Anden dag på CPH PIX startede med det halvkedelige graviditets-gys Grace. Salen var da også halvtom i Cinemateket. De fleste havde vel valgt at slå sig ned overfor i Kongens Have. Der skinnede solen trods alt også mere end inde salen, hvor Madeline tumlede med en graviditetsdepression og sit bizarre, nyfødte barn.

Desværre bidder den blodige historie aldrig rigtigt fra sig. Kun i glimt rammer vanviddet og den sorthumoristiske tone plet. Så vil jeg hellere anbefale Roman Polanskis Rosemary’s Baby eller den nyere franske À l’intérieur. Her leveres fødselspsykoser og klaustrofobi langt mere nervepirrende – de vises dog ikke på PIX.

Herefter var det ud i solen og over i Dagmar, hvor endnu en film af Werner Herzog ventede – nemlig Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans, en gendigtning af Abel Ferraras film fra 1992. I rollen som den korrupte og narkotikamisbrugende politibetjent, finder man en manisk Nicolas Cage. En særdeles vanvittig og vittig sag, som viser, at Cage stadig kan levere varen.

Sidste film på programmet var det stemningsmættede, sydkoreanske gys Possessed. En fremragende og nervepirrende sag, hvor paranoia, religiøst vanvid og en række mystiske selvmord fik folk i den lille sal 3 til at hvide højlydt og grine nervøst.

En både smuk, tragisk og herligt skræmmende fortælling, som bestemt er værd at se for andet end sine veldisponerede jumpscares. Det er den snigende uhygge og trykkende stemning, som hersker og fik ødelagt en rolig nattesøvn. Herligt.

Alle tre film kan stadig opleves på CPH PIX – og jeg kan varmt anbefale både kombinationen Herzog/Cage og det koreanske besættelses-gys.