Indlæg

Will Smith går Alfred Hitchcock i bedene

Endnu et remake! Denne gang er den kære Alfred Hitchcocks thriller Suspicion fra 1941, som skal genindspilles. Og hvem skal så træde i Cary Grants fodspor, som manden der måske, måske ikke vil myrde sin kone? Jo, det skal såmænd Will Smith, som desuden også vil producere filmen.

Tjek lige originalens labre trailer ud herunder:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=mYG5qbnArEM[/youtube]

Originalen bygger på Francis Iles roman Before the Fact fra 1932. Måske det er planen at tage nyt livtag med den, mere end blot at genindspille Hitchcocks film?

Ja, nu vi må se – nok også om filmen overhovedet bliver til noget. For Smith har også andre projekter i kikkerten, bl.a. et remake af Uptown Saturday Night med Denzel Washington, en filmatisering af novellen Flowers for Algernon fra 1958 og så er der jo også lige den tredje Men in Black film.