Indlæg

BLUE BLOODS SÆSON 5: Politiet rykker ud i New Yorks gader

Politiserie for fuld udrykning: Lige siden 2010 har det karismatiske og effektive hold af betjente i serien Blue Bloods jagtet forbrydere og forsøgt at holde kriminaliteten nede i New Yorks gader. Seriens femte sæson er nu udkommet på dvd her i landet og byder på hele 22 afsnit, der løber op i små 15 timers intens og dramatisk politiserie-underholdning.

Serien er skabt af Mitchell Burgess og Robin Green, der blandt andet også har været med til at skrive intet mindre end den legendariske gangsterserie Sopranos. På samme måde som gangsterserien havde familien som et omdrejningspunkt, gør det sig også gældende for Blue Bloods – dog med en familie på den rigtige side af loven, så at sige.

Blue-Bloods-season-5-dvd-anmeldelse-02

Her er det nemlig familien Reagan, der leder an i jagten på forbrydere. En familie, der tæller en lang række medlemmer, der portrætteres af seriens fine cast, hvor man blandt andre finder Donnie Wahlberg (ja, Mark Wahlbergs bror), Bridget Moynahan, Will Estes og Len Cariou videre til Amy Carlson og Sami Gayle samt ikke mindst en autoritær Tom Selleck – naturligvis med fyldigt overskæg.

Seriens femte sæson byder på alt fra gidselsituationer og et besværligt retssystem samt naturligvis også sin del af familieproblematikker. Udover serien så byder dvd-udgivelsen også på en omgang ekstramateriale, blandt andet kommentarspor på udvalgte afsnit samt en række featuretter, der ser nærmere på tilblivelsen af serien, blandt andet stunts, historien og castet.

Blue Bloods sæson 5 er udkommet på dvd den 21. marts 2016.

[tabgroup][tab title=” Blue Bloods sæson 5″]
Blue-Bloods-season-5-dvd-cover
Titel: Blue Bloods sæson 5, 2015
Release: den 21. marts 2016
Instruktion: David M. Barrett m.fl.
Medvirkende: Donnie Wahlberg, Bridget Moynahan, Will Estes og Len Cariou, Amy Carlson, Sami Gayle, Tom Selleck m.fl.
Spilletid: 14 timer 55 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]