Top 10 – de bedste film fra 2010

Det er tid til at se tilbage på filmåret 2010. Det var umiddelbart ikke det stærkeste filmår, men da jeg løb min liste igennem, så det alligevel ikke helt sløjt ud. Jeg kan dog ikke udpege én absolut bedste film. Jeg har simpelthen savnet filmen, der slog benene totalt væk under mig. Ikke desto mindre har året bestemt budt på mange store filmoplevelser. Årets top 10 over de bedste film er listet i vilkårlig rækkefølge og valgt ud af de film, som har haft dansk biografpremiere det forgangne år.

Kick-Ass (Instr. Matthew Vaughn)
Helt og aldeles suveræn superhelte-underholdning, der giver den til tider fortærskede genre nyt liv. Volden er nådesløs, replikkerne rappe og karaktererne interessante. Hele farveladen bakkes op af et heftigt soundtrack og så efterlades man faktisk ikke følelseskold overfor vanviddet.

Where the Wild Things Are (Instr. Spike Jonze)
Filmatisering af den populære børnebog om drengen Max, der havner i landet med de store bæster. En både rørende, smuk og medrivende film om det at føle sig udenfor og misforstået. Bestemt ikke uden kant eller reel uhygge – og så har Karen O fra Yeah Yeah Yeahs leveret filmens fantastiske soundtrack.

The Social Network (Instr. David Fincher)
Tænkt at historien om tilblivelsen af Facebook kunne være så hamrende spændende og dramatisk, som tilfældet er med The Social Network. Men så igen, filmen handler jo ikke om Facebook, men bl.a. om ulykkelig kærlighed, magt og grådighed.

Scott Pilgrim vs. The World (Instr. Edgar Wright)
Der bliver i den grad gået til stålet i Edgar Wrights tredje spillefilm. Et visuelt overdådighedshorn, hvor computerspilsæstetik og tegneserievold blandes unikt og ubesværet med historien om den smaskforelskede Scott Pilgrim, der må bekæmpe sin udkårnes syv onde eks-kærester for at vinde kærligheden.

Amer (Instr. Hélène Cattet og Bruno Forzani)
Et nutidigt tag på en giallo – en italiensk thriller-genre med sin storhedstid i 70’erne med forgangsmænd som Dario Argento og Mario Bava. Den næsten ordløse film duperer med konstant smukke og gruopvækkende billeder, der åndeløst og intenst forenes med en dirrende og hypnotiserende lydside.

Fantastic Mr. Fox (Instr. Wes Anderson)
Vildt charmerede stop motion-film om en flok dyr, der ledt an af en snu ræv, den fantastiske Mr. Fox begiver sig ud på deres hidtil største hønsetyveri. Det er viril fortællekunst med øje for detaljen og ganske enkelt en film, der bugner af opfindsomhed og smittende legelyst.

Roman Polanskis Skyggen (Instr. Roman Polanski)
Polanski er en af undertegnede helt store favoritter og skuffede ikke med sin seneste film. En stemningsfuld og bundsolid politisk thriller, der udspilles i et klaustrofobisk og nærmest labyrintisk hus på en lille forblæst ø på kanten af det brusende hav.

Det hvide bånd (Instr. Michael Haneke)
Hvad er er ondskab, eller måske snarere, hvordan opstår den? Haneke folder elegant og med stoisk overblik sin sort/hvid film ud over mere end 2 timer, hvor vi dykker ned i et lille, indelukket tysk samfund i tiden før Første Verdenskrig bryder ud. En fascinerede film, der tager pusten fra en flere gange undervejs.

Inception (Instr. Christopher Nolan)
Det er slemt underholdende at se Nolan slippe sine vilde idéer løs med et budget, der kan matche de visuelle narrestreger. Æstetisk er Inception en drøm af en film, hvor vi væltes rundt i både velorkestreret vægtløs tilstand og forskellige bevidsthedsniveauer, alt imens vejene slår krøller i sindets afkroge.

Piranha 3D (Instr. Alexandre Aja)
Herlig uforpligtende splatter, hvor letpåklædte strandgæster bliver foder for en flok sulte piratfisk. Det er både dumt, fjollet og tåbeligt, men filmen er mindst ligeså underholdende, som de kaskader af blod, der skamløst sprøjter ud af alle tænkelig kropsåbninger.

Jeg smider også lige et par titler ind, som ikke nåede listen. Nogle var tættere på end andre, men alle bestemt seværdige film. Den dystopiske The Road, Martin Scorseses skumle Shutter Island, den franske fængselsfilm Profeten, den ubehagelige The Killer Inside Me, den hypnotiske Valhalla Rising og Pixars Toy Story 3.

Og så var CPH PIX igen i år garant for nogle af årets bedste filmoplevelser (læs alt HER). Bl.a. leverede Werner Herzog to pletskud, den udknaldede My Son, My Son, What Have Ye Done? og en rablende Nicolas Cage i The Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans. Herudover vil jeg også fremhæve den brutale Kinatay, den groteske The Human Centipede, den velorkestrerede Mother og ikke mindst den djævelsk gode The House of the Devil. Well – måske jeg bare skulle have lavet en top 20 …

Der er også titler, jeg desværre ikke har nået at se endnu, bl.a. Tron: Legacy, The Town, Buried og Somewhere. Dem snupper jeg i det nye år, som forhåbentlig byder på flere forrygende filmoplevelser.

– Læs også: De bedste film 2009

Med sneen følger også … en AT-AT?

Danmark har i et godt stykke tid været dækket af sne – og mon ikke der sidder en bornholmer eller to og tænker på isplaneten Hoth fra The Empire Strikes Back. Hoth-scenerne blev faktisk skudt i Norge, så helt fjernt fra det snedækkede Bornholm er det nok ikke.

Henry Hargreaves, som bor i det for tiden sneklædte New York har også haft ‘Star Wars’ på hjernen og skudt et par billeder og befolket  gaderne med ‘Star Wars’-karakterer, bl.a. det ikoniske transportmiddel AT-AT. Se resten af billederne HER.

Læs også om snebeklædte film:
Nu hvor sneen falder hvid…
Nu hvor sneen falder hvid – del 2
Nu hvor sneen falder hvid – del 3
Nu hvor sneen falder hvid – del 4

Nu i 3D

Film i 3D fylder efterhånden en del i filmlandskabet. Det lader dog ikke til, at den ekstra dimension helt har fundet sig til rette i biografmørket endnu. Piranha 3D var dog et hit i min bog, selvom jeg nu også er sikker på, at jeg ville have været mindst lige så godt underholdt af de glubske piratfisk uden den ekstra dimension.

Well, her er et lille sammenklip af 3D-annonceringer, der i sine udklip synes at understrege, at 3D endnu ikke er kommet ud over at være andet end en gimmick, der skal trække flere folk i biografen. Uanset hvad, er det ikke videre fantasifulde tillægsord, der smides ind foran 3D, hvor alt synes at være eye popping …!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3FQDUX6X6-w&[/youtube]

Sværd, sandaler og afhuggede lemmer

Der er dømt blodsudgydelser og skarptslebne sværd, når instruktøren Neil Marshall sender en flok romerske krigere ind bag fjendens linjer i sin seneste film Centurion. Desværre holdes tempoet ikke ved lige hele vejen, selvom blodet sprøjter lystigt løs – og så savner man nogle mere mindeværdige karakterer.

Vi befinder os i Skotland år 117. Det Romerske Rige er godt i gang med at indtage verden, men der er problemer i Skotland, hvor en indfødt klan uden de store problemer nedslagter romerne. Derfor sendes den barske 9. legion ind, men snart er de også kun en lille gruppe tilbage. De forsøger nu at nå fri af fjendens linier, men vejen igennem det barske landskab er ikke let, slet ikke med de dødsensfarlige indfødte lige i hælene.

Marshall står for en af de absolut bedste skrækfilm i nyere tid, den blodige og klaustrofobiske grottegyser The Descent. Før den havde han begået den solide varulvegyser Dog Soldiers, mens han fulgte turen ned i grotterne op med det postapokalyptiske voldsridt Doomsday. Med Centurion prøver Marshall kræfter med ’sværd-og-sandal’-genren, hvilket han slipper nogenlunde helskindet fra.

– KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —>
Læs mere

Må I få film i stakkevis …

Ja, det er ikke meget, jeg har julet her på bloggen, men nu vi har ramt d. 24. december, ønskes I lige en glædelig jul og får en hilsen med på vejen fra julemanden og et par marsboere fra jule-sci-fi-filmen Santa Claus Conquers the Martians – et underholdende alternativ til de klassiske julefilm. Håber der ligger mange gode film under jeres juletræer og venter …

En lille, smuk science fiction-film

Nu sænker julefreden sig jo sikkert snart – og til at få pulsen ned i gear allerede nu, kan jeg anbefale lige at bruge 3 minutter på den lille, nye kortfilm Modern Times. Det er en ret så gennemført og smuk film, som fornemt kæder Charlie Chaplin-klassikeren sammen med stram science fiction-æstetik. En virkelig smuk og næsten rørende film, som bl.a. leder tankerne hen på sidste års fremragende Moon.

[vimeo]http://vimeo.com/17631561[/vimeo]

… og hvis du er sneet inde, så tjek også lige følgende kortfilm:
Cool kortfilm med robotter og russisk mystik
– Hæsblæsende menneskejagt med ”The Raven”
Kæmpekrabberne angriber
It’s only a movie, it’s only a movies, it’s only…
Seje, russiske Transformers amok
Charmerende, animeret kortfilm

Flere mystiske fænomener med ”Fringe”

Så står den igen på mystiske fænomener og vilde videnskabelige teorier. Jeg har netop set 2. sæson af den spraglede science fiction/crime-serie Fringe. Serien er skabt af manden bag Lost, J.J. Abrams samt Alex Kurtzman og Roberto Orci, som bl.a. har været med til at skrive serien Alias. Det er derfor ikke så underligt, at Fringe er en spændende og opfindsom serie, med idéer der ikke synes at kunne blive vilde nok.

Første sæson sluttede med en cliffhanger af dimensioner – den vil jeg ikke komme ind på her, hvis man endnu ikke er blevet overrumplet af Fringe. Men det var altså med stor spænding, at jeg satte 2. sæson i afspilleren. Kunne idérigdommen fortsætte og hvordan skulle det hele gå for det lille hold af agenter og videnskabsfolk? Og ja, 2. sæson er bestemt også rig på vanvittige påfund og spændende teorier.

– KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Stjernekrigen byder på laber plakatkunst

Det er vist på tide med lidt mere ‘Star Wars’-lir – og så er det sådan set lige meget om man er fan eller ej – specielt når plakaterne er så flotte, som tilfældet er med Olly Moss’ seneste kreationer. Jeg har før postet noget af hans arbejde, bl.a. de imponerede plakater for The Rolling Roadshow og et par for Fantastic Fest i Austin.

Denne gang er det den oprindelige ‘Star Wars’-trilogi, der er blevet begavet med tre virkelig flotte og originale plakatdesign. Der er mange fine og sjove detaljer, som fx at C-3POs øjne er Tatooines to sole og at Darth Vaders maske ”formes” af træerne grene. Hvis du er heldig, kan du nå at købe dem HER fra på mandag.

Se også:
Stramt komponerede filmplakater
Et par ’fantastiske’ plakater
Minimalistiske plakat-lækkerier

– Klik videre for plakaterne i større format —> Læs mere

‘Alien Anthology’: den ultimative udgivelse!

Et af mine favorit filmmonstre er H.R. Gigers syreholdige, elegante og foruroligende alien fra ’Alien’-filmene. Det er et monster og en film-serie, jeg gang på gang er vendt tilbage til. Derfor var det også med stor spænding, at jeg tog hul på Alien Anthology-boksen – alle fire film udgivet for første gang på Blu-ray og med timevis af ekstramateriale. Lad mig bare først som sidst få sagt, at det på alle leder og kanter er en fantastisk udgivelse.

Serien startede i 1979, hvor Ridley Scott sendte publikum ud i rummet til Sigourney Weaver, der som den hårdhudede Ellen Ripley forsøger at overleve ombord på rumskibet Nostromo. Her har besætningen nemlig fået en ubehagelig gæst på besøg, der jager dem rundt i rumskibets klaustrofobiske korridorer. Alien er en dybt fascinerende, skræmmende og intens klassiker, der nervepirrende og gnidningsløst sammenfletter gys og science fiction. Filmen er siden blevet et pejlemærke for et utal af science fiction- og monsterfilm. Et mirakel af en rumgyser.

I 1986 satte James Cameron sig i instruktørstolen – og han skruede i den grad op for actionknapperne med Aliens. Han tilførte flere frådende aliens og skarpladte automatvåben, men heldigvis uden at glemme filmens karakterer undervejs. Resultatet er en af de mest underholdende og gruopvækkende science fiction-film nogensinde. Det ikoniske opgør mellem Ripley og den slimede alien-dronningen er stadig hjertebankende monster-action i verdensklasse.

David Fincher spillefilmsdebuterede med Alien³ i 1992. Det var en produktion fyldt med problemer, ikke mindst for Fincher. Han blev nemlig forsøgt styret af selskabet, der ikke lod ham føre sin vision ud i livet. Flere scener blev skudt om og andre igen tilføjet. Alien³ er da også endt som en noget ujævn størrelse, hvor Ripley må begå sig blandt svedige, mandlige fanger på ’Fury’ 161. Dette tredje kapitel er imidlertid særdeles stemningsfuld, dyster og tyk af nihilistisk fremtidsæstetik.

Den indtil videre sidste del i serien er Alien: Resurrection fra 1997 med franske Jean-Pierre Jeunet ved roret – ja, ham med den charmerende og søde Amélie. Hans skæve science fiction-univers er bestemt dragende, men bl.a. forsøget på at dreje det ikoniske monster i nye retninger og ikke mindst udforskningen Ripley-karakteren virker malplaceret. Men monstrene er flotte og så er specielt en undervandsscene med aliens lige i hælene intens monsterspænding.

Det har været en fornøjelse at gense filmene. Det er dog uden tvivl de to første, der er de stærkeste, men både tredje og fjerde kapitel har bestemt deres kvaliteter. Monstret vil med andre ord aldrig dø. Ridley Scott arbejder sågar for tiden på en ’Alien’-prequel, altså en forhistorie. Det bliver spændende at se, hvordan han vil tackle det ikoniske monster, mere end 30 år efter han startede serien med den mesterlige Alien.

Billede og lyd
Filmene ser intet mindre end blændende godt ud på Blu-ray. Billedet står skarpt, kontrastfyldt og detaljeret – det uden at stofligheden er røget i svinget. Både de mange mørke scener i Alien og de heftige actionsekvenser i Aliens står upåklageligt. Det samme kan siges om Alien³ og Alien: Resurrection. Lydsporet på samtlige film er ligeledes fremragende. Her med perfekt afstemte niveauer og flere medrivende panoreringer, der sender dunkle dryp fra skyggerne og eksplosioner medrivende rundt i rummet. En klar forbedring i forhold til dvd-udgivelserne.

Ekstramateriale
Udgivelsens ekstramateriale er et kapitel for sig. Udover at filmene kommer i to versioner, biografversionen og en alternativ udgave, får man også timevis af ekstramateriale. Bl.a. følger man filmene før, under og i postproduktionen. Her er kommentarspor, dokumentarfilm (bl.a. den ucensurerede version af dokumentaren om tilblivelsen af Alien³, som ikke før har været udgivet), slettede scener, trailere, storyboards, manuskripter med mere. Man finder alt, der fulgte med Alien Quadrilogy-boksen (dvd-boks med filmene) plus en håndfuld ekstra timer – bl.a. to dokumentarfilm. Ekstramaterialet er omfangsrigt, grundigt og en sand fornøjelse at gå på opdagelse i.

Konklusion
Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne udgivelse – og hvis man allerede har Alien Quadrilogy-boksen, kan man roligt opgradere. For både billede og lyd er betydeligt forbedret og så medfølger endnu mere ekstramateriale. Dette er så afgjort den ultimative udgivelse af filmene – og mere end hvad man kunne have håbet på. En uundværlig udgivelse for alle med mod på en tur ud i rummet, hvor de bistre monstre og den barske Ellen Ripley venter.

Originaltitel:
Alien Anthology, 2010 (Alien, 1979. Aliens, 1986. Alien³, 1992. Alien: Resurrection, 1997).
Instruktion: Ridley Scott, James Cameron, David Fincher, Jean-Pierre Jeunet.
Medvirkende: Sigourney Weaver, Tom Skerritt, John Hurt, Ian Holm, Carrie Henn, Michael Biehn, Lance Henriksen m.fl.
Spilletid: 117 min., 137 min., 114 min., 109 min.
Distributør: SF Film.

270 film fra 2010 på 6 minutter

Filmåret 2010 lakker mod enden – og jeg er så småt begyndt at kigge på min top 10 over årets bedste film. Gen Ip har også haft travlt med at se film. Hun har nemlig klippet intet mindre end 270 film sammen fra året, der er gået (nogle er dog fra 2009 og 2011, men hun er gået ud fra film, der enten har været distribueret eller produceret i 2010).

Det er et imponerende antal film at få klippet ned til 6 minutter – og det er lykkedes uden at montagen er blevet en kedelig og repetativ opremsning. Den er klippet ret elegant, bl.a. i måden filmene ’taler sammen’ på, både visuelt og i replikudvekslinger på kryds og tværs af film. Ja, pludselig ser filmåret 2010 helt habilt ud.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=I4dEWOB6THE&[/youtube]

– Hvis du ikke lige fangede alle titlerne, så finder du den komplette liste HER.