Indlæg

Et skrækindjagende tillykke Dario Argento

En af mine personlige favoritter, den italienske horror-instruktør, manuskriptforfatter og producer Dario Argento har fødselsdag i dag. Han fylder 70 – så hermed sendes de blodigste og mest skrækindjagende lykønskninger af sted. I skal ikke snydes for lidt audiovisuel grusomhed. Herunder traileren til et af hans hovedværker, den farvestrålende og grufulde Suspiria fra 1977.

Der er efter signede et remake på vej af Suspiria. Det samme er der af hans mesterlige mordgåde Profondo Rosso. Men inden genindspilninger lander, så snup originalerne! Der er bl.a. udgivet en fremragende 2-disc udgave af Profondo Rosso her i landet. Og jeg kan kun anbefale at gå på jagt i Argentos skræmmende skattekiste, hvor man bl.a. også finder Tenebre, Phenomena og The Bird with the Crystal Plumage.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=gGkuEX2q9jk&feature[/youtube]

– Læs også 10 grufulde bud på Halloween-underholdning! – her indtager Suspiria en flot 2. plads.

Musical om elefanten Dumbo på vej

Disneys historie om den flyvende elefant Dumbo er på vej som musical. Det er Stephen Daltry, der vil forsøge at omsætte Disney-klassikeren til et musical-opsætning på teatret. Han har tidligere bl.a. sat sin egen Billy Elliot op som musical. Dumbo-projeket er dog endnu i sin startfase og rammer altså ikke scenen denne sæson, 2010-2011 – og hvor finder man også lige en syngende elefant henne?

Jeg kommer dog ikke til at stå i kø, når musicalen en gang flyver ind på teatret. Selvom en både syngede og flyvende elefant lyder herligt bizart. Tja, musicals er bare ikke lige mig. Det skulle da lige være, hvis jeg fik muligheden for at se musical-opsætningen af Dario Argentos mesterlige skrækfilm Profondo Rosso. Ja, eller et smut i operaen, hvis man kunne være så heldig at fange opera-opsætningen af David Cronenbergs mutationsgyser The Fly.