Dyster teaser plakat for ’The Dark Knight Rises’
Første teaser plakat for den tredje ’Batman’-film fra Christopher Nolans hånd er landet. Det er ikke meget billedmateriale, der er sluppet ud fra den hemmelighedsfulde produktion. Vi har dog tidligere fået et billede, hvor man kunne ane Tom Hardy i den muskelsvulmende rolle som skurken Bane. Ellers har det været småt med pip fra The Dark Knight Rises, som rammer biografen næste sommer.
Selvom det er et rimelig cool plakat, dyster og med en by, der øjensynligt styrter i grus, er der ikke så meget at komme efter. Men det ser bestemt ud til, at Nolan bevarer det dystre univers og måske endda skruer lidt op for det. Ødelæggelse og et batlogo i forfald. Så venter vi bare på, at den første teaser trailer lander og selvfølgelig et billede af Christian Bale som Batman og Anne Hathaway i sit Catwomen-suit.
Se andet med Batman:
– Batmans mange ansigter (og stemmer)
– Jokerens mange ansigter (og stemmer)
– Anne Hathaway er Catwoman og Tom Hardy er Bane