DAG 8: Der ventede mig to film i går – en ubehagelig, australsk sag og senere på aftenen stod den på japanske samurai-fjollerier. Igen fra den ene yderlighed til den anden. Skønt. Snowtown er baseret på en virkelig seriemorderforbrydelse, men her er ikke tale om en seriemorderfilm i gængs forstand, men mere et knugende og trøstesløst drama i en huløjet underklasse.

Her serveres dog også et par yderst brutale scener – så er I advaret – men fokusset er ikke på selve forbrydelserne, men derimod det liv og de forhold, der knyttes i tiden op til mordene. Teenageren Jamie bor med sin mor og brødre i den sociale bund. Her er ikke meget håb for fremtiden, men da moren får en ny kæreste, synes tingene at lysne. Det viser sig dog, at den ellers så charmerende John gemmer på en mørk side.

Snowtown kaster sig ikke frådende over sit publikum, men er en olm ‘slow burner’, der råt, autentisk og troværdigt opbygger sit miljø og karakterer. Så selvom filmen bliver en smule træg undervejs, ender man i sidste ende med en ubehagelig knude i maven – jep, her indløses i sidste ende billet til helvedes forgård. Pyha, godt der kunne komme lidt balance i regnskabet med den søde Scabbard Samurai.

Det er japanske Hitoshi Matsumotos tredje film – hans to første og fremragende titler har også været vist på CPH PIX, den vanvittige komedie Symbol og den bizarre Big Man Japan. Jeg glædede mig derfor selv sagt til hans nye film – og igen overrasker han. Her er ganske vist ikke tale om samme mængder af vanvid som i de to første film, men hans sans for skæv komik og et gran af melankoli er intakt i denne både rørende og sjove fortælling en uheldig samurai og hans bestemte datter.

Den deserterede samurai Nomi tilfangetages og befales her at få en deprimeret prins til at smile inden 30 dage – med et forsøg pr. dag. Hvis ikke det lykkedes, må Nomi lade livet. Hermed indledes en opvisning i gak og spas, hvor Nomi med deadpan komik og hjælp fra bl.a. sin datter udtænker det show, der kan sikre ham det livgivende smil. Igen leger Matsumoto drilsk med publikums forventninger, både til præcis hvor filmen bevæger sig hen og hvad humor egentlig er – og det er en skøn og charmerende leg at være deltager i. En skæv ’feel-good-samurai-film’. Se den.

– Læs mere på CPH PIX: Snowtown og Scabbard Samurai.