Indlæg

ME AND EARL AND THE DYING GIRL: En ungdomsfilm til både de unge og de knapt så unge

Den skal du se på dvd: De fleste ved, at teenageårene er både hektiske, vidunderlige og pænt problematiske. Det er her, man begynder at blive det menneske, man er – med alt, hvad det indebærer af op- og nedture. Ja, en periode i et menneskes liv, der er det perfekte grundlag for en film. Men bare rolig for Me and Earl and the Dying Girl er ikke din gængse teen-film med ubekymrede unge, der fester og hvis største problem er, hvem de skal til prom med.

Her står det både tunge og komplekse tema døden centralt for historien. Me and Earl and the Dying Girl er dog hverken tør, tung eller deprimerende af den grund, men komediedramaet tør blot at tage fat i svære temaer i stedet for at være berøringsangst med alt det, der også er vanskeligt her i livet. For da Rachel bliver diagnosticeret med kræft, bliver det også starten på et venskab mellem hende og de to andre high school-elever Greg og Earl.

Me-and-Earl-and-the-Dying-Girl-dvd-anmeldelse-01

Det er skønt med en ungdomsfilm, der ikke er bange for også at tage fat på de mere farlige temaer, der om man vil det eller ej, også er en helt central del af livet – og gør det med overskud, humor og indlevelse. Udover, at man finder de unge talenter i de tre hovedroller – Thomas Mann som Greg, Olivia Cooke som Rachel og RJ Cyler som Earl ­– kan man også glæde sig over ingen ringere end Nick Offerman indtager rollen som Gregs far og Connie Britton som hans mor.

Filmen er baseret på Jesse Andrews’ bog fra 2012 af samme navn – han har desuden også skrevet filmens manuskript, så man kan jo passende også opsøge bogen. Dvd-udgivelen indeholder desuden et kommentarspor med filmens instruktør Alfonso Gomez-Rejon, slettede scener med kommentarspor af Gomez-Rejon samt både en film, som Greg laver i filmen og en trailer for filmen.

– Me and Earl and the Dying Girl er udkommet på dvd den 28. april 2016.

[tabgroup][tab title=”Me and Earl and the Dying Girl | dvd”]
Me-and-Earl-and-the-Dying-Girl---DVD-cover
Titel: Me and Earl and the Dying Girl, 2015
Release: den 28. april 2016
Instruktion: Alfonso Gomez-Rejon
Medvirkende: Thomas Mann, RJ Cyler, Olivia Cooke m.fl.
Spilletid: 1 time 41 min.
Udgiver: Paramount Pictures[/tab][/tabgroup]