Indlæg

Der er morderisk sjov og rædsel i Scream Queens sæson 1

En serie du skal se: Begrebet ’scream queen’ stammer fra skrækfilmens verden og betegner her kvindelige skuespillerinder, der gør sig særligt bemærket i den blodige genre. En af disse scream queens er Jamie Lee Curtis, som man vil kende fra blandt andet slasher-klassikeren Halloween fra 1978, hvor hun er oppe imod den legendariske morder Michael Myers.

I horrorkomedie-serien Scream Queens er det dog ikke den hvidmaskede Myers i kedeldragten, der er på morderisk spil, men derimod en mystisk morder, der spreder død og rædsel på Wallace-universitetet. Panikken breder sig naturligvis hurtigt blandt de studerende – for hvem er morderen? Og ikke mindst – hvem er næste sagesløse offer?

scream-queens-dvd-01

Jamie Lee Curtis spiller naturligvis ikke en af de storskrigende universitetspiger i serien, hvor sæson 1 netop er udkommet på dvd. Hun indtager derimod rollen som dekan Cathy Munsch, mens man blandt de studerende blandt andre finder Emma Roberts som den bestemte formand for studenterforeningen.

Ja, du har gættet rigtigt – det er naturligvis langt fra alle, der overlever denne sæsons første 13 afsnit, der folder sig både vittigt og drabeligt ud på 9 timer og 30 minutters serieunderholdning. Så bered dig på både at grine og holde dig for øjnene, når de morderiske eskapader udspiller sig i Scream Queens.

Scream Queens er udkommet på dvd den 6. oktober 2016.
scream-queens-dvd-cover[tabgroup][tab title=” Scream Queens sæson 1 | dvd “]
Titel: Scream Queens, sæson 1
Release: den 6. oktober 2016
Medvirkende: Jamie Lee Curtis, Emma Roberts m.fl.
Spilletid: 9 timer 30 min.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]