Avatar i uskønt samspil med Star Wars
Jeg har tidligere skrevet om det ret overlegne og visuelt eksperimenterende Darth Vader Project. Her har en række kunstnere fra hele verden dekoreret den ikoniske hjem på alle tænkelig og utænkelig måder. En pendant til det projekt, er det såkaldte TK Helmet Project. Her er det den hvide Stormtrooper-hjem, som tages under kærlig behandling af forskellige kunstnere.
Der er indtil videre et par sjove og ganske vellykkede hjelme imellem. Bl.a. er The Creature From The Black Lagoon-udgaven ret cool – well, måske er det bare fordi, jeg er vild med sømonstret. Og så fungerer hjelmen dekoreret som Filurkatten fra Alice i Eventyrland nu også meget godt. Derimod fremstår Avatar-modellen mere som et mislykket forsøg. En yderst uskøn symbiose, hvor hjelmens egentlig ret labre grunddesign bestemt intet godt gør for den blå smølfs fletninger. Creepy…
– Besøg projektets hjemmeside HER og følg med i de færdiggjorte hjelme HER.
Se også:
– Pyntesyg Darth Vader
– Avatar gør alle blå i hovedet