Indlæg

ROCK THE KASBAH: Bill Murray på afveje i Afghanistan

Bill Murray på Blu-ray: Jeg elsker Bill Murray. Derfor er alle film med Bill Murray i min optik værd at se. Det gælder også komedien Rock the Kasbah, der netop er udkommet her i landet. Det bliver desuden kun bedre af, at han gøres selskab af ingen ringere end en cool og knotten Bruce Willis samt min favorit Zooey Deschanel – og så dukker blandt andre også Kate Hudson og Danny McBride op.

Bill Murray indtager rollen som den ikke videre succesfulde musikmanager Richie Lanz. Han tager på tour til Afghanistan med resterne af sin skrantende karriere og sangerinden Ronnie, som spilles af den talentfulde Zooey Deschanel. Men turen til Afghanistan udvikler sig dog snart til en noget problemfyldt og langt fra ufarlig tur.

rock-the-kasbah-anmeldelse-02

For Richie er altid på jagt efter et sangtalent, der kan hjælpe hans karriere på ret køl. Sådan et sangtalent falder han over i den afghanske sangerinde Salima (Leem Lubany). Der er bare det problem, at det er forbudt for hende at synge. Det afholder dog ikke Richie tilbage fra at forsøge at give hende en sangkarriere. Snart har de dog Taleban i hælene på deres tur mod Kabul, hvor Salima skal deltage i sangkonkurrencen Afghan Star.

Bill Murray spiller den hårdtprøvede og smådepressive Richie Lanz med sin vanlige melankolske charme og tørre deadpan-komik. Zooey Deschanel kan desuden udover at synge også give Bill Murray god komisk modspil. Bruce Willis er militant og maskulin, mens Leem Lubany gør sit for at følge helskindet med i de vilde og morsomme strabadser.

rock-the-kasbah-anmeldelse-01

Men selvom Rock the Kasbah byder på flere rolle skuespillere og skæve biroller, så er det uden tvivl Bill Murrays film og ham, der løfter læsset som den uheldige, men trods alt også elskelige musikmanager. Ja, det er jo trods alt Bill Murray – og ham er det altså svært ikke at holde af og holde med.

Rock the Kasbah er desuden instrueret af Barry Levinson, som de fleste nok kender fra fornemme instruktørmeritter som blandt andet det Oscarvindende drama Rain Man med Dustin Hoffman og Tom Cruise samt krigskomedien Good Morning Vietnam med altid fornøjelige Robin Williams. Bill Murray er således i gode hænder, når han her farer vild i Afghanistan i jagten på sangtalent.

Rock the Kasbah udkommer på dvd og Blu-ray den 31. marts 2016.
[tabgroup][tab title=”Rock the Kasbah”]
rock-the-kasbah-cover
Titel: Rock the Kasbah, 2015
Release: den 31. marts 2016
Instruktion: Barry Levinson
Medvirkende: Bill Murray, Leem Lubany, Zooey Deschanel , Bruce Willis, Kate Hudson m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]