligt endda, når man tænker på hans efterfølgende karriere.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Kk_XiG-ukLE&[/youtube]

Mere bizart er det at falde over Javier Bardem, som klodset Superman. Jep, før Oscar-statuetter og kritikerroste roller i film som Vicky Cristina Barcelona, No Country for Old Men og den aktuelle Biutiful indfandt han sig i et par tights og rød kappe.

Klik videre for Bardem som klodset Superman —>

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=EHYCk8TKw_A[/youtube]