Indlæg

Konfrontationer, øretæver og eksplosioner

Der er noget dragende ved de intense øjeblikke inden helvede bryder løs på film – lige inden seksløberen trækkes eller sværdet kløver det første hoved. De sitrende øjeblikke, hvor tiden synes at stå stille og afventende blikke udveksles. En magtkamp uden ord inden det går løs og kuglerne fyger om ørene på folk. Patrick Peris har lavet et ganske fint film-mashup af sådanne konfrontationer på film.

Her foldes både heftige øretæver og voldsomme eksplosioner ud, hvor der bl.a. bydes på klassiske klip fra A Clockwork Orange, Once Upon a Time in the West og The Good, the Bad and the Ugly, mens der også findes plads til de nyere Kill Bill Vol.1, The Dark Knight og Kick-Ass samt en personlig favorit, nemlig robotsmadder fra Robocop.

[vimeo]http://www.vimeo.com/37865623[/vimeo]

Se andre film-mashups:
TRON indtages af elektronisk Led Zeppelin
Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer
’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
Transformers som eksplosiv dubstep
’WALL·E’ vs. ’Prometheus’
Kubrick vs. Scorsese