Fra George Bush til alien-dræber

Nettet er rygtesmedenes legeplads – og endnu et er nu i fuld sving. Josh Brolin skal nemlig efter signede være i kraftig overvejelse til en hovedrolle i en kommende Men in Black 3. Brolin er en både populær og ikke mindst dygtig herre, som senest bl.a. har spillet George Bush, været med i No Country for Old Men, Planet Terror, Milk og American Gangster. Imponerende – og så er han til næste år bl.a. aktuel i Wall Street 2 og horror-western-og-tegneserie-filmatiseringen Jonah Hex.


Men Men in Black – Tja, hvorfor ikke. De to første var sgu meget underholdende. Men hvad skal Brolin så spille i en mulig tredje film? Rygtet går bl.a. på at Tommy Lee Jones rolle vil give stafetten som agent videre til Brolin, der altså vil blive Will Smiths ny partner. Men, men, men – dette er absolut kun rygter. Filmen har dog allerede Ethan Cohen tilknyttet som manuskriptforfatter, han har bl.a. været med til at skrive Tropic Thunder – så nej, han er ikke en af Cohen-brødrene. Og muligvis Barry Sonnenfeld vender tilbage i instruktørstolen. Nu får vi se.