Indlæg

Stjernekrigen byder på laber plakatkunst

Det er vist på tide med lidt mere ‘Star Wars’-lir – og så er det sådan set lige meget om man er fan eller ej – specielt når plakaterne er så flotte, som tilfældet er med Olly Moss’ seneste kreationer. Jeg har før postet noget af hans arbejde, bl.a. de imponerede plakater for The Rolling Roadshow og et par for Fantastic Fest i Austin.

Denne gang er det den oprindelige ‘Star Wars’-trilogi, der er blevet begavet med tre virkelig flotte og originale plakatdesign. Der er mange fine og sjove detaljer, som fx at C-3POs øjne er Tatooines to sole og at Darth Vaders maske ”formes” af træerne grene. Hvis du er heldig, kan du nå at købe dem HER fra på mandag.

Se også:
Stramt komponerede filmplakater
Et par ’fantastiske’ plakater
Minimalistiske plakat-lækkerier

– Klik videre for plakaterne i større format —> Læs mere

Et par ’fantastiske’ plakater

I dag går filmfestivalen Fantastic Fest i Austin, Texas i luften. Festivalen har horror, science fiction og adventure i højsædet. Desværre er der et stykke til Texas (og den indbydende filmmassakre), men så kan et par af festivalens plakater jo nydes. Jeg har fundet disse ret flotte plakater, som også kan købes på festivalen.

Her er det bl.a. en plakat for genindspilningen af den svenske vampyrfortælling Lad den rette komme ind samt den bizarre Rubber – begge er lavet af Olly Moss, som jeg tidligere har haft med her på bloggen. Herudover en plakat til ære for den legendariske B-films-producent og instruktør Roger Corman, som i år modtager Fantastic Fest Lifetime Achievement Award.

Se også andre, labre plakater af Olly Moss HER.
– Klik videre for flere plakater og større formater –> Læs mere

Stramt komponerede filmplakater

Den grafiske designer og illustrator Olly Moss har lavet en række vildt flotte alternative filmplakater. De er ret fængende i deres stramme enkelthed – og så er jeg vild med den dobbelthed, der bruges i designet. Bl.a. oliepumpen/korset i There Will Be Blood, ansigtet/pistolen i Dirty Harry og trapperne/skyggen i Rocky.

Plakaterne bruges i forbindelse med The Rolling Roadshow, som viser filmene de steder, hvor de i sin tid blev optaget eller foregik. Olly Moss har flere flotte plakater på samvittigheden. Tjek hans site HER.

– Læs mere om arrangementerne HER og se plakaterne i større format HER.

Se også: Hitchcock i nyt plakatdesign og Minimalistiske plakat-lækkerier